Det er svært at huske helt hvor anderledes og forfriskende R.E.M. lød tilbage, da vi først hørte dem, med jingle-jangle Rickenbacker-sound og mystikeren Michael Stipe på opdagelse langt nede i den da så kantede, fintfølende musik. Da var de bare et lille “college radio-band”, som det hed dengang. Senere skrev de så de rigtige hits, der bragte dem langt udover den snævre inderkreds, gjorde dem til fast inventar på alverdens bølgelængder, og faktisk åbnede døren for generel mainstream-accept af den alternative rock-musik – tak for det, R.E.M.!

I dag udkommer så opsamlingen And I Feel Fine…The Best Of 1982-1987, der som titlen antyder sætter fokus på de første vitale år. Og ved genhør overrasker det positivt, hvor grænsesøgende bandets udtryk ofte var dengang. For det R.E.M. der findes nu udsender plader, hvor netop manglen på eventyrløst og vildskab godt kan frustrere lytteren. Det mere end anes at bandets 3 tilbageværende medlemmer nu snarere fastlåser end forløser hinanden i det samarbejde, der engang stod så frugtbart. Men sådan er det vel med bands – de har deres helt egen kreative levetid.

Vel kan R.E.M. nu i dag stadigvæk komme op med en fremragende sang – “Leaving New York” et perfekt eksempel – men de seneste 8-10 år har ret beset ikke høstet mere end 4-5 arvestykker, der tåler sammenligning med det imponerende indhold af And I Feel Fine…The Best Of 1982-1987. En del tilhængere synes skuffede, nærmest lidt opgivende, over dette formsvigt, mens andre mere optimistisk føler, at R.E.M. allerede har givet os flere store oplevelser, end man kan forlange af noget eller nogen. Her er 21 af dem (+ evt. bonus-disc med goodies):

1. Begin the Begin
2. Radio Free Europe
3. Pretty Persuasion
4. Talk About the Passion
5. (Don’t Go Back to) Rockville
6. Sitting Still
7. Gardening at Night
8. 7 Chinese Bros.
9. So. Central Rain (I’m Sorry)
10.Driver 8
11.Can’t Get There From Here
12.Finest Worksong
13.Feeling Gravity’s Pull
14.I Believe
15.Life and How To Live It
16.Cuyahoga
17.The One I Love
18.Welcome To the Occupation
19.Fall On Me
20.Perfect Circle
21.It’s the End of the World As We Know It (And I Feel Fine)

Limited edition bonus-disc:
1. Pilgrimage (Mike’s pick)
2. These Days (Bill’s pick)
3. Gardening at Night (slower electric demo; previously unreleased)
4. Radio Free Europe (Hib-tone version)
5. Sitting Still (Hib-tone version)
6. Life and How to Live It (Live at the Muziekcentrum, Utrecht, Holland 9/14/87; previously unreleased)
7. Ages of You (Live at the Paradise, Boston 7/13/83; previously unreleased)
8. We Walk (Live at the Paradise, Boston 7/13/83; previously unreleased)
9. 1,000,000 (Live at the Paradise, Boston 7/13/83; previously unreleased)
10.Finest Worksong (other mix)
11.Hyena (demo; previously unreleased)
12.Theme From Two Steps Onward (previously unreleased)
13.Superman
14.All the Right Friends (previously unreleased)
15.Mystery to Me (demo; previously unreleased)
16.Just A Touch (live in-studio version; previously unreleased)
17.Bad Day (session outtake; previously unreleased)
18.King of Birds (last song cut from the Best Of…)
19.Swan Swan H (live, acoustic from Athens,GA-Inside/Out)
20.Disturbance at the Heron House (Peter’s pick)
21.Time After Time (annElise) (Michael’s pick)

Fredag aften i webland. Er all by myself i København efter lang iMac-uge med tekster til nye sange. Burde være et sted derude, møde mennesker, drikke alkohol, men alle jeg kender er enten ude af byen, eller laver andet, så bliver her. Har så til gengæld fået ryddet op i de plader, der snart fylder alt for meget. Skulle være effektiv og smide ud, men det falder ikke nemt. Fandt en stak gamle obskure punk-vinylsingler, som blev spillet med fornøjelse: Ruts, Penetration, Gang Of Four, X-Ray Spex, den slags bands, som de fleste har glemt at huske. Hvad der videre fik mig til at høre Siouxsie & The Banshees – hvor var de dog et cool band, da de først skød frem. Ikke som nogensomhelst andre. Deres første LP The Scream er vild, så futuristisk og mørk den stadigvæk lyder. Så engang Banshees på Roskilde, da jeg var 19 og sortklædt. Kravlede op på scenen bag Steve Severin’s bassforstærker, overværede deres show derfra. Da havde de The Cure’s Robert Smith med på guitar. Han havde smurt læbestift ud i sit ansigt og brød helt sammen (!) bagefter, da han, begge hænder for ører, kom ned til skurvognene, av-av. Well okay, vil hellere gå igen, ud i køleskabets lys, hen til sofaen, ny musik på, må lade som om jeg har det spændende liv i aften – party on, brothers & sisters!

