Er præsidentvalget i USA spændende? Realisterne iblandt os ville påpege, at det valg, der er mellem de to store partier, svarer til et valg mellem Venstre og Konservative. Mange progressive mennesker, jeg kender, ser et stort håb i Barack Obama. Lad os nu se, hvad der sker, når manden giver sig til at snakke om konkrete politiske emner. Prøv også at læse den australske journalist John Pilgers kritiske klumme om Obama i New Statesman. Det er helt klart også de store finansinteresser, der står bag Obama.
Det bliver under alle omstændigheder ikke svært at blive en mere populær og kompetent præsident end den person, der nu kun har få måneder tilbage i embedet. Og det er bestemt interessant, at det efter 232 år lykkes at få en præsidentkandidat med afrikansk baggrund fra et af de to store partier.
Nu ser Clinton omsider ud til at give op. Jeg har ikke meget til overs for nogen af kandidaterne, men én ting vil jeg dog sige: Det er dybt usympatisk, at man har kritiseret hende med udgangspunkt i hun er kvinde. Derfor vil jeg heller ikke bringe et af de billeder, der er blevet taget af hende, hvor hun ligner f.eks. en hysterisk grimasserende sangerinde, men i stedet prøve at overholde en tradition på bloggen med at finde et godt fotografi.













