Ingen snapshots i dag af smadrede danske bygninger langt i syd. Eller larm fra ekstranyhedsudsendelsers hektik. Ej heller fotos fra de rødklædtes ætsende søndags-tab på Stamford Bridge. Nix, ingen støj på linien herfra. Kun et enkelt s/h-billede af Robert Nesta Marley fra Kingston, Jamaica, der i dag ville være blevet 61.

Bless my eyes this morning
Jah sun is on the rise once again
The way earthly things are going
Anything can happen

You see men sailing on their ego trips
Blast off on their spaceships
Million miles from reality
No care for you, no care for me
So much trouble in the world now

Now they are sitting on a time bomb
Now I know the time has come
What goes up must come down
Goes around comes around
So much trouble in the world
So much trouble in the world
So much trouble in the world
There is so much trouble, there is so much trouble
There is so much trouble
There is so much trouble in the world
There is so much trouble in the world

© Marley

At brænde en ambassade ned er vel også en slags ytring. Pia Kjærsgaard & co. kommer til at score SÅ mange stemmer på det had og den polarisering, der lige nu eskalerer. Rabiate danskere mod rabiate muslimer – fedt, lige hvad situationen har brug for! Specielt deprimerende for os her, da det var JP der kastede den første sten – og for hvad?!?

Den svenske forfatter Göran Rosenberg (http://www.rosenberg.se) bliver interviewet af Camilla Stockmann i dagens udgave af Politiken. Her er et citat, der meget præcist beskriver min personlige holdning:

Kritiserer du dermed, at Jyllands-Posten har ignoreret ansvaret i sagen om de 12 tegninger?

Ja. Især må konteksten tages med i betragtning. Danmark er et land, der er præget af en udtalt islamofobi, fordi Dansk Folkeparti har gjort det muligt at tale nedsættende om muslimer. Når Jyllands-Posten i den kontekst begår et tabubrud ved at ignorere islams billedforbud, ved avisen godt, at det ikke bliver opfattet som en fin teologisk debat om islam, men som en provokation af muslimerne.

Men kan man gradbøje ytringsfriheden? Kan man sige, at man gerne må lave satire over den kristne tro, men ikke over den muslimske?

Selvfølgelig må man lave satire over al religion. Men der er stor forskel på at lave satire over ens egen eller andres religion. Begrebet blasfemi er jo, når en kristen siger noget nedsættende om kristendommen. Det bliver vældigt risikabelt, når en kristen laver sjov med en anden religion, f.eks. islam, for så opstår risikoen for, at det bliver forstået som et angreb på muslimerne.

Anerkender du da, at der skal være noget, som hedder ‘god tone’ i det offentlige rum?

Nej, ikke god tone. Man skal have mulighed for at formulere nye ideer, der kan være kritiske over for det bestående. Det handler om at omgærde ytringsfriheden med et fungerende system for ansvar. Formelt og uformelt. De, som siger, at de har ytringsfrihed og kræver at sige, lige hvad de har lyst til, har ikke sat sig ind i ytringsfrihedens forudsætninger. De er med til at skabe et klima af mistro, hvor ingen tør stole på hinanden.

Ovenstående Dannebrog er indgangsbilledet på BBC’s hjemmeside i dag. Sagen om de tegninger i JP har sat fokus på landet her som aldrig før. Når alt kommer til alt handler det hele vel næppe om ytringsfrihed, men mere om en efterhånden hårdt prøvet minoritet, der endnu en gang er blevet sat på plads og latterliggjort. Normalt klarer vi den slags internt, denne gang ser hele verden på, med reaktion til følge.

For nogle år siden havde vi selv travlt med at pege fingre af Østrig, som da var på vej langt ud over overdrevet mod højre. Nu er det os man ude i Europa nærmest skammer sig over. Det lille land med den store historiske tradition for menneskeligt overskud viser sider, ingen andre finder anstændige. I en turbulent tid, hvor lette løsninger ikke gives, synes kun én ting bombesikker: Det er sgu’ ikke blevet sjovere at være dansker under Fogh/Kjærsgaard.

Den 3. februar 1959 styrtede et lille fly ned i USA. I det befandt sig Buddy Holly, Ritchie Valens og The Big Bopper på vej til en koncert i Fargo i North Dakota. Waylon Jennings, der dengang var bassist for Buddy Holly, skulle have været med, men The Big Bopper overtalte ham til tage med bussen i stedet.