Bob Marley & The Wailers er på tour i England og skal denne aften spille i The Odeon i Birmingham. Der spares taxipenge ved at gå de små to kilometer fra hotel til spillested.

Som kan høres på Glasvegas-accenten på ‘I Became A Prostitute’ kommer The Twilght Sad ikke langt fra Glasgow. Alle der har været i Skotland kender til den nedslidte tristhed, som byerne deroppe – i modsætning til de vilde landskaber udenfor – oftest holder på. På den baggrund ikke så unaturligt med en så sammenbidt musik, her fra det nye album med den lidet opløftende titel Forget The Night Ahead. En opfordring ret svær at efterkomme til den knugende lyd af The Twilight Sad.

Hvor seriøst er en årsliste med sikker redaktionsdeadline allerede i første halvdel af oktober!?! Men forstokkede Q Magazine er så til gengæld allerførst på banen med deres bud på årets 10 bedste discs:

01. Kasabian – West Ryder Pauper Lunatic Asylum
02. Florence And The Machine – Lungs
03. Yeah Yeah Yeahs – It’s Blitz
04. Animal Collective – Merriweather Post Pavilion
05. Manic Street Preachers – Journal For Plague Lovers
06. Arctic Monkeys – Humbug
07. Muse – The Resistance
08. Lilly Allen – It’s Not Me, It’s You
09. U2 – No Line On The Horizon
10. Phoenix – Woulgang Amadeus Phoenix

‘Penelope Tree’ med Felt fra Birmingham, England.

Her, fra for længe siden, ifølge en ung Terry Hall. Ja, ham den mismodige og evigt vandrende sanger fra først The Specials, så Fun Boy Three, så The Colourfield, så Terry, Blair & Anouchka, så Vegas (med Eurythmics’ Dave Stewart), så et par solodiscs i eget navn, så Terry Hall & Mushtaq, og nu The Specials igen:

I går og i dag for 30 år siden i Rainbow Theatre i Finsbury Park. Det perfekte singleband Buzzcocks som hovednavn, de da Unknown Pleasures-aktuelle Joy Division som support. Her Ian Curtis & co’s korte men overbevisende setliste fra første aften af de to:

Excercise One / Shadowplay / New Dawn Fades / Colony / Insight / Love Will Tear Us Apart / She’s Lost Control

Billedet her er fra Kreuzberg, lige ved Axel Springer-huset. Mine forældre har et andet hængende, af mig og min søster, der står i bidende kulde foran Muren, ikke langt fra Brandenburger Tor. Det er fra februar/marts, 1987. Er mere end glad for at have oplevet Berlin tæt på, mens Muren delte byen i fri og lukket; vibrerende Vestberlin under det drejende symbolske Mercedes Benz-logo i blåhvidt lys oppe fra Europa-bygningen på Ku’damm, BZ/tyrker-stenhulerne ude i Kreuzberg, hvor U1 endte blindt og raslede tilbage hævet over gaderne, mure fugtige grå alle vegne, ramponeret af skudhuller fra russernes fremrykning i ’45. Og Østberlin, ubrudt nedslået, homogeniseret steril, bevæbnet, forsagt, metaltræt. I aften er det 20 år siden byen blev genåbnet. Havde David Bowie/Iggy Pop kunnet lave så livsbekræftende, særegent smuk og billedskabende klaustrofobisk musik i nogen anden by, end netop opdelte Berlin?!? Tror det ikke…

It’s Saturday night. It’s raining. It’s Liverpool. And it’s perfect!

Morrissey’s indgangsreplik til et forventningsfuldt publikum i går aftes, i byens nye Echo Arena. Kun halvanden sang senere var det hele desværre allerede forbi, efter en flyvende fyldt ølflaske ramte den for tiden hårdt prøvede sanger i hovedet – synd & skam.

.

Love Shop’s ballontema på de aktuelle tourfotos bæres nu videre af Pet Shop Boys, hvis kommende jule-EP ikke blot bringer den røde i spil, men også den hvide og den blå og den grønne og den gule og den lilla og den orange – heftigt ballonbudget de opererer med i PSB.

Berlin med sin energi, historie og evige forandring har været batteri og omdrejningspunkt for ikke få spændende rockplader. Senest har Kent indspillet deres nye album med titlen Röd i Tysklands hovedstad. Mens der ventes på udgivelsen nu fredag, er her en version af et af de bedste øjeblikke fra seneste Kent-longplayer, en sang ved navn…..’Berlin’.

En lidt kunstig historie – Kent inviterede forleden til pressemøde for de svenske medier i Der Meistersaal i Hansa Studio nær ved Potsdamer Platz. Overlegent nok at flyve en bunke stockholmske journalister ned til det Bowie-berømte indspilningsstudie og give dem lidt indblik i det nye Kent på tysk jord. Bare lidt ærgeligt for oplevelsens naturlighed, at bandmedlemmerne selv rejste med i flyet fra Arlanda om morgen og med hjem igen om aftenen…

I dag for 52 år siden udsendte Jerry Lee Lewis sin ‘Great Balls of Fire’ på Sun Records. Ikke for at være fandens kedelig og sige græsset var grønnere i går, men vildt som denne successingle med The Killer, med over et halvt hundrede år bag sig, lyder mere fri og levende end nogetsomhelst vi har hørt på dagens hitliste. Go, Killer, go!

Jamaica’s egen Ken Boothe i ‘Set Me Free’, hans blændende version af The Supremes’ ‘You Keep Me Hangin’ On’.

…du er en heftig danser i din påskegule skjorte!

Anders Brill, Kliché’s trommeslager og på den tid uofficiel dansk mester i det stive hvide beat, meldes død efter sygdom. Herfra tak for den store musik!