Kategoriarkiv: Calcio!

Going down to Liverpool

lbirds

Fløj via Edinburgh ned over Nordengland, forbi store sammentrukne byer af brune sten, et bakket landskab, henover Wigan’s fodboldstadion, så deroppefra Merseyfloden sno sig inde fra landet ud til det grå hav, bag Liverpool’s skyline med den store karakteristiske katedral. Og nu selv nede i byen, hvor det blæser og regner tungt.

Aviser herovre kører stort på med de næste 6 dages – Lyon i aften, Manchester U på søndag – vigtighed for LFC’s sæson. To nederlag betyder væk i disillusion og akut pointmangel, hvorimod to sejre vil give uendeligt meget at arbejde videre på. L’pool-spillere taler febrilsk om hjemmebanens vigtige rolle i begge opgør, om den berømte larm fra The Kop og resten af Anfield.

Men uanset hvor meget opbakning nytter intet, hvis de rystende røde takter fortsættes i aften mod et lynhurtigt og kontrastærkt Lyonhold. Den franske klub har også tilhængere her i byen i dag. Midaldrende og lettere højrøstede, som aner de festen måske er bedst før kampen for dem. Det håber vi nervøst den er.

Liverpool – Olympique Lyon, kl.20.45, Anfield Road/TV3+

Besejret af en badebold

liverpool3_1504255d

Darren Bent fra Sunderland’s ellers ret ufarlige skud har netop ramt en rød badebold (!), ændret retning og ses her, nu pludselig på vej ind bag Reina i Liverpool-målet, det endda med efterfølgende 1-0 sejr til følge – jo, der er dage hvor man helst var uden nogen binding til et latterligt lunefuldt spil!

Det lykkedes

Fotboll, VM-kval, Danmark - Sverige

Jeg er ikke så imponeret af dansk landsholdsfodbold; der er lidt for meget sjusket spil og for få mindelser om fortidens storhed. Men VM-pladsen kom i hus. Måske har Troels Bech ret, når han mere end antyder at det skyldes, at de andre landshold er blevet dårligere. Men tillykke med det i al fald. Jeg håber, at VM-deltagelsen vil føre til mere interessant spil fra Danmarks side.

Vi holder selvfølgelig med det danske landshold, men det ville være godt, hvis den underligt nationalistiske begejstring over landsholdet, der findes i medier og andetsteds, en dag kunne blive erstattet af en mere sober form for opbakning.

(Resten kan I sikkert læse mange andre steder end her hos os.)

4 ting og en gentagelse

– Ian Brown’s nye My Way-album, der ikke fik ubetinget thumbs-up her for en uge siden, har sin egen dragende kraft og markerer lige nu årstidens vægtløse stemning omkring denne iMac.

– Omvendt har The XX, hvis debutalbum umiddelbart synes på toppen, efter flere gennemlytninger lagt sig til at sove en doven søvn, der ligner et varigt koma.

– Liverpool åbnede i 1. halvleg friviliigt for tæsk i Fiorentina i tirsdags, og tabte så igen – med ære! – mod et på dagen skarpere Chelsea-hold, det var i går i London. Er man efterfølgende blevet klogere? Ja, det ser ikke håbløst ud, men et snartkommende mesterskab er pt. heller ej på radaren. På vejen mod opstramning til storhed vil denne side ydmygt bistå træner, hold og klub med fysisk tilstedeværelse på Anfield ved de to næste hjemmekampe, helholdsvis mod Lyon i CL, Manchester United i PL.

– Dejligt at erfare en af Europas mindst elskelige fodboldklubber, vi taler galacticos-besatte Real Madrid, løb ind i sviende nederlag i går nede i Sevilla. Læs en farverig reportage lige her.

– Ked af slutteligt igen at måtte indrømme det, men den Ian Brown-plade er altså, billige keyboardlyde og mandens macho-monkey-Manchester-dialekt tiltrods, intet mindre end smittende – såvidt vides er der endnu ingen vaccine mod abeinfluenza.

