Sjældent har en seriøs amerikansk artist måtte tage så meget flak som Lana Del Rey, der lige fra debutsinglen ‘Video Games’ til nu er blevet fordømt med en tæt på hadefuld kritik, der i motivpålæggelse, personlige injurier og (ofte mandlige) beskyldninger om anti-feminisme så ofte har bevæget sig langt ud på den forkerte side af saglighedens grænse. I dag har hun på Instagram langt om længe givet svar på tiltale på den nærmest sygeligt besatte negative opmærksomhed omkring hendes værk og person…
Sveriges kolostørste popstjerne Håkan Hellström er berygtet for, som en anden skamløs mestertyv at låne en-til-en med arme og ben fra hele den moderne musikhistorie. Men dagens fokuspunkt her, Pete Townshend, har han vel endnu ikke været på rov hos? Well, nu har han, for i fredags udkom Håkan’s nye album, hvis åbningsnummer er bygget på guitarriffet fra The Who’s ærketypiske ‘Baba O’Riley’ fra 1971. Døm herunder selv i sangens nye promovideo, der som hele albummet RampljusVol. 1 fremstår fattigt på mål, bevægelse eller nogen hørbar nødvendighed. Ærgelige ord om en mand, der kæmpede sig helt til tops på netop entusiasme, rå friskhed og en utæmmet vitalitet. Det gør derfor ondt i dette klip, at se en ikke længere ung Håkan, iklædt et blåt lirekassekostume med to triste rejer på ryggen, sætte sig bag trommer på det Nya Ullevi, der efterhånden mest af alt ligner hans drømmes succesfængsel, og sætte pligtskyldigt igang med de fire minutters gøgleri, der kulminerer i en danseduel med en fucking computeranimeret abe. Håkan Hellström er tydeligvis blevet voksen, og hans erfarne, her ensomme øjne bedrager den iscenesatte ubekymrethed. Man kunne tro, en så enorm succes som hans måtte afføde den ultimative kunstneriske frihed, men som både høres og ses, er det desværre alt andet end tilfældet. Håkan er fanget i sit eget enorme popstjernespil, og ingen sværm af imiterede Michael Jackson-moves vil kunne danse ham fri. Tværtimod.
Thåström’s nye livealbum var COVID-19-forsinket. Håkan Hellström’s nye var kommet frem, men faldt hårdt for kvalitetskontrol. Perfume Genius’s nye megahypede værk var gået helt under radaren. Så dagens køb blev istedet dagens nye album med Einstürzende Neubauten, her med et unlikely pophit derfra, opkaldt efter den lurvede berlinerforstad Wedding…
Jeg kan også godt lide Håkan Hellström, og ikke kun på grund af hans fra Love Shop mm. så velkendte initialer. Men her er to andre svenske sangere/sangskrivere som jeg også holder af, nemlig Jonathan Johansson og Tomas Andersson-Wij, sammen i en 2016-fremførelse af førstnævntes “En hand i himlen”. Denne udgave er ikke så elektronisk præget som den oprindelige version fra albummet af samme navn, og der kommer nye nuancer frem. Værd at høre, hvis man spørger mig.
Også Johanssons album fra i år, Sirocco, er et lyt (eller flere) værd.
