Burnley – Manchester United 1-0 (1-0)
Liverpool – Stoke City 4-0 (1-0)

Grund til bekymrede miner hos de Emiliano Insua-stylede Mop Tops på billedet. Tjek tingenes forværrede stilstand lige her.

Det bedste er en ny sæson før første nederlag. Og den dyrbare tid er lige nu. Efter lang sommers venten uden rigtig bold, på tvivlsom kost af løse transferrygter og blege preseason-kampe, går det endelig atter løs i weekenden, hvor Premier League 2009-10 skydes igang.

Sjældent i de seneste år har der været så mange ubekendte faktorer omkring de klassiske topklubbers styrke op til en ny sæson. For ingen er kommet igennem sommeren uden de betydelige ændringer, hvis konsekvenser først vil vise sig når det nu bliver alvor.

Umiddelbart efter CL-finalenederlaget i Rom blev Manchester United ramt af Ronaldo’s ønskeexit til Real Madrid, for et verdensrekord-gigantisk beløb. Og snart røg en anden af klubbens bedste frontløbere, Carlos Tevez, til nyhovedrige Manchester City. Ikke fordi United – da det kom til stykket –  ville af med ham, men fordi han selv længe havde følt sig overset og underspillet af Alex Ferguson. Et forsikrende telefonopkald om bedre vejr fra Whiskynose til Carlos kom alt for sent til at reparere det forhold.

Efter de tab var der tale om flere af spillets største navne som erstatning. Men Ribery i Bayern Munchen var for gammel, David Villa’s pris nok for pebret, og den måske mest oplagte, unge Benzema fra Lyon, blev sandelig også lokket til Real Madrid. Istedet slog Ferguson kloen i den på topplan endnu uprøvede Antonio Valencia fra Wigan og – sensationelt! – Michael Owen fra nedrykkede Newcastle United.

Med Owen’s gyldne fortid i Liverpool, var det noget af et chok – det for begge klubbers tilhængere – pludselig at se lille Michael isccenesat med et Manchester United-tørklæde hævet over hovedet. Ingen forventer fundamental klubloyalitet hos de moderne fodboldmillionærer, men alligevel, der må vel være en grænse for troløsheden.

Den overskred Owen her og fremmedgjorde samtidig sig selv for den del af Liverpool’s bagland, der endnu lod tvivlen komme ham til gode omkring hans dubiøse klubskift fra Real Madrid til Newcastle, hvor et følelsesladet returkøb til Liverpool blev fravalgt af Owen for ussel mammon og lurende sportslig fiasko på Tyneside.

Om satsningen med Owen bliver en gevinst for Man U. må tiden vise. Han har mistet de unge års blitztempo, men har naturligvis et sundt målinstinkt at falde tilbage på. Mindeværdig bliver ialfald modtagelsen 25. oktober, når Man U skal til Anfield, hvis Michael Owen da ikke som så ofte før er skadet da.

Manchester United går ialfald en uvis sæson i møde, hvor spilstilen skal omlægges, efter Ronaldo har sluppet den hovedrolle, ingen andre kan kopiere. Det betyder endnu større afhængighed af Wayne Rooney, klubbens nu vigtigste spiller. De mange unge United-talenter skal løfte forventninger og slå til, samtidig med at aldrende kræfter som Scholes og Giggs ikke må løbe trætte, skal mesterskabet forsvares. På papiret ser det svært ud. Den kronisk Owen Hargreaves-løse midtbane er ikke ligaens mest dynamiske.

Liverpool tog sølv i maj, efter bedste sæson endnu i dette årtusinde. Kampene mod de andre tophold blev næsten alle vundet, spillet gnistrede, men det så desperat ventede mesterskab glippede alligevel. Det skyldtes hovedsageligt en række uafgjorte hjemmekampe, man ellers havde både spil og chancer til at kunne have lukket. Det skete ikke qva et for tyndt besat angreb, som når Torres var ude med skader, ikke mønstrede den skarphed og klasse der gør mestre.

