Det er vist temmelig tydeligt, at denne blog har sine favoritter. Okkervil River er blandt mine, og i aftes oplevede jeg dem for første gang i levende live på Voxhall i Århus. Det var første gang, jeg så dem. Jeg løb tilfældigt ind i én, der også havde set The Last Shadow Puppets i København, og han var enig med mig i at dén koncert var god. En utilsigtet lighed var, at også opvarmningen til Okkervil River gav uheldige mindelser om hvad man kunne se på Saltlageret i 1981-82 stykker. (Måske bliver opvarmningen valgt for at sætte hovednavnet i et endnu mere positivt lys?)
Okkervil River leverede en solid koncert. Indrømmet, det var et lidt underligt valg at starte med balladen “A Girl In Port”. Sange har både en inderlig melodi og en usædvanligt veldrejet tekst, men den var måske ikke det bedste startskud til et langt sæt. Nå, efterhånden steg intensiteten med numre som “Is There A Hand To Take Hold Of The Scene” og “Singer/Songwriter”, og til sidst kunne jeg konstatere, at vi havde med et solidt live-band at gøre. Det ene ekstranummer var en udgave af Lennons “Jealous Guy”, et nummer der viste sig at passe som fod i hose til Okkervil River – og ikke kun fordi sanger Will Sheff har Beatleshår og briller. Måske savnede jeg lidt det nye soul-nummer “Starry Stairs”, men man kan jo ikke få alt.
Den oprindelige guitarist Brian Cassidy er ikke længere med, og også Jonathan Meiburg, der synger fint på “Lost Coastlines” og har spillet lidt af hvert gennem årene, er væk. Til gengæld havde gruppen fået en dygtig multi-instrumentalist ved navn Lauren Gurgiolo med tydelig bluegrass/country-baggrund. Hun spillede mandolin, banjo, violin og også noget så almindeligt rockagtigt som en solid leadguitar. Og så kan man af billedet ovenfor også opdage, at hun heller ikke er grim.