The beautiful game…

sport_619657a

…i fødderne på Fernando Torres – tre verdensklassehits af ham i 6-1-matchen i eftermiddags på Anfield mod Hull City! Et Liverpool så offensivt veloplagt, man kun 5-7 gange lagde mærke til holdets pt. så rystende Carragher/Skrtel-midterforsvar. Den kommende uges to dyster, først CL-borte mod Fiorentina midt på ugen, dernæst hos Chelsea på The Bridge søndag, skal give langt bedre svar på eftersommerens nervøst påtrængende spørgsmål om reel rød styrke.

Hammer the Hammers!

fernando-torres-celebrate-001

Det Dejlige Menneske manifesterer sejrsmål i Østlondon mod West Ham – vi så det ske fra Penny Lane i Sønderborg!

He’s keen to learn and he’s the perfect husband. He’s married, sorry for the women, but they will not have any chance. He is really good as a professional and as a person too.

Rafael Benitez, angiveligt om Torres’ første scoring på dagen.

Skal politik og sport være kærester…?

86846098bd5e47a590e95abe1cbeccf7_sportmedhitler1

Tysklands landshold i Idrætsparken, 1939.

Det er meget beklageligt, at Dansk Boldspil Union tilsyneladende har udviklet sig til en filial af Det Radikale Venstre. Først tillader man, at en muslimsk pige kan spille på landsholdet iført muslimsk hovedtørklæde, derpå retter man kritik af, at det brasilianske landshold har bedt til Vorherre på fodboldbanen, og nu er det så en national flagdag, som man insisterer på at lade hånt om.

Ib Hansen, Dansk Folkeparti, beklager sig over DBU’s manglende støtte til den nationale flagdag for de udsendte soldater, omkring aftenens landskamp mod Portugal.

Heksejagt på Emirates?

eduardo_wenger_1471258d

Før der faldt UEFA-malurt ned i syndens glædesbæger.

Never mind Brøndbys falden på halen mod ellers formsvage Hertha BSC i Prenzlauerberg i går aftes. For den omdiskuterede sag fra i tirsdags, med Eduardo’s filmede straffe mod Celtic, for nu en officiel fortsættelse, vi lige må tage her. Efter meget diskussion og kritik, ikke mindst i de engelske aviser, der har en hård indstilling til brud af såkaldt gamesmanship, har fodboldmoralens selvbestaltede vogtere UEFA i dag lagt an til en decideret disciplinærsag, der åbner 1. september.

I Arsenal er Arsene Wenger alt andet end imponeret af den aktion og udtaler her til eftermiddag følgende: “I find it a complete disgrace and unacceptable. We won’t accept the way we have been treated in this case for two reasons. I believe that you can debate whether it was a penalty or not. For me it’s a witch-hunt that we see and not an objective judgment of a case. This charge implies there was intent and a desire to cheat the referee. Having watched the pictures again there was nothing conclusive. It singles out a player in Europe to be a cheat and that is not acceptable. UEFA has taken action that is not defendable.”

Wenger må finde sig på meget dybt vand, når han påstår Eduardo’s handling ikke egentydigt viser hensigt om bevidst at snyde dommeren. Til gengæld er der anderledes bund i hans kritik af UEFA, der normalt ser gennem fingre med så uendelig meget, for så indimellem – gerne i åbningskampe ved store turneringer – at skulle statuere strenge enkelteksempler ifølge det så forlorne FIFA Fair Play®-brand.

Guderne ved der er mange andre end Eduardo som snyder for livet på en fodboldbane, men slipper ganske ustraffet for det, minus det enkelte gule korts ligegyldighed eller ej. Hvis Arsenalspileren nu får sine to spilledages karantæne for en forseelse, der ellers ifølge reglerne normalt kun takseres til advarsel, forekommer det hovedrystende bizart, at alle de andre syndere, f.eks. Chelsea’s Drogba, hvis hele spil er baseret på at fucke dommerens dømmekraft op til egen blå fordel, ikke også slås ned på. Det er jo ikke fordi der nuomdage, med tocifret antal kameraer på enhver topmatch, mangler bevismateriale.