Alligevel syntes sommerpausen mest beregnet til justeringer, da tegningen til det store efterhånden var åbenbar. Hårdt på den baggrund at finde sig svækket nu, efter Xabi Alonso’s uventede afgang til Real Madrid, klubben der er for fodbold hvad Al Qaeda er for verdensfred. Alonso var med sin elegante diktering af tempo og spil en af hovedårsagerne til Liverpool’s succes sidste år. Han vil være savnet.

Med Alonso forsvandt også højre back Arbeloa til Real. Hans afløser var da allerede købt, i form af Glen Johnson fra Portsmouth, som – paradoksalt nok – specielt offensivt ser lovende ud. Som afløser for Alonso er ekvilibrisiske men alt for ofte skadede Aquilani hentet i AS Roma. Så endnu ingen direkte angrebsaflastning til Torres, udover at ‘Biker-striker’ Voronin er tilbage fra sit udlån til Hertha Berlin, hvor han blev klubbens sæsontopscorer. Den går ikke i England. Vi forudser med historiebetinget skepsis en sæson, hvis ultimative målsætning kræver mere stabilitet end Liverpool minus Alonso nok vil kunne levere.

Nede i Chelsea ejer man ikke den slags bekymringer. Der har John Terry, efter l-a-n-g heftig flirt med de nye penge i Man City, og en eksalteret lønforhøjelse for at blive på The Bridge som følge deraf, givet udtryk for, han aldrig ville kunne have drømt om at forlade sit elskede Chelsea FC – så hjertevarmende. Som overordnet nyhed er Ancelotti, Milan’s træner gennem de seneste mange år, blevet indsat med håb om afskaffelse af den slingrekurs, tiden bag Mourinho har budt så gavmildt på

Omklædningsrummet der fremstod så solidt og bomstærkt sidste år, har også fået et par tilføjelser, ikke mindst i form af Zhirkov fra CSKA Moskva. Community Shield-finalen forleden mod Manchester United blev vundet fortjent og viser præcis hvor vanskelige Chelsea igen denne sæson bliver at spille mod. Aldrig de sjoveste at se på, men mesterpotentiale en masse, især nu med en bagudtænkende italiener ved roret.

Chelsea’s London-rivaler fra Arsenal er sværere at blive kloge på. Arsene Wenger har øjensynligt svært ved at holde på klubbens stamspillere. Væk er efter denne sommer både Adebayor og Kolo Toure, og i skrivende stund forlyder det, Fabregas bydes seriøst på af Barcelona. Ham får de ikke nu, for med en ujævn trup, der udelukkende er blevet forstærket af Vermaelen fra Ajax, vil der være stærkt brug for Fabregas, Arshavin, Eduardo og Van Persie, skal Arsenal turde drømme om nogetsomhelst. Spændende hvorvidt Bendtner kan gribe chancen, nu han endelig får den.

Sidste år kæmpede Arsenal længe med Aston Villa om sidste CL-plads. Skal vi alene tro dette transfermarked kommer truslen nu istedet fra Manchester City, hvis nye arabiske ejere ikke har ladet sig mærke af nogen økonomisk krise. Ind er som forstærkning til Bellamy, Ireland, Rubinho & co. kommet Carlos Tevez (Man U.), Gareth Barry (Aston V.), Santa Cruz (Blackburn) samt altså netop omtalte Adebayor og Toure fra Arsenal. Og flere er på vej.

Heldigvis kan succes ikke bare købes (mon Real Madrid giver noget for det synspunkt…?). Herfra tror vi ikke et øjeblik på en plads blandt de øverste fire for Manchester City. Et hold skal måles og afvejes, spilles til og finpudses, have den rette blanding af stjerner og arbejdsheste, før det hele går rigtigt op. Man køber ikke 11 etablerede supernavne og vinder det hele. Også på den måde er fodbold det bedste spil i verden.

