This monkey's gone to heaven


Og i dag er det præcis 28 år siden. Det synes ialfald en af denne sides skribenter bør markeres. Så hermed sættes endnu et mixtape fra den Jens U’ske Toyota-samling på spil. Dette kørebånd bærer titlen Elvis Presley og indeholder kun udvalgte og lyslevende klassikere med netop ham. Tracklistingen er som følger:

A:
Good rockin’ tonight
Trying to get to you
Milky white way
The girl of my best friend
That’s someone you’ll never forget
Tomorrow is a long time
A fool such as I
Got a lot o’ livin’ to do!
Blue moon
I believe in the man in the sky
Sentimental me
Don’t be cruel
All shook up (live)
A little less conversation
Rubberneckin’
Indescribably blue
Only the strong survive
Without love
Please don’t drag that string around

B:
Suspicious minds (live)
The wonder of you (live)
Wearin’ that loved on look
My boy
Just pretend
Where did they go, Lord?
You don’t have to say you love me (live)
Anyday now (version)
If I can dream
You gave me a mountain (live)
Long black limousine
Going home
Burning love
Always on my mind
Can’t help falling in love (live)

Sådan! Denne gang er der 2 kriterier for de der vil være med i tombolaen: Du skal have skrevet mindst én kommentar her på siden før i dag og du skal vedlægge din egen personlige top-5 over bedste Elvis-sange. Vinderen og hans/hendes top-5 vil blive offentliggjort når lodtrækningen har fundet sted. Hvis du vil være med så send en mail til pastoren@jensunmack.dk med dit navn og din postadresse.

Og husk så at høre en Elvis-plade eller to i aften – det fortjener han!

Britpop kommer og går…

…men Bob består.

Jeg har lige skaffet mig billet til Bob Dylans koncert i Gigantium i Aalborg den 22. oktober. Man vil måske kunne få øje på mig i TV2Nords reportage; en kameramand luskede i al fald rundt i billetkøen i Aalborg i over en time.

I min iPod er der for tiden følgende albums med Bob:

  • Bringing It All Back Home
  • Love And Theft
  • Oh Mercy
  • Time Out Of Mind (en klar favorit)
  • Nashville Skyline

When saturday comes


På lørdag starter den nye sæson i England langt om længe. Vi er mange der febrilsk har talt uger og dage ned, og nu går det så endelig løs. Første spillerunde siger:

13. August 2005 –

Aston Villa v Bolton, 16:00
Everton v Man Utd, 13:45
Fulham v Birmingham, 16:00
Man City v West Brom, 16:00
Middlesbrough v Liverpool, 18:15
Portsmouth v Tottenham, 16:00
Sunderland v Charlton, 16:00
West Ham v Blackburn, 16:00

14. August 2005 –
Arsenal v Newcastle, 14:30
Wigan v Chelsea, 17:00

I de seneste dage er overtegnede blevet mødt med et par slukørede spørgsmål, om den her side kun er for de der hører Jens U OG holder med Liverpool. Svaret er nej, nix, selvfølgelig ikke. Måske Europamestrene for klubhold får stor opmærksomhed fordi vi er en del herinde der har dem som vores, men der skal være plads til alle. Hvilket jeg kan sige med helt god samvittighed efter i mange år at have sameksisteret uden problemer med LS’s Henrik Hall, hvis engelske ståsted er, ja tænk engang, Manchester United.

Så hvis nogen har noget at sige om personlige favoritter fra Wigan, Chelsea eller hvor, så hold ikke tilbage! Okay, her min top-5 over hvordan det kommer til at gå i den nye sæson:

1. Chelsea
2. Arsenal
3. Liverpool
4. Manchester United
5. Middlesbrough

Svært at se Chelsea blive slået af pinden, desværre. Og Arsenal vil nok fortsætte det blitz-hurtige pasningsspil, som ikke mange hold kan følge med i. Jeg tror de på hjemmefronten kan overleve tabet af Viera uden store skrammer.

Man U. derimod kan godt møde problemer – selvom det offensive fremstår skarpt, synes man ikke længere så stærkt rustet i forsvaret og på midtbanen. Silvestre har store form-dyk, Scholes virker træt og Keane er ikke en så altdominerende dynamo som for få år siden. Og så er der ovenikøbet også magtovertagelsen fra USA, som bliver ved med at give meget uro, dog indtil videre kun udenfor banen.

Ang. L’pool, så bliver det ultra-interessant at se dem med nye Sissoko – og en nu ikke transfertanke-distraheret Steven Gerrard – på midten. Sidste år blev alt, alt for mange udekampe tabt; Bolton, Man U, Chelsea, M’boro, Everton, Southampton, Birmingham C, Newcastle U, Man C, Crystal P og Arsenal var de hold man rejste hjem fra uden points – det skal og må kunne gøres bedre!

Udover det vil jeg sige at Tottenham, trods de sidste års ambitiøse indkøb og en på papiret lovende trup, misser min top-5, da klubben efterhånden har fået mig overbevist om, at dens evne til at underpræstere aldrig vil holde op. Og Newcastle tror jeg ej heller på som tophold i år – de kommer ikke videre i teksten så længe de har den i ordets værste forstand gammeldags Graeme Souness ved roret.

