Alle indlæg af Pastoren

Aprilsnar: Genindspilning

vhfr.jpg

Følgende er løgn:

Kun få dage efter udsendelsen af Aftenland Express viser det sig, at det er nødvendigt at genindspille Vejen hjem fra rocknroll, da de oprindelige masterbånd er forsvundet, mens de var udlånt til musiktidsskriftet Gaffa i forbindelse med en fornyet anmeldelse. Alle forsøg fra A:Larm på at fremskaffe en original kopi har været forgæves.

Genindspilningerne vil ske i forbindelse med forberedelserne til forårets turné. “Det er ikke nødvendigvis dårligt, for nu kan jeg lægge nogle ekstra guitarsoloer ind undervejs”, fortæller Rune Kjeldsen.

Om at downloade sig selv

I sidste uge skrev Mike Scott fra The Waterboys en interessant lille klumme om sine erfaringer med at prøve at være bruger på Wikipedia og redigere i en artikel om… The Waterboys.

(Selv har jeg prøvet at placere en opdateret udgave af den biografi om Love Shop, jeg udarbejdede til www.loveshop.dk, i Gaffas leksikon (der var Gaffa igen…) blot for at få den slettet helt og aldeles af bekymrede brugere, der syntes den lignede for meget.)

Læs Mike Scotts artikel her.

Aviserne skriver i dag

Nu vælter anmeldelserne af Aftenland Express ind, og de er ikke så negative.

Berlingskes Thomas Søie Hansen giver 4 stjerner (se hele anmeldelsen her) og skriver:

Lægger man snittet rigtigt og skærer fyldet væk, spinner anlægget ikke sjældent af fryd. Dels over hvordan tekst og musik går hånd i hånd. Dels over, at Jens Unmack efter succesen med »Vejen Hjem Fra Rock’n’roll« ikke endnu en gang spiller i et voldsomt tilbageskuende lydbillede.

Der havde været en stjerne mere til hovedpersonen, hvis han havde kortet skiven af og skrottet fem numre. Omvendt er det slet ikke usandsynligt, at han i fremtiden vil kunne drage nytte og erfaring af »fejlskuddene« og således hurtigere komme i nærheden af at begå det dansksprogede mesterværk, som vil bestå i historiebøgerne for tid og evighed. Dét værk kommer, det må ingen være i tvivl om, det er kun et spørgsmål om hvornår.

Politikens Dorte Hygum Sørensen giver 5 stjerner og skriver (se hele anmeldelsen her):

Det er noget af baggrunden for at han på sit nye album “Aftenland Express” tager et meget større skridt væk fra Love Shop-sangskrivningen, end han gjorde på sin roste solodebut “Vejen hjem fra rock’n’roll” fra 2005. Det nye album mangler den sammenhængskraft, som kendetegner tekster og toner på det to år gamle udspil. Men “Aftenland Express” har i stedet musikkenderen Jens Unmacks generøse musikglæde. En tur med “Aftenland Express” er en rejse i varierende stemninger, som uanset klang vidner om Jens Unmacks usædvanlig slidstærke, flammende forelskelse i musik.

Peter Tougaard fra Jydske Vestkysten giver 5 stjerner og skriver:

Udtrykket er varieret og mangfoldigt, som det nødvendigvis må være, når man lægger hele 17 numre på den samme cd. Men Unmack og co. står distancen, er lige så sært dragende og underfundig som musikken, og i hvert fald altid lytteværdig.

Høeg fra B.T. giver 5 stjerner og skriver:

Ligesom sine forbilleder (fra Lou Reed til Nick Cave og Stig Lommer) fortæller Jens altid gode historier – fra sit eget og vores allesammens fælles følelsesliv. Men takket være en endeløs musikalsk og lyrisk fantasi finder han hele tiden nye måder at gøre det på. Som i Loveshop er melodierne aldrig andet end pop-perfekte. Arrangementerne mikser legende let tysk elektronpop med soul og klingende dansk folkesang. Og selv efter en lille times musik og ikke færre end 17 nye sange, vil man bare have mere, mere, mere.