Okay, undskyld al den snak. Udfra devicen, at Manchester United er klubben man vil slå, men Chelsea dem man skal slå, ialfald for at blive mestre, er her vores lidt Liverpool-defensive bud på en top-5:

1. Chelsea
2. Liverpool
3. Manchester United
4. Arsenal
5. Everton

Ja, Everton er med. ikke pågrund af nogen prangende trup, men fordi træner David Moyes konstant får maximalt ud af hvad han har til rådighed. Gad vide hvor længe Everton kan beholde ham…!?

Tiden er næsten gået og vi vil ikke her beskæftige os meget med bunden af Premier League, da dens ufrivillige topunderholdningsact Newcastle desværre er rykket ud. Det er Middlesborough også, heldigvis, et af de to hold der slog Liverpool sidste sæson. Oprykkerne i år er Birmingham City, Burnley og tipsfodbold-essentielle Wolverhampton.

Specielt Burnley bør vel få det svært, da man i en så lille klub næppe har økonomi til overlevelse i den dyre række. Omvendt så man sidste år hvordan dengang oprykkede og undertippede Hull City langt hen overraskede ekstremt positivt på gejst og trods. Stoke City, der baserede en hel sæsons overlevelse på lange indkast og dødbolde, ligeså. Men hvor var den one-trick pony af et fodboldhold da sygt kedelige at se på!

Her vores løse skud med nedadgående spredhagl på slutstillingen i bunden af Premier League:

16. Wolves
17. Portsmouth
18. Hull City
19. Birmingham City
20. Burnley

Allright, her weekendens runde, den første af de 38 inden maj:

Lørdag, 15 August 2009:
Aston Villa v Wigan, 16:00
Blackburn v Man City, 16:00
Bolton v Sunderland, 16:00
Chelsea v Hull, 13:45
Everton v Arsenal, 18:30
Portsmouth v Fulham, 16:00
Stoke v Burnley, 16:00
Wolverhampton v West Ham, 16:00
Søndag, 16 August 2009:
Man Utd v Birmingham, 14:30
Tottenham v Liverpool, 17:00

Det bliver vildt, spændende, sindsoprivende, hårdt – lad os komme igang!

England, rig på tradition: Wolves – West Ham, oktober, 1969.

Liverpool is a working city. At the weekend people go to watch their team at Anfield and watch the best team in the country. I had a lot of offers from a lot of clubs but I was always attracted to Liverpool because of the reputation of the people from the city, the club’s supporters and their history, and I wanted help make this one of the greatest clubs in the world again.

Fernando Torres i The Telegraph, 1. august, 2009

Kl. 22.40 er det præcis 25 år siden Preben Elkjær Larsen skød Danmark ud af den forbandede EM-semifinale mod Spanien, på sit straffespark over mål. Ingen grund til at falde i staver over det i aften, hvor netop Spanien igen er med i en højprofileret semifinale, denne gang i Confederations Cup nede i Sydafrika, på Free State Stadium i Mangaung/Bloemfontein (ja, det hedder det altså). Og mod overraskelsen USA skal det blive til endnu en finaledeltagelse for Europamestrene, for hvem Fernando Torres stadig jagter sin 4. scoring i turneringen. Det Dejlige Menneske var iøvrigt godt tre måneder gammel på tidspunktet for billedet ovenfor, hvor vores Elkjær hovedrystende af ærgelse forsvinder alene ud i den franske nat med sine smadrede shorts.

Spanien-USA, i aften, kl. 20.30, Canal+/SV1

Okay, så er det her, næste sæsons spilleprogram for Premier League, copypastet som kommentar!

Er det 6. sæson i træk Liverpool starter med tricky udekamp mens Manchester U omvendt har 4. i træk med paradekørsel på hjemmebane i åbneren!?! Sandsynligheden for det første, altså tilfældigt at få tildelt startudekampe hele 6 sæsoner i træk, er lig 1,5% – godt gået, FA!

Selv den her blog sender efterhånden mere fodbold end stakkels sparingsramte DR Sporten. Her Fernando Torres’ udsøgte og seværdige hattrick på 11 minutter for Spanien, fra New Zealand-opvisningen søndag aften i Rustenburg, Sydafrika.