Herunder ‘False Prophet’, en kradsbørstig Bob Dylan-debutant, som er blevet sendt afsted i dag sammen med nyheden om et nyt Bob Dylan-studiealbum 19. juni. Rough and Rowdy vil blandt sine ti sange også have de to, Dylan har singleudsendt de seneste par måneder, nævnes bør ikke mindst det 16-minutter lange, opsigtsvækkende Dylan-tidstestamente kaldet ‘Murder Must Foul’…
Ja, se på overskriften, der lyser op gennem et af verdens bedste bandnavne. Det tidligere støjkollektivs nye album udsendes 15. maj, men netop nu er titelnummeret ‘Alles In Allem’ blevet frigivet med tilhørende promovideo. Havde man engang troet, vi nogensinde skulle kunne bruge ord som ‘smukt’, endda ‘rørende’ om et nyt udspil fra Blixa Bargeld’s berlinerbande? Well, tiden er ialfald kommet nu…
Hvis du her nedenunder hører liveklippet med Damon Albarn’s The Good, The Bad & The Queen, så læg mærke til de skødesløst spankulerende, nærmest kommenterende trommebeats, der er en væsentlig del af identiteten i bandets lyd. De mange underdelingsregnskaber og små synkoperinger, der får musikkens kludetæppe til at fremstå så let og snublende nær. De kommer fra den nigerianske afrobeat-trommeslager Tony Allen, der i går gik bort, 79 år gammel. Et raffineret og fornemt musikalsk testamente den også tidligere rytmeholder for Fela Kuti efterlader sig, som bredt anerkendt mester på sit felt…
Med nye Hamilton-ord undervejs, der får sangen til at passe endnu bedre ind i den apokalyptiske nutid end Lana’s egne, som nu faktisk også gjorde et ret godt job ud af netop det i forvejen…
Lyden af præriernes vind, det uopdagede kontinent Nordamerika, drømmene om en ny tilværelse, hele trækket mod vest, altsammen i disse små to minutters storslåede widescreen-musik…
Serge Gainsbourg’s dødsdag mandag blev denne uge markeret på Jimmy Fallon’s The Tonight Show med en sælsom Gainsbourg-duet mellem Serge’s muse Jane Birkin og hele verdens Iggy Pop, sidstnævnte endda atypisk fuldt påklædt. Man siger, det er tanken der tæller, så ingen grund her til hårdhed overfor denne noget senior-løse version af Gainsbourg’s ‘Elisa’…
Kunne ikke helt få rundt i mit hoved, hvordan Hamilton Leithauser skulle kende til Bobby Bare’s 1963-single ‘500 Miles Away From Home’, den sang han åbenlyst har skabt sin egen ‘A 1000 Times’ udfra’. Svaret må vel være, han er stødt på den gennem brødrene Coen’s 2013-film Inside Llewyn Davis, hvis ramme er det spirende folkmijø i Greenwich Village på Manhattan i start-60’erne. Ja, naturligvis må Leithauser have set den film, hvor Justin Timberlake og Carey Mulligan harmoniserer over netop ‘500 Miles’…
I skrivende stund er jeg på Malta. Det hævdes, at verdens ældste pladeforretning findes i Valletta. Butikken, Anthony D’Amato, påstår det i al fald gerne selv. Udenfor hænger et stort, gammelt skilt med His Master’s Voice og billedet af hunden med tragtgrammofonen.
Det var forunderligt nostalgisk at se en velassorteret forretning med hyldevis af cd’er, dvd’er, blu-ray-skiver og lp’er. Ikke mindst det klassiske udvalg var godt. For ikke engang 10 år siden var den slags hverdag. Jeg kunne ikke bestemme mig til hvad jeg ville købe, men jeg har sat mig for at købe ét eller andet, som jeg har lyst til at lytte til på den gode diskafspiller derhjemme. Den kan spille både cd’er, dvd’er og blu-ray-skiver, så det udsætter min beslutning yderligere.
Inde i butikken kunne man høre et typisk eksempel på en samtale på Malta:
Hvor heldig kan man være? En jugoslavisk Scott Walker-EP fra 1967 med fire af de bedste sange – ‘Mathilde’, ‘Amsterdam’, ‘The Lady Came From Baltimore’ og ‘Angelica’ – fra hans debutalbum samme år. Her er det Scott’s sprudlende overskudstake på Jacques Brel’s ‘Mathilde’, som sender EP’en med tidsikonisk Radio-Televizija Beograd-label afsted…
Dags dato 1989 udsender New Order ‘Round & Round’ som single. Technique-nummeret er som resten af det så specielle album indspillet i Mediterranean Studios på Ibiza, efterbearbejdet i Peter Gabriel’s Real World Studios i engelske Box, Wiltshire. New Order kunne næsten ikke gøre noget forkert på dette tidspunkt…