PS – Vores venner fra Death To Frank Ziyanak røg direkte ind på Liga.dk’s hitliste i går med deres uimodståelige “Sugar Sugar” – tillykke Ibber, Frank & Mads! Et lille skridt for DTFZ, men et stort for DK. Hvem skulle nogensinde have troet noget så godt kunne komme fra 8600 Motor City Silkeborg?

Vi har fået en del klager over gårsdagens fremstilling her af en ensom, udmattet Elvis. Og nej, det er heller ikke sådan vi selv ønsker at mindes ham. Så lad os istedet gå frem med et super billede fra 1969: Elvis + Memphis-mafiaen fotograferet i American-studiet, hvor indspilningerne af bl.a. come back-mesterværket From Elvis In Memphis var godt igang. Bedre bliver det ikke. God weekend!

Top 5-sange fra American-indspilningerne:
1. Suspicious Minds
2. Long Black Limousine
3. Wearin’ That Loved On Look
4. Any Day Now
5. Without Love

Faldt over dette klip fra Rapid City, South Dakota, d. 21. juni, 1977. Elvis overrækkes lokal æresbevisning backstage, umiddelbart før aftenens show. Forventningsfulde klapsalver ude fra salen. Længe siden vi her har set noget så ensomt. Stakkels Elvis…

http://www.youtube.com/watch?v=jqaKUhNZdyc

Dirty old river, must you keep rolling
Flowing into the night
People so busy, makes me feel dizzy
Taxi light shines so bright
But I dont need no friends
As long as I gaze on Waterloo sunset
I am in paradise

Every day I look at the world from my window
But chilly, chilly is the evening time
Waterloo sunsets fine

Terry meets Julie, Waterloo Station
Every friday night
But I am so lazy, dont want to wander
I stay at home at night
But I dont feel afraid
As long as I gaze on Waterloo sunset
I am in paradise

Every day I look at the world from my window
But chilly, chilly is the evening time
Waterloo sunsets fine

Millions of people swarming like flies ’round Waterloo Underground
But Terry and Julie cross over the river
Where they feel safe and sound
And the dont need no friends
As long as they gaze on Waterloo sunset
They are in paradise

Waterloo sunsets fine…

© Ray Davies

Til gengæld er det en god dag for kvinderne. I dag bliver Gloria Gaynor 57, Chrissie Hynde (der trods sit efternavn er en hård nyser) bliver 55 og Gunda Niemann-Stirnemann bliver 40. Hun er den mest vindende tyske skøjteløber i hurtigløb gennem tiderne med hele 8 olympiske medaljer, heraf 3 af guld. Og hvor mange andre nulevende personer får en sportshal opkaldt efter sig?

Den 6. september kan være en dårlig dag for musikere. På denne dag i 1962 døde den tyske komponist Hanns Eisler. Han flygtede fra Hitler og havnede efter krigen i McCarthy-tidens heksejagt. Til sidst tog han tilbage til Tyskland – og havnede i DDR. Det var ham, Billy Bragg og Wilco sang om på Mermaid Avenue-albummet i sangen “Eisler On The Go”.

I 1990 døde Tom Fogerty, John Fogertys storebror, der var rytmeguitarist i Creedence Clearwater Revival – og endnu et eksempel på hvor stormfuldt et forhold brødre kan have til hinanden, selv om de spiller musik sammen – Bob og Tommy Stinson, Neil og Tim Finn, Jim og William Reid, Ray og Dave Davies… listen er lang.

Og i 1994 døde Nicky Hopkins, kendt som pianist på et hav af optagelser med de allerstørste britiske rocknavne fra tresserne og halvfjerdserne – og ikke mindst fra Rolling Stones’ Exile On Main Street.