Og Bolton Wanderers bør vel også nævnes. De havde en sæson over al forventning sidst, men mon ikke tiden kommer nu, hvor de gule og røde kort endelig vil regne hårdt ned som fortjent belønning for en spillestil, der i bedste fald karakteriseres som “kompromisløs”? Personligt pådrager Bolton’s El Hadji Diouf sig vel også undervejs et par karantænedage eller tre for sit evigt flyvende mundvand.

Alex Ferguson sagde engang, at intet hold der vil vinde mesterskabet har råd til mere end allerhøjest 6 nederlag hjemme og ude over en hel sæson. De ord illustrerer om ikke andet, at med store ambitioner ombord kan sæsonen med en uheldig start hurtigt synes forbi. Så ja, det bliver spændende!

Et top-5-bud på de hold der slutter nederst skal også gives herfra:

16. West Ham
17. Manchester City
18. Fulham
19. West Bromwich Albion
20. Sunderland

Jeg burde måske have haft Everton med i denne tunge gruppe, men jeg tror de ved hjælp af deres grimme, kraftfulde 4-5-1-kick & rush kravler en smule højere. CL-kval bliver det dog under ingen omstændigheder til igen.

Enig?

Ny single


(La la) Hollywood er blevet udset som andet single-udspil fra Vejen hjem fra rocknroll og vil om alt går vel kunne høres i radio fra omkring slutningen af august. Efter den store succes med Happy Ending – som stadigvæk er i top-30 på national airplay-chart – skal det blive spændende at se, hvorvidt vores Hollywood kan høste tilsvarende medgang. Kryds fingre!

Mon Sune Wagner har fået købt den kage?


Selvfølgelig har Sune det, for han er vild med The Ronettes. Og i dag er det deres egen Ronnie Spector’s fødselsdag. Det markerer vi her med en hyldest til Veronica i form af endnu en top-5 liste, denne over hendes største øjeblikke:

1. Be My Baby – Selvfølgelig! 2 minutter og 36 sekunders himmel. Singlen der nærmest fik Brian Wilson til at køre sin bil i grøften af misundelse, første gang han hørte den.

2. Home Of The Brave – Med Bonnie & The Treasures. Bonnie er Veronica under dæknavn og synger et blødende forsvar for sin misfit-boyfriend – det må være Phil Spector? – der bare ikke passer ind: “Home of the brave/ land of the free/ oh why won’t they let him be what he wants to be?”. Svaret blafrer lige nu et sted i det amerikanske retssystem.

3. Baby, I Love You – Mesterligt! Ramones indspillede også en god version til deres eget Phil Spector-producerede Wall of sound-eventyr End Of The Century, men The Ronettes’ original er langt, langt bedre.

4. You Can’t Put Your Arms Around A Memory – En meget mere livserfaren Veronica lægger rusten stemme til afdøde Johnny Thunders’ junkie-testamente af en sang. Joey Ramone (under-)producerede denne soloindspilning i 1999.

5. (The Best Part Of) Breakin’ Up – Vi er her sammen med The Ronettes tilbage i ’64 igen, altså før PopWorld gik af lave. Da det gode og bedste ved at gå fra hinanden var, at man atter kunne smelte sammen. Det var ikke længe før Veronica’s jaloux kæreste Phil låste hendes ungdom inde og smed nøglen væk for altid. “Come on, baby!” hvisker hun.

Verdenslister

Nick Hornby’s High Fidelity havde to gode pointer. For det første gav den et skræmmende præcist portræt af musikbesatte brugtpladehandlere – jeg mener, hvem her kunne f.eks. ikke spot on genkende vores venner nede fra Sound Station i bogens karakterer? – og for det andet, hvilket i denne sammenhæng er vigtigere, kortlagde den de af os, som får en lidt større indre ro og logik af at lave musikranglister.

Hornby lader som jeg husker det sine hovedpersoner komme op med endeløse lister a la “top-5 sange til en våd og regnfuld mandag morgen”, “top-5 break up-sange nogensinde “, “top-5 desert island-discs”, “top-5 single-B-sider”, osv . Sådanne ranglister kan virke absurde på uindvigede, men for os der sætter musik højt er det fedt både at lave dem og få verden sat i system derigennem. Jeg har på samme måde også altid haft det sådan, at når jeg træder ind som gæst i et fremmed hjem, går jeg helst direkte til stereoanlægget og tjekker pladesamlingen ud, for ligesom at se hvem det er jeg besøger. Altid fint at se sådan hvor folk er og hvad de holder af.

Så måske vi skal til at have nogle lister fra alle involverede her på siden. Og det kan være hvemsomhelst der foreslår hvad de skal omhandle og hvem der skal med på dem.

