Kategoriarkiv: Calcio!

Nazi-Paolo, fuck off!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Paolo.jpg

Så har Paolo Di Canio fra Lazio gjort det igen. Ligesom på billedet her – taget tidligere i år under lokalopgøret mod Roma – saluterede han igår Lazio’s egne tilhængere med den facistiske hilsen, da klubben tabte ude mod Livorno. Sidstnævnte er kendt for en stærk politisk fan-tilknytning til det yderste venstre, Lazio det stik modsatte, så en tilfældighed har det noget specielle kropssprog næppe været. Slet ikke taget i betragtning af at spilleren før har udtrykt beundring for Il Duce Mussolini, Hitler’s italienske partner in crime. Sidst fik Di Canio en let overkommelig bøde på 70.000 € for sin gestus. Spændende at se, om straffen denne gang bliver mindre gennemsigtig – kun permanent udelukkelse kan vel egentlig klæde fodboldspillet.

#2

Tak for det og god tur med Stevie G & co. til Japan, Fernando!

Men nix, det hele skal ikke kun handle om samme røde klub igen og igen, så her et link til lidt god læsning om en anden:

http://football.guardian.co.uk/comment/story/0,9753,1664733,00.html

Forbandelsen brudt

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-CrouchWigan2.jpg

Så skete det endelig: Peter Crouch kom på måltavlen for Liverpool i 3-0-sejren over Wigan. Folkets glæde og forløsning var så enorm, at Crouchinho, ved udskiftning midt i 2. halvleg, blev klappet taktfast af banen. 3 points igen til Liverpool, der efter en ret slingrende sæsonstart er ved at få styr på spillet – seneste 6 kampe i Premier League har givet 6 sejre med samlet målscore på 13-0.

Richard Ashcroft har northern soul

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-early_morn_54.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-w22b.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Weekender.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-WCC.jpg

Og mere end det – for er han ikke dén store sanger fra hele Britpop-karrusellen? Udgivelser med Verve havde svimmel feeling af lige dele himmelflugt og rendesten – tjek lige stemningsbilleder som “On Your Own” og “History” for kolde bedsits og mørkgråt engelsk regnvejr – og hans egne to soloplader fulgte samme spor ud i fortabelse. Den gode nyhed er, at det nye år d. 23/1 bringer Richard Ashcroft tilbage med en CD, “Keys To The World”, hvis fine single-forspil, “Break The Night With Colour”, nu kan høres og ses inde på http://www.richardashcroft.com/- slide away!
Verve kom fra Wigan i Nordvestengland og netop den by’s nyoprykkede og ret succesfulde Premier League-hold tager lørdag formiddag den korte køretur ud til Liverpool for at spille tidlig eftermiddagskamp (kl13.45 på Kanal 5) mod de lokale på Anfield Road. Wigan har tidligere mest været kendt for sit succesfulde rugbyhold – herunder sammen med den engelske konge før Rugby League Cup-finalen på Wembley i 1948 – men lige nu er det så fodboldklubben der stjæler overskrifter.
Havde det været for 30 år siden, havde Latics-spillerne måske senere lørdag nat skyllet L’pool-kampen langt væk på den daværende Wigan Casino Club, som dengang var centrum for de såkaldte northern soul-allnighters, hvor specielt voksne mænd med liv og sjæl og dansetabletter snurrede rundt natten lang på talkumbestrøede gulve til hurtige og helst obskure amerikanske soulsange fra 60’erne.
Wigan Casino blev revet ned i 1981. Titlen på Verve’s gennembrudsplade fra 1995 må inddirekte være inspireret af det sted og den æra; “A Northern Soul”
Og ang. Liverpool, så har vi tidligere her på siden diskuteret fænomenet Peter Crouch, der bare bliver ved og bliver ved og bliver ved med at have sit første mål til gode. Mod Wigan overskrider han 24 timers regulær målløs spilletid, medmindre altså, at det der efterhånden synes ganske umuligt sker allerede inden for de første 10-11 minutter. Der kan nu i Storbritanien spilles penge til odds 10-1 på at Crouch slet ikke scorer denne sæson…

Har fodboldmillionærer elendig smag?

