
Tomhed forbi, på lørdag starter en ny Premier League-sæson. Som vi vil gøre det her, forudsagde vi også sidste år hvordan den nu forgangne 2006-07-udgave måtte ende i top og bund. Set tilbage var den spådom ikke vandtæt. Selvom alle top-5-hold blev ramt, lå de – pånær Spurs – i anderledes rækkefølge. Længere nede endte Watford godtnok sidst, og Wigan reddede skindet via den herfra bebudede 17. plads, men vi havde aldrig set at hverken Sheffield United eller Charlton ville rykke ud, som de gjorde.
Og det er både det tricky og fine omkring fodbold; man tror kan læses hvad vil ske, og så tager tingene som oftest en helt anden drejning. Sidste år ved denne tid troede de naive af os, Liverpool nu endelig ville komme hjem til sin forjættede førsteplads, men 38 kampe senere lå den placering hele 21 points væk. Og det endda hos Manchester United, hvis hold mange havde spået nedgangstider, som følge af en formodet impotent midtbane. Men nej, som sæsonen udviklede sig var netop United’s midte konstant velspillende. Kun i Champions League blev man dér udstillet på to italienske besøg.
Set i lyset af de fejlskud, hvad tør vi så sige om den kommende sæson? Jo, mesterskabet vil blive endnu et two-horse-race mellem United og Chelsea. For Arsenal, indtil for et par sæsoner siden eksponenter for det i særklasse mest seværdige spil i England, synes svækket af Henry’s afgang til Barcelona og Ljungberg’s ditto til West Ham. Wenger’s urutinerede, supertalentfulde hold vil få seriøse ting at se til, specielt ude, hvor erfaring, råstyrke samt en voksen portion kynisme er påkrævet. På deres bedste dage – som nu i forårets cup-finale mod Chelsea – er letbenede Arsenal en fryd at se på, men æstetik alene vinder ikke Premier League. Et cirkusspillende hold som Barcelona ville aldrig kunne vinde den turnering.
Men hvad så med Liverpool? Benitez har, med nyfunden pengetank i ryggen. købt heftigt ind. Verdenstalentet Torres fra Atletico, Babel fra Ajax, Benayoun fra West Ham, to unge sydamerikanere og en ældre ukrainer er det blevet til, mens Luis Garcia, Craig Bellamy, Mark Gonzalez og B. Zenden til gengæld er borte. At dømme efter pre-sæsonkampene er der stor kvalitet i den nye trup, men der mangler øjensynligt en hel del før de mange nye fødder fremstår og spiller som et sammentømret hold. Som Morten Olsen nok ville formulere det, mangler automatismerne endnu, og det vil koste dyrbare points, ikke mindst i starten af sæsonen, hvor man efterhånden nærmest har tradition for at komme forkert afsted. Så nej, desværre – Liverpool bliver heller ikke mestre i år.
Tottenham skal også nævnes her, i forbindelse med toppen, da deres imponerende angreb – bestående af Berbatov, Keane, Defoe og nyindkøbte Darren Bent – vil komme til at score rigtig mange mål. På papiret har det længe set lovende ud, og tiden synes nu moden for Martin Jol og Spurs til at tage sidste svære skridt helt op til topholdsstatus, med alt hvad det indebærer af continuity. To spændene unge forsvarsindkøb – supertalentet Gareth Bale og en dyr U21-mand fra Auxerre, hvis navn undslipper os – gør ikke forventningerne mindre.
Ja, og så er der de to øverste. Det var en overraskelse for mange, ikke mindst Jose Mourinho selv, at Chelsea ikke kunne hamle op med United sidste sæson. Efter to år, hvor Chelsea’s glædesløse, kværnende kick-and-rush havde udmattet utallige modstandere og work-outet guldmedaljer hjem, løb United fra dem. Det skete gennem anderledes fantasifuldt og helhjertet angrebsspil, med især dramaqueen Cristiano Ronaldo som kvikt omdrejningspunkt. Jose Mourinho bitchede efterfølgende over sit holds skader, men sandheden er at Chelsea-maskinen blev distanceret af et sundere og mere nuanceret fodboldsyn. United scorede hele 19 mål mere end Chelsea i løbet af sæsonen.