Både LS’s egen Henrik Hall og Vermouth – og tilmed EB’s Horsensskeptiske Henrik Queitsch – beretter om en fremragende aften med Rolling Stones i søndags. Vi lagde et “Gimme Shelter”-link ud i forbindelse med dagen, og fremhævede den sang som en af favoritterne, hvis en liste skulle laves over bedste rocktracks nogensinde. Nu ser vi at det amerikanske online musik-magasin Pitchfork her i august netop har haft en liste kørende, hvor man løbende er kravlet mod toppen – dog kun! – af “The 200 Greatest Songs of the 1960s”. Vi tager her de 20 øverste tracks, hvor iøvrigt netop “Gimme Shelter”‘s placering skuffer fælt. Personligt ville jeg også godt have haft Sam Cooke’s “A Change Is Gonna Come” en eller to pladser længere op – det er jo en gigantisk sang! Og hvor er iøvrigt The Kinks’ “Waterloo Sunset” blandt de øverste 20? Og Velvet Underground? Og er hele 3 sange med Beach Boys ikke ca. 2 for meget? Og hvorfor er Jackson 5 inviteret med? Og hvor er Elvis’ “If I Can Dream”? Og var der ikke også en helt uimodståelig musik fra start-/midt-60’erne, der gik under fællesbetegnelsen Tamla-Motown? Og man kan blive ved. Listens indhold afslører om noget, at den – for better or worse – er lavet af amerikanere. En lignende europæisk gennemgang ville se meget anderledes ud. Hvilket måske kan bekræftes, hvis såfremt vi får personlige top-5’ere fra nogle af jer på banen…

1. The Beach Boys – “God Only Knows”
2. The Jackson 5 – “I Want You Back”
3. Sam Cooke – “A Change Is Gonna Come”
4. Bob Dylan – “Like A Rolling Stone”
5. The Beatles – “A Day In The Life”
6. The Ronettes – “Be My Baby”
7. The Beach Boys – “Wouldn’t It Be Nice”
8. Johnny Cash – “Folsom Prison Blues (Live at Folsom Prison)”
9. The Who – “I Can’t Explain”
10. Desmond Dekker & The Aces – “Israelites”
11. Led Zeppelin – “Dazed And Confused”
12. The Rolling Stones – “Gimme Shelter”
13. The Band – “The Weight”
14. The Beach Boys – “Don’t Worry Baby”
15. Aretha Franklin – “Think”
16. The Stooges – “I Wanna Be Your Dog”
17. Creedence Clearwater Revival – “Fortunate Son”
18. The Crystals – “Then He Kissed Me”
19. The Beatles – “Tomorrow Never Knows”
20. The Shangri-Las – “Out In The Street”

Se samtlige 200 sange med begrundelser:
www.pitchforkmedia.com/article/feature/37901/The_200_Greatest_Songs_of_the_1960s/page_1

Efter dels at være kommet mere ind i Modern Times, dels at have overværet et for barnagtigt karaktermord på personen Bob Dylan og hans nye disc i TV-programmet Smagsdommerne, synes vi det må være på sin plads, at tage en tur gennem endnu en af albummets mange givende sange. Og nej, det er ikke fordi vi her på siden opfatter os som fundamentalister indenfor Dylanisme, slet ikke, sagen er blot den, at manden vist har begået en af sine mest inspirerede udgivelser nogensinde. So here goes:

THUNDER ON THE MOUNTAIN

Thunder on the mountain, and there’s fires on the moon
A ruckus in the alley and the sun will be here soon
Today’s the day, gonna grab my trombone and blow
Well, there’s hot stuff here and it’s everywhere I go

I was thinkin’ ’bout Alicia Keys, couldn’t keep from crying
When she was born in Hell’s Kitchen, I was living down the line
I’m wondering where in the world Alicia Keys could be
I been looking for her even clear through Tennessee

Feel like my soul is beginning to expand
Look into my heart and you will sort of understand
You brought me here, now you’re trying to run me away
The writing on the wall, come read it, come see what it say

Thunder on the mountain, rollin’ like a drum
Gonna sleep over there, that’s where the music coming from
I don’t need any guide, I already know the way
Remember this, I’m your servant both night and day

The pistols are poppin’ and the power is down
I’d like to try somethin’ but I’m so far from town
The sun keeps shinin’ and the North Wind keeps picking up speed
Gonna forget about myself for a while, gonna go out and see what others need

I’ve been sittin’ down studyin’ the art of love
I think it will fit me like a glove
I want some real good woman to do just what I say
Everybody got to wonder what’s the matter with this cruel world today