Eller Sydafrika, nærmere betegnet. For næste års VM-vært afholder ny-traditionelt ‘prøve-VM’, såkaldt Confederations Cup. Turneringen med otte landshold – der kan følges de næste 14 dage på STV 1/2, samt dansk Canal+ – startede igår med bl.a. Fernando Torres’ smukke hattrick mod New Zealand, i Spaniens 5-0-legestue på stadion i Rustenburg. Ikke det vilde, men dog et forsvar mod de værste abstinenser i disse ellers fodboldløse uger. I dag byder sen eftermiddag på de afrikanske champs Egypten mod Brasil, senere aftenkamp mellem USA og verdensmestrene fra Italien.

Aprops: Det samlede program for Premier League 2009-10 offentliggøres onsdag formiddag!

Cristiano i Real Madrid’s nydesignede hjemmebaneoutfit med sorte Champions League-krykker.

Det har intet med hans klub i Manchester at gøre – nej, virkelig! – men her har vi aldrig haft voldsomt tilovers for Cristiano Ronaldo. Fasntastiske evner rent fodboldmæssigt, ingen tvivl om det, men skæmmet af graverende fejl i portugiserens hard disc.

Således er store fodboldpræstationer alt for ofte blevet overskygget af endeløse hovedroller i snyd og martyrdom på banen. At manden samtidig ikke har løftet en lillefinger for at overbevise sin klubs tilhængere om glæden ved at spille i netop deres trøje, fuldender kun vores billede af ham.

Nu fortsætter karrieren i Real Madrid, der med Generalissimo Perez tilbage ved roret i klubben, stiger mod nye vanvittige Galactico-tider. Sidste uge langede den genvalgte præsident 5-600 millioner kroner over bordet til AC Milan for ‘God’s player’ Kaka – verdensrekord! – og nu kommer Cristiano øjensynligt for 700 millioner – ny verdensrekord!

De må have en meget gunstig skattelovgivning nede i Real Madrid, med alle de penge til rådighed, og samtidig en forbløffende kort hukommelse. For andre husker endnu kun tydeligt, hvordan hele ideen om at købe langvarig succes gennem etablerede superstjerner, led et gevaldigt skibbrud sidst Perez var ved magten.

Men hvad med de detroniserede Europamestre i Manchester United? Masser af penge på AIG-kontoen herefter, må vi formode, men kronjuvelen er borte, nu Ronaldo ryger. Carlos Tevez, en spiller United-tilhængerne tilbeder, vil også bare væk, efter en sæson brugt ufrivilligt meget på bænken. Man City, Chelsea og Liverpool FC er de tre klubber på tale som nyt engelsk hjem for hans vilde talenter.

Forvent under alle omstændigheder mindst et par topspiller-erstatninger til United. Ribery, Benzema, Valencia, Villa og Silva er varme emner lige nu. Men kan Ronaldo i det hele taget erstattes? United fremstår svækket ved hans afgang. Spændende tiderbliver det, uanset hvordan Alex Ferguson investerer.

Økonomisk nedsmeltning i den virkelige verden, men i fodboldens – og specielt Real Madrid’s  – handles der stadig med svimlende beløb, som er der ingen i morgen. En dag kan boblen briste.

Men ikke Manchester United. Så virtuel sangria til Luis Garcia, 1888, Mnorgaard, Smölle og alle andre her, der glædes ved FC Barcelona’s suverænt overlegne nedtagning af Alex Ferguson’s hold i årets Champions League-finale. En magtdemonstration der ville noget. En sejr for fodbolden. Ja, man kunne blive ved om denne smukke aften i den evige stad. Tillykke til jer, der har Barcelona i hjertet – godt gået!

Flightcontroller Valdes og Messi ved ankomsten mandag i Rom.

Champions League-finale på Stadio Olimpico, Viale dei Gladitori 2, Rom:

FC Barcelona-Manchester United, i aften, kl. 20.45, TV3+

Ikke nemt at sige farvel til Verdens Bedste Klub.