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-CFC.jpg

At dømme efter førsteholdstruppen i Chelsea må svaret være et meget klart og rungende ja. “Chelsea Players Top 20” er titlen på en ny “officiel” julehandels-CD, hvor 19 spillere derfra og The Special One hver især har udvalgt et personligt favoritnummer. Og ser man bort fra forsvarsspiller Carvalho’s enlige indie-klassiker, Duff’s irske folk samt Huth’s Gaye-soul, er det en sjældent krævende opgave man som lytter skal igennem, inden træner Mourinho med Bryan Adams’ “Run To You” lukker den blå fodboldfest ned og sender alle slukørede hjem i seng – se selv:

1. Shaun Wright-Phillips – Kelis – Milkshake
2. John Terry – Luther Vandross – So Amazing
3. Ricardo Carvalho – Stone Roses – Fools Gold
4. Michael Essien – Jay Z – Hard Knock Life (Ghetton Anthem)
5. Paulo Ferreria – Mylo – In My Arms
6. Joe Cole – Spandau Ballet – Gold
7. Robert Huth – Marvin Gaye – Lets Get it On
8. Lenny Pidgley – Usher – You Make Me Wanna
9. Eidur Gudjohnsen – KC & Jo Jo – All My Life
10. Carlo Cudicini – Groove Armada – I See You Baby (Fatboy Slim Radio Edit)
11. Didier Drogba – Aailyah -Back & Forth
12. Petr Cech – R Kelly – I believe I can Fly
13. Frank Lampard – Lionel Richie – Stuck on You
14. Damien Duff – Christy Moore – Joxter Goes to Stuttgart
15. Hernan Crespo – Jamiroquai – Seven Days in Sunny June
16. Asier Del Horno – Kings Of Leon – California Waiting
17. Geremi – Toni Braxton – You’re Makin’ Me High
18. Lassana Diarra- Blu Cantrell – Breathe (Featuring Sean Paul)
19. Arjen Robben – Europe -The Final Countdown
20. Jose Mourinho – Bryan Adams -Run To You

Ærgeligt for mange at Chelsea-spillerne ikke er ligeså tamme på banen som ved DJ-pulten. Og iøvrigt lidt af et mysterie med det ovenstående CD-indhold, al den stund der på det meget blå cover – godtnok med små bogstaver – også loves navne som Franz Ferdinand, Oasis, Bob Marley, The Undertones, Snow Patrol, House Of Pain….?!?

Belfast boy

Hvad gør vi ikke for at få lov til at bringe endnu et snapshot af George Best! Her er han fotograferet med sin elskede drink – måske er det favoritten gin+lemonade – og daværende danish girlfriend Eva Haraldstad. Og her er en lille fortælling om ham:

http://football.guardian.co.uk/comment/story/0,9753,1646611,00.html

Himlen over Madrid


Det måtte ske og det gjorde det så. Trætte, gamle Real Madrid faldt tungt og klodset lørdag aften på eget græs. Eto’o, Ronaldinho og Messi gik forrest på et Barcelona-hold, som i alle spillets detaljer var klasser bedre. Så 0-3 var billigt sluppet for de modløse hvidklædte, der tilsidst måtte gennem den ultimative hån, at opleve eget publikum applaudere den normalt så forhadte ærkerival.

Det synes nu klart, at Real Madrid igen i år hverken vil vinde den hjemlige turnering eller kunne gøre sig gældende i Champions League, og derfor må hele idéen om Los Galacticos – selv for de mest Madrid-loyale – vel anses som værende stendød. Radikal nytænkning er påkrævet, hvis Real ønsker status som andet end Europas dyreste tragikomedie. Spørgsmålet er om den meget ensporede præsident Perez evner dette.

I England spillede Liverpool efter sigende flot og vandt med 3-0 over Portsmouth. Stakkels Peter Crouch måtte dog igen forlade banen uden at have scoret, og denne gang endda med et brændt straffespark på samvittigheden. 16 kampe i L’pool’s angreb, 0 mål – vi føler med ham!

When saturday comes

Så slår den egentlige puls igen. Efter seriøst at have ligget i dvale i 14 dage, grundet en samling spredte landskampe ude i verden, sætter turneringerne atter igang med fuldt program denne weekend. Herhjemme imorgen, hvor Brøndby møder Viborg i en forhåbentlig spændende topkamp. Sidstnævnte har nærmest spillet over evne i dette efterår, og BIF er i den forbindelse en test der vil noget, hvis man i VFF vil konfirmere de hidtidige resultaters styrke.