Urbans Anders K. Sørensen giver 5 stjerner og skriver:

Aftenland Express’ tager mange omveje gennem pladens 17 sange, men ender efter en times flimrende færd som endnu et triumftog for Unmack.

MetroExpress giver 5 stjerner, og Nyhedsavisen 4.

…og Ekstra Bladet

Henrik Queitsch giver Aftenland Express 5 stjerner og skriver bl.a.

Redigering kan være en god ting, men nogen gange vinder tingene også ved at få lov til at vokse vildt, og ‘Aftenland Express’ er sådant et mentalt og musikalsk overflødighedshorn, at jeg ikke rigtig kan pege på en sang her, jeg hellere ville have været foruden. Også fordi holdet simpelt hen spiller blændende hele vejen igennem, og Nikolaj Nørlund har leveret sin ypperste produktion til dato.

Jens i Information

informer.jpg

I dag er Jens så i Information. I interviewet med Anita Brask Rasmussen siger han bl.a.

Jeg prøver at lade være med at diktere teksterne. De skal helst komme lidt af sig selv, og jeg skal være lydhør over for dem og ikke lukke dem. Da jeg var ung, vidste jeg på forhånd, hvad jeg skulle skrive. Som om det var en stil med bundet emne. Det skal det helst ikke være. Den dialog med teksten, jeg har udviklet, gør det mere spændende nu.

Ralf Christensen skriver bl.a. følgende i sin anmeldelse:

Udstyret med nogle af byens bedste tekster og et inspireret band er Jens Unmacks nye cd umiskendeligt godt selskab.

Namedropping i birkeskoven

birkeskov.jpg

Man kan godt skrive om Jens og hans værk i disse dage uden at nævne Aftenland Express! I dagens udgave af dagbladet Information er der således et interessant indlæg af agronom Poul Erik Pedersen om danskernes selvopfattelse og afstanden fra idealer til handling i den værdikamp, regeringspartierne har proklameret. Til sidst skriver han så følgende:

‘Med en tysthed som en birkeskov i den lyse nat debuterede Love Shop i 1990 med en sangtitel, der næsten er for god til at være sand: “En Nat Bliver Det Sommer” er en ode til de lyse nordiske nætter, en besyngelse af mørket som den renselsesproces, der skal få os igennem til den anden side og en beskrivelse af længslen efter forrige sommer, hvor man troede på alt, og kærligheden stadig var ren og hvid som en søtunges sarte og faste kød. “En fjern og fin musik giver dig alt, du aldrig fik…”. Hele stemningen i sangen er som den lyse sommernat; men vi tør ikke tro på den, når den er der, smukkere, blidere og større end alt andet og derfor lader vi den være, brokker os og tagersyd på. I 2005 udgav Jens Unmack sit første soloalbum efter Love Shop. På denne svarer han på sin sang fra 1990.

“Når sommer kommer, rejser jeg igen, når sommer rejser, længes jeg, op til skoven højt mod nord, hvor de lyse nætter bor.” Vi længes efter noget, vi ikke tror på, nemlig den lyse, dejlige nordiske sommernat. Vi besynger den; men fravælger den. Det er som med vores vestlige civilisation og vores kulturarv, danskheden og samfundets sammenhængskraft. Vi taler og taler om det; men når det kommer til stykket, tror vi ikke på det. Derfor indføres der indskrænkning, disciplin, pligt, straf og tvang som aldrig før, samtidig med at der bliver friere spil for de stærke. Og birkeskoven, der før var lys og blid, den bliver sygelig, dyster og mørk.’