I sommerpausen er Man U. blevet forstærket med Nani, Anderson, Owen Hargreaves og en vis Carlos Tevez, mens Chelsea til gengæld har fået Florent Malouda, Claudio Pizarro, Steve Sidwell og Ben Haim. Om det også som rygtet skal lykkes Mourinho at købe Sevilla’s stjerne Dani Alvis er endnu ikke afklaret, men der er hårdt brug for netop overraskelser a la Alves’ eksplosive indfald, hvis United skal udmatches.
Det specielt efter at skadeslisten nu virkelig er omfattende, med Shevchenko, Ballack, Terry, Drogba, Makelele, Robben og Ferrera alle ude. Tilforladeligt måske i åbningskampen hjemme mod Birmingham City, men hurtigt kommer langt mere krævende opgaver, se bare her: Reading (u), Liverpool (u), Portsmouth (h), Aston Villa (u), Blackburn (h) og Manchester United (u). Ydmere vil Chelsea blandt de formodede tophold også blive mest handicappet af vinterens African Nations Cup, hvor Drogba, Essien og Mikel er væk i adskillige uger. Så selv om vi her ikke nødvendigvis bryder os om det, er der ingen tvivl – United vinder igen.
Vores bud på en top-5:
1. Manchester United
2. Chelsea
3. Liverpool
4. Tottenham
5. Arsenal
Kampen for at overleve var nådesløs sidste sæson. Havde det ikke været alene for ‘ulovlige’ Tevez, var West Ham røget ned. Sjovt egentlig, for da han og Mascherano – nu heller ikke længere i West Ham, men hos Liverpool – til stor overraskelse faldt ned fra fodboldhimlen over Upton Park, skrev engelske eksperter, at nu var Champions League-kvalifikation en realistisk mulighed for The Hammers. Siden da fulgte adskillige måneder, hvor nedtur på nedtur blev hverdag i West Ham. Et tegn på succes ikke bare kan købes, men i form af de rigtige spillere også skal tilpasses og integreres.
Hvad Newcastle United – engelsk fodbolds åbenlyse svar på AGF – er skoleeksempel på. Hvad der ikke er gået frugtesløst gennem den klub af glimrende spillere inden for de sidste 8-10 år. Kronisk ubalance. Så her spår vi ubesværet Newcastle endnu et antiklimaks af en sæson, selvom nye Sam Allardyce og hans indkøb af stortemperamenterne Alan Smith og Joey Barton, samt et farvel til forsvarsfadæsen Titus Bramble, egentlig lyder okay. Gad vide hvor mange skader ex-wonder boy Michael Owen løber ind i?
Oppe i Nordøstengland kan Newcastle nu atter få konkurrence fra lokalrivalerne i nyoprykkede Sunderland, der med Roy Keane i trænersædet har fået et nødvendigt energimæssigt løft. Spændende skal det også blive at følge Manchester City, med ny Thai-kapital og forhadte Sven Göran Erikson i ryggen. Menigmands fodboldtiltro til svenskeren er ikke stor efter hans flerårige vanrøgt af det engelske landshold, så det bliver altafgørende for hans arbejdsvilkår at få en god start med ‘nye’ City. Der iøvrigt er blevet forstærket med en bunke spillere, Sven Göran efter eget udsagn har set på DVD, hmm…
Vores bud på en kælder-top-5:
16. Newcastle United
17. Bimingham City
18. Fulham
19. Wigan
20. Derby County
Og her er så åbningsmenuen i weekenden:
Lørdag, 11. August:
Aston Villa v Liverpool
Bolton v Newcastle
Derby v Portsmouth
Everton v Wigan
Middlesbrough v Blackburn
Sunderland v Tottenham
West Ham v Man City
Søndag, 12. August
Arsenal v Fulham
Chelsea v Birmingham
Man Utd v Reading
Enjoy!