I Spanien er der superlørdag med to store aftenkampe, der såvidt vides begge sendes direkte på Kanal 5: Real Madrid tager først imod Barcelona i den kamp, som om noget vil vise præcis hvor realistiske hjemmeholdets drømme om øjeblikkelig storhed er. Her på siden giver vi ikke meget for Real Madrid’s måde at drive fodboldklub på, og håber at holdets opsætningsmæssige og taktiske naivitet vil blive eksponeret af det Barcelona-hold, som mere og mere synes at finde formen. Det holdspil man der har disket op med på det seneste – CL-kampen mod Panathinaikos var en perle! – er en fryd for både sjæl og øje.

Madrid derimod fungerer slet ikke som et hold. Man har købt så mange galacticos – de superdyre etablerede stjernespillere – som med vold og magt skal på banen, at holdet som sådan, når disse ikke enkeltvis stråler, fremstår svagt, uorganiseret og yderst sårbart. I denne sæson er Real Madrid og præsident Perez’ usunde måde at tænke fodbold på allerede blevet eksponeret af Valencia, Deportivo La Coruna og franske Olympique Lyon. Så hvis Barca smøger ærmerne op og går ud med løbevilligt presspil på hele banen, bør de kunne tage fra Madrid med points og store smil.

Efter den kamp er der kick-off i Andalusien til det store derby mellem Sevilla og Real Betis. Lokalopgør er ofte ophedede affærer med masser af ære og stolthed på spil, og ingen steder mere så end i kampene mellem disse to klubber, som for at sige det mildt h-a-d-e-r hinanden af et ondt hjerte. Så der er ingen grund til at slukke fjernsynet efter at Messi & co. har taget æresrunden på Bernabeu:-)

Og hvad med England? Jo, der spilles heldigvis også. Premier League har fuldt program som ser således ud:

Lørdag, 19 November –
Wigan v Arsenal, 13.45
Charlton v Man Utd, 16:00
Chelsea v Newcastle, 16:00
Liverpool v Portsmouth, 16:00
Man City v Blackburn, 16:00
Sunderland v Aston Villa, 16:00
West Brom v Everton, 18:15

Søndag, 20 November –
Tottenham v West Ham, 14:00
Middlesbrough v Fulham, 17:00

Mandag, 21 November –
Birmingham v Bolton, 21:00

Vi kom her på siden med nogle formkurve-spådomme dagen før årets sæson startede. Mange af disse holder – sjovt nok – indtil videre ikke ligefrem stik, men sæsonen er endnu ikke engang halvvejs, så vi venter med den egentlige dom. Men tendenser er der: Wigan, Charlton, Bolton, Spurs og ikke mindst de af mig undertippede Manchester City har indtil videre gjort det fantastisk og overraskende godt. Spændende hvilke af disse hold kan holde hovedet oppe, når det hårde vinterprogram for alvor begynder at slide på klubber med lidt smalle spilertrupper.

Den problematik bliver ikke en sag for Chelsea, hvis 2. hold utvivlsomt ville kunne spille med om topplaceringerne i England. Træner Mourinho fortsætter denne sæson med sine uheldigt hovmodige presseudtaleleser, og vi er derfor efterhånden mange der glædes når Chelsea en sjælden gang går ned med flaget. Dernede har vi allerede flere gange set de senere års to titeludfordrere, Arsenal og Manchester United. Vel er de begge placeringsmæssigt med i toppen endnu, men i rene points er der allerede skræmmende langt op til Chelsea på førstepladsen og – hvad værre er – spillet glider slet ikke som tidligere.

Arsenal, der helt sikkert ærgrer sig over at midtbanedynamo Viera tog afsted til Juventus, kan midt i den hjemlige knas dog med rette glædes over en perfekt start i årets Champions League, hvor man udelukkende har imponeret. Så heldige er Manchester United ikke, for deres problemer har også vist sig i Europa, og med to indledende runder tilbage er det en reel mulighed, at klubben for første gang siden Bobby Charlton var dreng ikke kvalificerer sig til ottendedelsfinalerne i Champions League. Så det er en altafgørende kamp de spiller i CL mod Villareal, i deres Theatre of Dreams tirsdag aften.