Musikudvalget taler

Kunstrådets Musikudvalg har nu eksisteret i 4 år, og snart skal nye medlemmer tiltræde i stedet for de gamle. I anledning af skiftedagen d. 1. april udsender det afgående udvalg statusrapporten Fire år som Kunstrådets musikudvalg – overvejelser, erfaringer og resultater. Heri konkluderer de bl.a.

Bortset fra lettilgængelig og letfordøjelig pop har alle andre former for musik været udsat for enten useriøs behandling eller er blevet mere marginaliseret end nogensinde tidligere.

En konklusion, der maner til en vis eftertanke. Udvalget har i denne periode bestået af Søren Bojer Nielsen, Inger Allan, Maj-Britt Kramer, Edna L. Rasmussen, Niels Lan Doky, Karl Aage Rasmussen og Henrik Marstal.

Fyens skriver…

Fyens Stiftstidende leverer også en af de her underligt forbeholdne anmeldelser. Et citat fra anmeldelsen i dagens udgave:

Det musikalske udtryk er mere dystert og indelukket end det vidtløftige og særdeles radiovenlige, man så på debuten. Til gengæld er sprogbruget blevet mere bombastisk, som på åbneren “Film Vi Har Set”, hvor der optræder “bowlinghaller i brand”.

Og selv om Unmacks sange stadig har masser af kvaliteter, så kan man ikke undgå at savne de fængende omkvæd fra sange som “Happy Ending”, “Født På En Søndag” og “Regn Over Skyerne”. Til gengæld får man en række mere dvælende og nedtonede sange som “København I Dine Øjne”, som er en mere voksen og postmodernistisk kærlighedserklæring fra eksiljyden til hovedstaden end “Copenhagen Dreaming” fra Love Shop-tiden, som nærmest var naiv i sin romantiske bybeskrivelse.

Og så giver anmelderen alligevel – 4 stjerner.

(Hvornår tager Journalisthøjskolen sig sammen til at forlange musikanmeldere indkaldt til et efteruddannelseskursus, hvor de lærer at undgå ordet “postmodernistisk”?)

Jens i Jyllands-Posten

Dagens udgave af Jyllands-Postens tillæg Guide er prydet af et billede af Jens. På side 8-9 er et langt interview, hvori vi bl.a. kan læse flg.

»Jeg har altid været besat af musik, og når man har en hjemmeside, skal man benytte sig af den, også når man ikke udgiver et nyt album. En hjemmeside dør, hvis den kun bliver en reklamesøjle for nye sange. Derfor er hjemmesiden blevet til en Jens Unmack-experience, der er i gang hele tiden.«

Læs også om Jens’ forhold til Hilmer, Henrik, Nikolaj, familien, bilen, sofaen, ambitionerne – og det nye album, naturligvis.

I disse test-tider

Vi har besluttet at sikre en vis minimumsstandard blandt brugere af denne blog. Vi forsøger ikke at spænde ben for folk. Men vi synes, det er rimeligt at sige, at folk skal kende lidt til vores kultur, historie og traditioner, når man gerne vil være bruger her. Derfor skal alle fremover kunne svare rigtigt på mindst 4 af følgende spørgsmål for at kunne beholde deres brugernavn:

1. Hvilken farve havde Jens’ første computer?

a. Turkis
b. Orange
c. Rød

2. Hvad er titlen på det hidtil uudsendte trip hop-nummer, der kommer som bonusnummer på genudsendelsen af “Go!”

a. Checker din puls
b. Sendt igen mod nul
c. Toget der aldrig gik

3. Hvad var titlen på Henriks new wave-band fra 1980’erne?

a. Slang
b. The Tango
c. Public Panic

4. Til hvilken side ligger Jens’ lejlighed i København?

a. Til venstre
b. Til højre
c. Midtfor

5. Hvilken ejendel på Jens’ bopæl har oprindelig tilhørt Pastoren?

a. En Marantz cd-afspiller
b. En Rickenbacker 4001
c. En signeret Liverpool-bluse