Q: Brian Wilson, who will you be voting for in the Presidentical election?
A: McCain. John McCain. He has a good smile. He is a good man, I think.
Kategoriarkiv: Rocknroll
Bosstime
Bruce Springsteen fylder år ovre i Noo Joizy i dag. Her en umiddelbar top-5 over hans allerbedste studielongplayers:
01. The River (1980)
02. Darkness On The Edge Of Town (1978)
03. Born To Run (1975)
04. Nebraska (1982)
05. Magic (2007)
Mississippi er gratis
Nej, hverken floden eller den tornadoplagede delstat, men Bob Dylan’s Time Out Of Mind-sang, er her for første gang til downloadable nydelse i sin oprindelige og enkle demoform.
Engang ude på vejene
– I’m going to the UK. It’s the greatest thing in the world. When I was there for the first time, in 1964, that’s when I knew I was a star. The Rolling Stones and the Yardbirds were our opening acts. One time, our bus got stuck in fog, so me and Keith Richards went across the street, to a stranger’s house. When we knocked on the door I said, “Hi, I’m Ronnie of the Ronettes,” and Keith said, “Hi, I’m Keith Richards of the Rolling Stones. We’re hungry. We don’t have any food and our bus can’t move because of the fog.” The lady said, “Come on in,” and gave us a basket of scones and a jug of tea. Today that wouldn’t happen.
Veronica Spector i britisk interview forleden.
Albuerum
Der skal også være plads til gode nyheder. Elbow fik i går aftes Mercury Prize for deres seneste album, The Seldom Seen Kid i konkurrence med bl.a. Radiohead, Burial og The Last Shadow Puppets. Hvis man spørger mig, er det fuldt fortjent – ingen af de andre er dårlige, men Elbows fjerde album er i mine ører en af de absolut mest interessante udgivelser i år. Gruppen blev allerede nomineret tilbage i 2001 for deres debutalbum (der bestemt heller ikke er skidt), men i år skulle det så være.
Living in another world?
Il Pastore skrev forleden her om Neon Neon, endnu et nyt band der benytter sig af lyden, tonerne og tilgangen fra de 80’ere, som har været så musikalsk attraktive næsten lige siden de var ovre. Det mest belastende ved retro-stilen som bor i den periode er, at den så ofte baseres på de samme efterhånden ret benyttede suppeben – Depeche Mode, anyone…? Hørt i det lys fremstår et andet af tidens fremstormende bakspejlsbands, australske Cut Copy, ligeledes ret originale, idet deres glitrende Nutrasweet-synths skylder langt mere til guddommelige New Order samt måske især tidlig Talk Talk, end til the usual suspects.
Ifølge almen kritikeropfattelse skrev Talk Talk først musikhistorie med Colour Of Spring og fremefter, men i dette hjerte kulminerer bandet allerede på første side af It’s My Life, det forrige album, fra 1984. På mesterlige sange som ‘Such A Shame’, ‘Renée’ og titelnummeret ‘It’s My Life’ lykkes det der Mark Hollis & co. at navigere fejlfrit mellem den vakreste eurosynthpop og tidsløs længsel af en anden verden – slet ingen nem bedrift.
Melbourne-trioen Cut Copy lyder ikke så højt hævet på In Ghost Colours, men deres moldominerede klangflader ånder alligevel noget af selvsamme lyse melankoli. Det høres bedst på åbne hits som ‘Lights & Music’, ‘Strangers In The Wind’ og ‘Hearts On Fire’, hvoraf sidstnævnte undervejs klæder sig ud som New Order, med note perfect Peter Hook-bass. Så jo, originalitet ligger mere i profileret sangkvalitet og detaljeblændende maskinparksproduktion (LCD Soundsystem’s Tim Goldworthy), end i noget så anderledes håbløst oldschool som egentlig selvstændig stil. For den kan ofte være svær at fange. Accepterer man det, er Cut Copy på In Ghost Colours et overraskende givende bekendtskab. Med Bizarre Love Triangle-lydende vocoder naturligvis.
Og ny kulturminister
Man fristes til uden betænkning straks at pege på en vis Hr. Larsen fra Odense. Nogen må ialfald gøre noget konstruktivt for at få ham eskorteret bort fra Den tåkrummende Gule Negl. Seriøst. Gerne i en fart.
First love never dies
Hørte Morrissey’s nylige KCRW-interview i sidste uge, hvor han blandt meget andet fortalte om sin egen besættelse af musik allerede som pre-teenager. Morrissey selv har efter sigende for vane altid at spørge nye folk han omgiver sig med, hvad deres allerførste pladekøb står som. Og er svaret ‘forkert’, altså meget langt væk fra den klassiske Bowie/T. Rex-single, well, så er man måske ret hurtigt ikke mere en person Morrissey ønsker omkring sig! Hans egen pladebutiksdebut var Marianne Faithfull’s single ‘Come Stay With Me’.
