Arsenal snublede igen i aftes og fik kun uafgjort hjemme mod Swansea. Manchester City fortsatte derimod himmelflugten med Liverpool-cifrene 3-0 ude over nærmest sensationelt hjælpeløse Manchester United. Derfor vil det ikke være den dårligste idé i verden for LFC, at gøre kort proces på Anfield i aften med et hårdtprøvet Sunderland-mandskab, der kæmper desperat mod nedrykning. Efter tre udebanesejre i træk – Southampton 0-3, Manchester United 0-3 og Cardiff 3-6 – er der egentlig ingen grund til nervøsitet, så stop mig gerne før jeg nævner, at dette er sådan en på papiret overkommelig kamp, Liverpool inden for de seneste 3-4 år så ofte er snublet over gennem ineffektivitet og manglende kølighed. Der sker forhåbentlig ikke i aften, hvor endnu et skridt mod en meget fornem sæson kan tages under lysene på Anfield. Dét kræver selv mod et bundhold, der formodentlig vil pakke sig, dog noget specielt. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Ja, det er altså også synd han ikke kan læse. Men skriften på væggen er, at Man U som midterhold kan bringe Liverpool frem i Premier League-toppen i aften ved at tage point fra titeludfordrerne fra Manchester City. Ikke at der er store chancer for at det sker naturligvis…
Manchester United-Manchester City, tirsdag, kl. 20.45, 3+/downthelocal
Stop nu den snak om det mesterskab. That’s off the point. LFC’s erklærede mål er og forbliver en CL-kvalificerende fjerdeplads. Resten er bonus, sweet dreams og gratis champagne. Og ‘bare’ en tredjeplads, så CL-kval undgåes, vil være supergodt gået. Iøvrigt har Chelsea – førerholdet, remember? – et på papiret betydeligt nemmere slutprogram end alle andre. Og de der Man City ligger også farligt godt til i svinget, så skal vi ikke tage én kamp af gangen? Cardiff City ude lørdag eftermiddag er næste LFC-forhindring. Vincent Tan’s mærkværdige klub ligger næstsidst i PL, men opgaven er sværere end det lyder, da næsten samtlige holdets point tilkæmpes med hård fight på hjemmebanen Cardiff City Stadium, hvor bl.a. Man City tidligere denne sæson er blevet besejret. Liverpool kommer dertil med selvtillid iorden ovenpå udspilningen af et usædvanligt svagt Manchester United-hold i søndags, hvor Old Trafford-cifrene 0-3 ikke fortalte hele historien om den egentlige styrkeforskel. Det bliver formodentlig en mere tæt og jævnbyrdig kamp i Wales, hvor der nemt kan blive brug for noget uberegneligt, skal sejren med hjem til Merseyside. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Dagens store nyhed fra England – udover at Sir David Moyes’ nyudnævnte CL-favoritter Manchester United har trukket FC Bayern München i 1/4-finalerne i CL – er at Kate Bush på den anden side af sommeren skal spille 15 shows i London Hammersmith Apollo. Og hvorfor er det så stor en begivenhed? Jo, sidst Kate Bush spillede koncerter var i 1979, så det er ikke ligefrem hver dag hendes tilhængere har chancen. Her er Bush med et af hendes IMO allerfineste øjeblikke…
Nej, overhovedet ikke. En dårlig taber er fint med mig, men en dårlig vinder? Nej, nej, nej. Denne fine sang om skrøbelighed sendes kun herfra i anledning af fireårsdagen for Big Star-frontmand Alex Chilton’s død. Det er ham der synger her…
Så er det nu det gælder. Knock ’em off their fucking perch. Chancen er der søndag over middag. Og Liverpool besidder lige nu kvaliteten til at slå et middelmådigt Moyes United på Old Trafford. Men er selvtilliden til det? Matchen mellem de to samme sted i Liga Cup’en i september udstillede et for tandløst LFC-hold med alt for meget respekt, der ikke turde gå helhjertet efter chancen og derfor fortjent tabte på dagen. En anderledes opsøgende og aggrersiv attitude ønskes i den grad søndag, hvor Man U har meget mere at miste, ikke mindst med tanken på, at en ligeså altafgørende CL-kamp mod græske Olympiakos følger få dage efter. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Manchester United-Liverpool, søndag, kl. 14.30, 3sport2/downthelocal
Liverpool-drengen på billedet fra 1977 hedder Adrian Tempany. Han blev siden voksen, overlevede katastrofedagen på Hillsborough og udsender 20. marts bogen And the Sun Shines Now, der fortæller historien om, hvordan britisk fodbold gennem hans livstid har mistet sin uskyld som samfundsbærende kraft. The Observer bragte i weekenden et uddrag som kan læses lige her.
Tre Liverpool-spillere under en uforpligtende omgang træning på Wembley i aftes. Nu har LFC ikke kamp i weekenden, så det går nok, men ellers vil det klart være mere optimalt om al træning for fremtiden afholdes på Melwood, så der ikke spildes tid på transport til London, bare for at Roy Hodgson og Morten Olsen skal kunne kigge med.