Det kan være små nemme lister, som f.eks. denne over Interpol’s bedste plader:

1. Turn On The Bright Lights
2. Antics

Eller lidt sværere og flydende, som en top-5 her over de byer der giver sig mest hen til Love Shop-koncerter :

1. København
2. Odense
3. Århus
4. Herning City
5. Aalborg

Eller ultra(!)-svære lister. Som f.eks. en top-10 over Depeche Mode-singler, der herfra ser således ud lige nu, pre-Precious:

1. Never Let Me Down Again
2. Enjoy The Silence
3. Stripped
4. Behind The Wheel
5. Free Love
6. Strangelove
7. In Your Room
8. Everything Counts
9. Useless
10. Walking In My Shoes

Enig?

Sommeren med Monika


En absolut anbefaling herfra til at se eller gense Ingmar Bergman’s vel bedste film, der vises iaften (mandag) på DR 2 kl. 22.50. Det svenske mesterværk udspiller sig i 1953, hovedsageligt i skærgården uden for Stockholm, hvor 2 unge mennesker finder livet sammen i flygtig og fuldblomstrende sommertid. Sjældent har nordisk vemod smagt så bittersødt som her. Og Harriet Andersson stråler som Monika. Enjoy!

Hvad er det der sker?


Er det ikke vildt? Viborg FF ligger oppe foran BIF, FCK, FCM, FCHvemsomhelst med 4 ud af 4 mulige sejre og 12-4 i målscore. Sådanne mirakler sker ikke så tit, så derfor skal det markeres her. At der allerede nu er hele 11 points fra mit Viborg ned til f.eks. Thomas Helmig’s AGF – og desuden til et så godt hold som AAB – skal der selvfølgelig ikke hoveres over herfra, nix. For en dårlig taber er fint med mig, men en dårlig vinder….nej, nej, nej, nej, nej!

Well, der er 29 spillerunder igen, så Champions League-fodbold på Viborg Stadion er altså teknisk set ikke helt sikret endnu. Men lad os nu se…

Gæstebog

Af og til er der nogen, der mumler, at det er for dårligt at der ikke er nogen gæstebog her, hvis nu man vil skrive noget, der ikke har direkte relevans til et af vore indlæg.

Det er heldigvis meget nemt at gøre noget ved – I kan fra nu af blot skrive en kommentar til dette indlæg (det figurerer nu også i sidemenuen). Alle sædvanlige regler om kommentarer gælder også her – herunder, at man skal være logget ind.

De evigt aktuelle/uaktuelle…

I dag fortsatte jeg med at fylde løs af min cd-samling på min 60 GB iPod. Turen var kommet til den netop hedengangne amerikanske gruppe Guided By Voices, som jeg længe har været fan af. Deres output har været af særdeles svingende karakter, og der har været talrige udskiftninger undervejs. Faktisk er eneste gennemgående figur sangeren og sangskriveren Robert Pollard.

Deres mesterværk er albummet Bee Thousand fra 1994. I denne periode havde gruppen sin efter min mening bedste besætning (med bl.a. Tobin Sprout, der bidrog med sange af samme kvalitet som Robert Pollards). Guided By Voices er sikkert ikke for de mest traditionelt orienterede lyttere – der er masser af numre på under et halvt minut, og det hele er optaget på en firespors analog båndoptager med godt med sus. Sangtitlerne (og teksterne) yderst kryptiske: The Goldheart Mountaintop Queen Directory, A Big Fan Of The Pigpen, Kicker Of Elves etc. Men melodierne! Sommetider er der kun et løsrevet hook eller hvad der i et andet univers ville være et godt C-stykke (!!). Iørefaldende er det altid – reminiscenser af tidlig R.E.M., The Who og The Beatles side om side med ubestemmelig garagerock og akustiske lejrbålssange.

Efterhånden blev sangene længere, og produktionen mere traditionel. Desværre forsvandt meget af charmen også. I år tog Guided By Voices på afskedsturné, og scenen er herefter overladt til Robert Pollards soloprojekter.

Himlen under Berlin


Lufthavnen hedder Tempelhof og ligger midt i Berlin. Mesterfotograf Morten Larsen fortæller i det nye Gaffa både om den, tilblivelsen af coverbilledet til Vejen hjem fra rocknroll, samt en formodet større regning for forsyninger af den ædle drik Beck’s Bier ved indspilningerne af pladen.

En fjern og fin musik


Information giver i dag sit bud på tidens så populære kulturkanon-fænomen med “12 bud på det ypperligste af den danske sangskrivningskunst fra tidernes morgen til i forgårs”. Normalt ville vi nok ikke bruge plads på den slags her, men pga. allernyeste sang i den tidskronologiske kanon gør vi det så alligevel:

1 – Det var en lørdag aften (Folkemelodi)
2 – Underlige aftendufte (1915)
3 – Jeg er havren (1916)
4 – Sig nærmer tiden (1922)
5 – Danmark, nu blunder den lyse nat (1922)
6 – Sangen om Larsen (1935)
7 – Man binder os på mund og hånd (1940)
8 – Dansevise (1963)
9 – Duerne flyver (1967)
10 – Sidder på et værtshus (1968)
11 – Rabalderstræde (1975)
12 – En nat bliver det sommer (1990)

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.