Min første udenlandske 7′-single var DK-landeplagen ‘Ballroom Blitz’ med The Sweet, lynhurtigt efterfulgt af mere obskure Alvin Stardust’s ‘My Coo Ca Choo’, samt Chicory Tip’s brillante ‘Good Grief Christina’. Læste med stolthed i The Smiths-tiden, at Johnny Marr – sammen med sin da bedste ven Morrissey – kørte 250 miles udelukkende for at erhverve sig et brugt eksemplar af sidstnævnte. Første danske album her var ‘Gasolin’ 3′, det næsten samtidig med første udenlandske, Sparks’ helt egen og ekcentriske ‘Kimono My House’, hvis udråbsstegn af et cover ses formindsket her ovenfor.
Lad gerne høre jeres debutindkøb…
PS – Hvis man ikke kender og elsker den allerede, står Chicory Tip’s 3 minutter og 2 sekunder lange ‘Good Grief Christina’ btw. i glemmekassen hos iTunes til 8 kr.
City feedback
Living Well is the Best Revenge
Bad Day
What`s the Frequency, Kenneth?
Drive
Man-Sized Wreath
Departure
The Great Beyond
Ignoreland
Hollow Man
Electrolite
Fall on Me
Exhuming McCarthy
I´m Gonna Dj
Get Up
(Don’t Go Back to) Rockville
Auctioneer (Another Engine)
The One I Love
Final Straw
Let Me In
Horse to Water
Imitation of Life
Orange Crush
+ + +
Supernatural Superserious
Loosing My Religion
Country Feedback
At My Most Beautiful
It’s the End of the World as We Know It (and I Feel Fine)
Man on the Moon
Hvis nogen skulle være i tvivl, taler vi imponerende setliste fra lørdagens brag af et skarpt REM-show på Østerbro. Kun 3. gang nogensinde der blev spillet i København og overordnet klart den mest fuldendte oplevelse med dansk elektricitet på forstærkerne, denne side har haft med bandet, siden en varm Green-sommeraften i Vesterbrogade’s Saga i 1989. Over al forventning.
Noel fra Oasis' yndlingsband-top-10
Ingen The Stone Roses, ingen The Jam, ingen The Clash, ingen The Beach Boys, ingen Blur, ingen Ramones, ingen The Ronettes, ingen The Smiths, ingen Nirvana, ingen Primal Scream, ingen Joy Division, ikke engang dem Oasis Men til gengæld Liverpool’s The La’s! Og Coventry’s ska-depressive The Specials! Og – langt mere overraskende – kokain-Californien’s musikdekadente Fleetwood Mac. Her Noels’ 10 yndlingsbands:
01. The Beatles
02. The Rolling Stones
03. The Who
04. Sex Pistols
05. The Kinks
06. The La’s
07. Pink Floyd
08. The Bee Gees
09. The Specials
10. Fleetwood Mac
En urimelig svær top-10 at skulle lave – nogen der tør prøve…?
How about how fucking great Johnny was the other night?
REM > CPH
Det var torsdag aften og R.E.M. var på plads i Bergen, Norge. Her er hvad blev udført på sidste stop inden København – og Parken, Nordeuropas måske mest nedrivningsværdige koncertarena og fodboldbunker – rammes lørdag aften:
These Days
Living Well Is Th Best Revenge
What’s The Frequency, Kenneth
Drive
Harborcoat
Man Sized Wreath
Ignoreland
Wolves, Lower
Walk Unafraid
Hollow Man
The Great Beyond
Imitation Of Life
Electrolite
Animal
Horse To Water
Fall On Me
The One I Love
I’ve Been High
Let Me In
I’m Gonna DJ
Bad Day
Orange Crush
+ + +
Sueprnatural Suerserious
Losing My Religion
At My Most Beautiful
It’s The End Of The World As We Know It
Man On The Moon
Lost Coastlines (2)
Og nu, hvor jeg alligevel er i gang – her er et klip mere af samme sang:
Denne udgave er fra Lydverket på norsk TV, og Will Sheff m.fl. går rundt på en veranda uden for Oslo Mekaniske Verksted.
Lost Coastlines (1)
Det kan næppe undre nogen, at netop jeg vil viderebringe dette lille klip:
De to syngende formningslærere er: Til venstre Carl Newman fra canadiske The New Pornographers og til højre Will Sheff fra Okkervil River. Sangen er “Lost Coastlines” fra sidstnævntes album, The Stand Ins – som udkommer på tirsdag.