Og skuffelserne i Premier League? Indtil videre må navnene på dem være M’Boro, Everton, Villa, Newcastle og Liverpool. Sidstnævnte har givetvis meget mere i sig end den 12. plads der lige nu står ud for klubnavnet i tabellen. Men ineffektivitet har været regel snarere end undtagelse for et Liverpool-angreb, hvor det dyre nyindkøb – stakkels, stakkels Peter Crouch! – nu er oppe på hele 15 kampe uden egentlig at have været i nærheden af at score én eneste gang. Læg dertil, at Lord Cissé of Frotham har været meget svingende, Morientes decideret dårlig, og en indtil videre middelmådig placering synes logisk.

For intet hold kan spille med i toppen, når målene kun kommer fra midtbanen. Gerrard, Alonso og Garcia er spillere der hver for sig bør kunne stå for 8-12 scoringer pr.sæson, men det er ikke nok. Fra 3-4 angribere i truppen skal der suppleres med 30-40 mål, hvis det skal ligne noget. Så det gør det pt. ikke. Liverpool har iøvrigt også en vigtig CL-kamp coming up. På onsdag kommer føromtalte Real Betis til Anfield og med ét enkelt point er L’pool sikker på videre CL-deltagelse. Denne og føromtalte Man U-CL-kamp sendes iøvrigt direkte på TV3. Men det er jo først i næste uge – god weekend!

The beautiful game & Morrissey

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-martyrs.jpg

– I en alder af pre-teenage flirter unge Stephen Patrick med tanken om at følge et fodboldhold. Han køber derfor et Man U-halstørklæde, som første gang han bærer det på gaden i Manchester bliver stjålet af nogle ældre drenge, som kommer i løbende angreb bagfra. Morrissey opgiver herefter tanken om fodbold som sjælefrelse.

– Da Morrissey i midt-90’erne spiller koncert i Blackburn, ifører han sig til sidste nummer “Speedway” den blå-hvide Rovers-trøje, som de lokale helte for nylig er blevet mestre i.

– I et interview omkring “Southpaw Grammar” hvor han fortæller om sin fascination af boksning, kommer det frem, at Morrissey ved et par lejligheder har besøgt White Hart Lane for atter at se, om fodbold skulle kunne indfange ham. Tottenham’s daværende middelmådighed og totale mangel på glamour har dog hurtigt skræmt væk igen.

– På “Maladjusted” findes sangen “Roy’s Keen”, der pånær ordspillet vist ikke har ret meget at gøre med Manchester U’s voldsomme midtbane-dynamo Roy Keane.

– Og så er der West Ham United-tingen. Et af Morrissey’s yndlingspunkbands er Cockney Rejects, så fanatiske West Ham-fans, at de i 1981 udsendte Hammers’ klubsang “Forever Blowing Bubbles” som single. Om det er fra dem – eller fra de storkriminelle Kray-tvillinger – han har sin fascination af East End’s stolthed West Ham vides ikke med sikkerhed. Men ialfald optræder Moz på en hel verdenstour i de berygtede lyseblå/lilla “West Ham Boys Club”-t-shirts, og bruger senere igen klubbens våbenmærke, nu tilsat ordene “english martyrs”, som bagscene-projektion under “Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me”.

– Et af numrene der blev indspillet og diskvalificeret til “You Are The Quarry” hedder “Munich Air Disaster 1958”. Det handler om den pågældende flyulykke, hvor næsten et helt ungt, meget lovende Manchester United-hold blev udslettet. Sangen, der udtrykker et stort savn for de døde spillere, som gik ned “to where mother nature makes their bed…”, er efter sigende blevet afspillet under halvleg på Old Trafford. “Munich Air Disaster 1958” findes på den glimrende 2-CD-udgave af “Quarry”.

George Best

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Best1.jpg

Selv vi der ikke kunne udstå Manchester United, syntes han var c-o-o-l. George Best fik livet som fodboldspiller til at ligne den bedste leg. Ud på græs et par timer lørdag eftermiddag, blive tiljublet af tribunernes masser som ingen andre, og så ellers afsted i en vekselstrøm af hurtige biler, pretty girls og endeløse fester.