Jeg skal til fodbold på Olympia-Stadion i aften. Har været der så mange gange før og for det meste plejer Hertha Berlin at skuffe fælt. I aften tages imod bundholdet Freiburg, men det er ingen garanti for nogen succés. For Hertha kan noget helt specielt med at spille gråt anonymt og lade sine kampe forsvinde bort fra egen vilje. Heldigvis er vejr og forhold langt mildere end på billedet ovenfor. Så lidelesen – hvis det bliver sådan en – bliver i det mindste ikke ledsaget af forfrysninger. Det skete anderledes for et par vintre siden, da jeg var tilstede i 16 graders frost til et spinkelt, sent Hannover 96-nederlag. Nogle dage senere, en pokalkvartfinale-aftenkamp mod Gladbach, var det kun minus 10-11 stykker. Til gengæld gik den i forlænget spilletid – og 2 gange 15 minutter ekstra er laaang tid, når frost allerede er gået gennem marv og ben – inden Hertha igen havde tabt. Ja, sådan går det ofte for Hertha. Bundesliga-stillingen fortæller ellers lige nu, at Berlin har Tysklands 7. bedste hold, og hvis det virkelig kan være sandt forstår man bedre udfra niveau, hvordan Schalke 04 – der pt. ligger nummer 4 – kunne gå ned med hele 1-6 hjemme til Real Madrid i tirsdags. Nå, det gælder Freiburg i aften. Og dejligt at være tilbage i østkurven på majestætiske Olympia efter sidste fredag aftens udflugt ud til Köpenick, hvor Eisern Union serverede 2. Bundesliga i anderledes små rammer.
Men den virkelige bold, altså den der betyder noget, bliver først spillet i England tidligt lørdag aften, hvor svært uberegnelige Southampton tager imod Liverpool. Efter den forfærdelige (!) 4-3-sejr hjemme over Swansea, er der brug for en helt anderledes kontrolleret indsats nede sydpå. For den defensive indsats på Anfield var all over the place. Hvem af os der ser det at forsvare som en selvstændig kunstart på en fodboldbane, vil have krummet tæer af det kollektive nervesammenbrud LFC baglæns leverede mod et Swansea-mandskab, der hurtigt lugtede blod. Brendan Rodgers siger det ikke, men han må være rystett over situationen, hvor et helt forsvar, der tidligere har kunnet spille voksenfodbold, holde aftaler og positioner, den slags, kollektivt falder fra hinanden igen og igen. Superdejligt og imponerende at Sturridge og co. hamrer målene ind oppe foran, men crazy at er konsekvent skal en tre-fire til for at være sikker på bare ikke at tabe. Så Liverpool-tilhængere sukker efterhånden efter en straight, sikker, professionel 2-0 sejr, istedet for de utallige kulørte kampe, der slet ikke kontrolleres. Southampton har de seneste par gange spillet LFC klogt, med stor aggression i boldpres over hele banen. Og efter en nedgangssperiode omkring jul synes man nu at være på vej tilbage i stærk form. Så jo, der bliver brug for noget helt specielt på hektiske St. Mary’s lørdag aften. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Jean-Pierre Adams var født i Senegal. Han kom fra en katolsk familie, hvor man anså det for meget vigtigt at børnene klarede sig godt i skolen; han fik kun lov at spille fodbold når hans karakterer var gode nok. Jean-Pierre blev sendt til Frankrig for at fortsætte sin skolegang; hans fodboldkarriere tog fart, han blev forsvarsspiller for det franske landshold og var del af hvad man kaldte la garde noire på et tidspunkt hvor det endnu var usædvanligt at have spillere med afrikansk baggrund på højt niveau i fransk fodbold. Dwn 17. marts 1982 skulle Jean-Pierre, som da var 34, gennemgå en knæoperation og kom i narkose. Siden da har han været i koma, og hans hustru specialindrette deres hjem, som hun kaldte Mas du bel athléte dormant (Den smukke sovende sportsmands hjem). Hver dag vasker hun ham og klæder ham på.
På det fine ovenstående billede spiller Sheffield Wednesday mod Santos på Hillsborough. Søndag eftermiddag er det en smule mindre eksotisk, når Liverpool tager imod ex-danskerklubben Swansea på Anfield. Som resultaterne kom lørdag er Brendan Rodgers tvunget til at satse alt på sejr for at holde fjerdeplads i hævd og kontakt med top. Swansea kommer med en ny managers naturlige gejst og som det stærkt boldbesiddende hold de har udviklet sig til, bliver det ikke en nem opgave at tage dem ned. Liverpool har efter det uheldige FA-nederlag sidste weekend i Arsenal – man spillede hjemmeholdet af banen og kun en ond kombi af ineffektivitet og Howard Webb forhindrede sejr – kun Premier League at koncentrere sig om og lykkedes med. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Rodney Marsh og John Cruyff udveksler høfligheder 12. november 1974, inden FC Barcelona’s 75-års-fejring på Camp Nou. Den venskabskamp tabte Manchester City 3-2 – taber de igen i første CL-1/8-finale på Etihad i aften?
Manchester City-FC Barcelona, tirsdag, kl. 20.45, 3+/downthelocal