Drogba afsoner godtnok lige nu en længere europæisk karantæne, men den skyldes hans dårlige opførsel lige efter en højprofileret kamp var slut og tabt. Det ville være sundt for spillet som for tilliden til dets officielle organisation, om de samme regler og retningslinier galdt samtlige spillere, alle hold, store som små, og ikke kun disse noget tilfældigt presseophøjede sagers topskurke, som altså nu her UEFA-heksen Eduardo.

Her weekendens to nordengelske hovedretter:

Bolton – Liverpool, lørdag, kl. 16.00, Canal+/downthelocal
Manchester United – Arsenal, lørdag, kl. 18.15, Canal+/downthelocal


Film vi har set

eduardo2_1470112c

Never mind FCK’s falden på halen mod de cypriotiske mestre fra Apoel i går aftes. Samme tid et andet sted, i et straffesparksfelt på The Emirates i Nordlondon, smed Arsenal’s Eduardo sig mod græsset, netop som Celtic’s keeper ellers klart havde undgået at ramme ham i tæt kamp om bolden. En narret dommer fløjtede uden tøven straffe, for så overbevisende fremstod Eduardo’s uprovokerede fald. Arsenalspilleren kunne kort efter selv score fra ellevemeterpletten og derved begrave ethvert realistisk Celtic-håb om at indhente det mål, man var bagud efter første kamp i Glasgow.

I dag ønsker SFA’s formand Gordon Smith efterfølgende, UEFA skal give den så kreative Eduardo nogle spilledages tvungen tænkepause for at have bragt spillet i moralsk uføre. Og efter de seneste års klare optrapning af snyd, fusk og uærlighed på banerne, tænk herhjemme f.eks. bare AGF’s Peter Graulund som aktivt eksempel, har han en pointe. En dommer vil sjældent kunne klare skærerne i kampens hektik, når han konstant står overfor spillere der prøver at forlede ham.

Arsene Wenger forsvarede i aftes sin mand så godt han kunne: “I do not want a penalty which is not a penalty, but I do not go as far as to say Eduardo dived.” Nej, selvfølgelig. skurkene er jo altid dem på det andet hold. Wenger skal herefter være taknemmelig for en vis Cristiano Ronaldo ikke længere er med og kan give ham kontant karma-afregning den anden vej, når Arsenal lørdag eftermiddag besøger Manchester United. Et hurtigt prof-stunt på rette sted, mere skal der heller ikke til for at kæntre den fodboldkamp.

Husk Champions League-lodtrækning 17.45 i aften.

Lucasevangeliet

89130256rm009_liver_462106m

Villa med sejr, Det Dejlige Menneske med forpint udtryk og sæbeøje.

Det næstbedste var en ny sæson før andet nederlag: Liverpool – Aston Villa 1-3. Lørdag eftermiddag mod Bolton er nu pludselig en nøglekamp. Mon Benitez der igen tør stille sin midtbane med mysteriet Lucas Leiva, hvis evner og omdømme han sensommeren over forgæves har forsøgt at tale op…? Stakkels Lucas var virkelig igen i aftes på Anfield under enhver acceptabel standard. Xabi Alonso vil naturligvis være savnet, og det er han, men da især fordi hans erstatning er så helt, helt, helt og aldeles blank. Sagde nogen en for smal trup? Det er ikke Benitez fejl ialfald, da logiske transferpenge istedet går til afdrag på to amerikaneres gigantiske lånerenter, der holder fast på den klub, de slet ikke har råd til at køre. Noget må ske.

Top-10 i fodboldstadions

inonu2sy5

Ikke ligefrem nogen Gladsaxe Idrætspark: Inonu, Besiktas’ græs i Istanbul.

Vi taler opløftende arkitektur, stemning, beliggenhed, al den slags som kan give noget helt specielt. Top-10’en er ifølge The Times og kan læses lige her. Og nej, Parken i København har ikke klaret spærregrænsen. Hvilket vel heller ikke ville ske, havde der været tale om en top-500. Lad høre om nogen her tør give deres personlige bud, enten på en lignende liste eller blot på dennes mangler.