Al den morskab kræver sin mand, så da George Best var 26 år trak han sig simpelthen tilbage. Senere kom han lidt igen, for bl.a Fulham tror jeg, men det var vist mest for pengenes skyld. For det er dyrt at leve så stærkt. Han var den første fodboldspiller, der blev idoliseret som en ren popstjerne. “Den femte Beatle” kaldte man ham.

De seneste mange år har George Best kæmpet med et helbred, der hverken holder til mere selskabsliv eller alkohol. Og i engelske medier i dag meddeles, at personen med det enorme talent, som for så længe siden i en alder af kun 17 debuterede for Nordirland, nu på et hospital i London svæver mellem liv og død. Dør han, vil det være et sørgeligt tab for Storbritanien – George Best er en institution for alle briter!


Fingrene væk fra Liverpool’s pokal, George!!! Best (i hvid Benfica-trøje) og holdkammerater tager en æresrunde, efter at have vundet den europæiske mesterholdsfinale for første (og næstsidste) gang nogensinde i Man United’s historie.

Se lige på George Best! Bare udfra den måde han står på, kan man se der er tale om en helt usædvanlig boldspiller. Og fodboldtøjet dengang – tal om stilfuld enkelthed i designet på Manchester U’s hjemmebane-dragt. Nuværende Nike-klædte spillere som f.eks. “Raging Bull” Rooney og Van Nistelrooy kunne måske også fremstå helt suave i noget SÅ klassisk…?

Vi efterlader for nu George Best i sit rette element. På Wembley’s græstæppe har han netop scoret og er her afbilledet højt oppe i fodboldhimlen, den bedste der findes.

Førstehjælp fra Birmingham

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Edit.jpg

Ikke sjovt igår aftes at erfare sit eget Champions League-vinderhold ydmyget af åh-så-skræmmende Crystal Palace i den lille engelske pokalturnering. Efter Premier League-blamagen mod Fulham i lørdags var det nu, at kursen mod bedre tider skulle genfindes, men det skete ikke, tværtimod. Sommerens efterhånden meget diskutable forwardindkøb Peter Crouch forlod for 11. gang banen uden at score og Djimi Traore lavede vel sine sædvanligt nervøse klovnerier da han kom ind i den 2. halvleg, som ifølge kampreferater bød på noget af det mest tandløse spil længe set, hvilket altså ikke siger så lidt! Eneste opmuntring er, at SÅ ringe som det går på hjemmefronten, må L’pool være ret sikre på igen at kunne vinde den Champions League-turnering…:-/

Heldigvis så jeg kun begyndelsen af ovennævnte hjertekval. Var istedet med Sanchez på Christiania til en velgørende og superskarp koncert med Editors fra Birmingham. Kritikere af bandet (hej til Pastoren) synes det hele er hørt lige sådan og bedre før, hos både Joy Division og Interpol. Men som Editors fremstod i går, med kun stærke sange og en på alle måder elektrisk fremførsel af dem (“Camera” og “All Sparks” var nok allermest eksplosions-intense), hersker der for os, som var tilstede i det overophedede rum, ikke tvivl om, at bandet laver hvad de gør af alle de rigtige grunde, og at man har kvaliteten til at overleve alverdens Kaiser Chiefs, Futureheads, Bloc Parties, Maximo Parks, Brakes, Franz Ferdinands, Zutons, Arctic Monkeys, You Fucking Name Them – det blev en lysende aften i mørket fra Liverpool.

Hvor aftenkampe er igang

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-7869.jpg

Det er iaften Champions League begynder. Har ikke haft tid til en introduktion her til årets turnering, men den spændende spilleplan for første runde skal der være plads til:

Tirsdag 13 September 2005:

AC Milan v Fenerbahce
Artmedia Bratislava v Inter Milan
Chelsea v Anderlecht
Lyon v Real Madrid
Olympiacos v Rosenborg
PSV v Schalke 04
Rangers v FC Porto
Real Betis v Liverpool


Wednesday, 14 September 2005:

Arsenal v FC Thun
Benfica v Lille
Club Brugge v Juventus
Rapid Vienna v Bayern Munich
Sparta Prague v Ajax
Udinese v Panathinaikos
Villarreal v Man Utd
Werder Bremen v Barcelona

Lad os gerne få nogle bud på hvad kommer til at ske…