Thunder on the mountain rolling to the ground
Gonna get up in the morning walk the hard road down
Some sweet day I’ll stand beside my king
I wouldn’t betray your love or any other thing

Gonna raise me an army, some tough sons of bitches
I’ll recruit my army from the orphanages
I been to St. Herman’s church, said my religious vows
I’ve sucked the milk out of a thousand cows

I got the porkchops, she got the pie
She ain’t no angel and neither am I
Shame on your greed, shame on your wicked schemes
I’ll say this, I don’t give a damn about your dreams

Thunder on the mountain heavy as can be
Mean old twister bearing down on me
All the ladies in Washington scrambling to get out of town
Looks like something bad gonna happen, better roll your airplane down

Everybody going and I want to go too
Don’t wanna take a chance with somebody new
I did all I could, I did it right there and then
I’ve already confessed – no need to confess again

Gonna make a lot of money, gonna go up north
I’ll plant and I’ll harvest what the earth brings forth
The hammer’s on the table, the pitchfork’s on the shelf
For the love of God, you ought to take pity on yourself

© Bob Dylan

Engang var de gode. Blændende gode. Satte den standard som hvid rocknroll er blevet målt med lige siden. I aften spiller de for alt, alt, alt, alt for mange mennesker på en flad mark i dén lille by under fængslet, der en dag vågnede op og troede den var landets førende koncertbureau – tal om skizofreni. I der ikke skal bruge dagens timer på det arrangements for lange bilkøer, for dyre billetter, for tynde fadøl, for små storskærme og generelle kz-stemning, kan istedet nyde et sjældent TV-liveklip med bandet, fra dengang de virkelig betød noget og med denne sang for altid lukkede døren til 60’ernes flowerpowerdrøm. Skulle man vælge de største rocknumre nogensinde, ville studieudgaven af det ildevarslende hit fint kunne komme i top-5 – enjoy!

http://www.youtube.com/watch?v=bGAWE7l-fgU

På mandag udkommer Rhonda Harris – Auditorium-labelmates med Jens Unmack & Slagterne – med ny plade. Tell The World We Tried er titlen på det Nikolaj Nørlund-producerede cover-album, der udelukkende indeholder sange af Townes Van Zandt, den notorisk oversete men fremragende amerikanske sanger/sangskriver. På en enkelt af Rhonda Harris’ TVZ-udgaver, “Saint John The Gambler”, gæster Jens U på akk. guitar og kor, mens derimod Slagternes Number One Rune Kjeldsen er med på guitar hele vejen igennem.

September gurls do so much
I was your butch and you were touched
I loved you well never mind
I’ve been crying all the time
December boys got it bad
September gurls I don’t know why
how can I deny what’s inside
even thought I keep away
maybe we’ll love all our days
When I get to bed
late at night
that’s the time
she makes things right
ooh when she makes luv to me
© Alex Chilton

Her er en liveoptagelse fra 1996:

http://www.youtube.com/watch?v=U3KuIoOc7pI

Compilations er for sjældent værd at gøre et stort nummer ud af, men her en undtagelse: 18. september udsendes Revolution Rock: a Clash Jukebox. The Clash’s bassist Paul Simonon har på den CD sammensat en lang række coversange, som hans gamle orkester enten indspillede, soundcheckede eller bare hørte meget på deres egen jukebox i øvelokalet i Rehearsal Rehearsals. Det er der kommet følgende meget fine og selvfølgelig lidt Jamaica-influerede top-tracklist ud af:

01. Roadrunner – Jonathan Richman & The Modern Lovers
02. I Can’t Control Myself – The Troggs
03. Israelites – Desmond Dekker
04. You Can’t Judge A Book By Its Cover – Bo Diddley
05. Dead End Street – The Kinks
06. King Of The Road – Roger Miller
07. Pop Goes The Weasel – Anthony Newley
08. Brand New Cadillac – Vince Taylor & His Playboys
09. Blitzkrieg Bop – The Ramones
10. Police & Thieves – Junior Murvin
11. Pressure Drop – Toots & The Maytals
12. Time Is Tight – Booker T & The MGs
13. Something In The Air – Thunderclap Newman
14. I Fought The Law – Bobby Fuller Four
15. Stagger Lee – Lloyd Price
16. Wrong Em Boyo – The Rulers
17. Revolution Rock – Danny Ray
18. Dance Crasher – Alton Ellis
19. Armagideon Time – Willie Williams
20. Junco Partner – James Booker
21. Look Here – Mose Allison
22. Police On My Back – The Equals