Hvilken forunderlig lang vej ud, bort og op, for aldrig at komme levende tilbage. Smart ingen her har brugt sommeren himmelhøjt oppe på K2, ved grænsen mellem Pakistan og Kina. Tog selv et langt mindre dramatisk sted hen, blev der så længe, tiden gik absolut istå. En fortabelse i den anderledes ekstremsport, der hedder tankeopløsning.
Tilbage her, skal sommerens 5-6 mest benyttede plader gerne nævnes:
Gun Club – Miami
The Last Shadow Puppets – The Age Of The Understatement
The Blackeyed Susans – Dedicated To The Ones We Love
Bob Dylan – John Wesley Harding
PJ Harvey – Is This Desire?
The Felice Brothers – The Felice Brothers
Går nu imod demoindspilninger af nye sange/numre/skitser/whatever, så frygt ikke den store web-aktivitet herfra. Måske min Webmaster Pastor ovre i Nørresundby råder bod på det. Velkommen tilbage fra sommer her på siden ialfald!
Af og til sker det, at jeg opdager et band ret sent. Seneste eksempel er amerikanske My Morning Jacket. Men nu har jeg fået fat i deres nyeste album, Evil Urges. Gruppens navnet signalerer noget lidt skokiggende, forsiden og titlen på det nye album til gengæld vel nærmest gotisk metal.
Musikken er hverken skokigger eller metal, men derimod en eklektisk rejse, hvor de velskrevne sange henviser til de seneste årtiers rockhistorie.
Jeg bliver mere og mere overbevist om at mange nyere musiknavne ikke lider af stilforvirring, men bare ikke vil sættes i bås. Santogold, som jeg nævnte i et tidligere indlæg, vil både lave ska, hip-hop og Blondie-agtig pop-rock; My Morning Jacket trækker også på flere dele af spektret. Et nummer som “Highly Suspicious” lyder som Prince, “Thank You Too!” minder mig om John Lennon (eller er det Neil Finn?) i det bløde hjørne, “Sec Walkin” er Glen Campbell op ad dage og “Remnants” er power-pop á la Posies og Redd Kross (der selv minder ikke så lidt om Lennon i det hårdere hjørne).
Hvis der er en gennemgående åre i Evil Urges, må det være country-musikken, der på balladerne stikker hovedet klarest frem. På denne måde minder My Morning Jacket vel lidt om Velvet Crush, der også har ladet power-pop og country-rock bo i samme musikalske univers.
Ved ikke hvad der er mest uventet – at New York City’s frostboxkølige og suveræne rockæstetikere Interpol har sommertour-premiere i Århus, eller at der endnu ikke kan meldes udsolgt til begivenheden tirsdag aften på Train.
Må være lidt ærgeligt for festivalarrangørerne i Roskilde, der vel ret beset nemt kunne bruge flere regulære hovednavne fra på torsdag, at se et så logisk bud på et sådanne spille så tæt forbi. For os andre giver det til gengæld mulighed for oplevelse af ofte knivskarpe Interpol helt på bandets egne indendørs-præmisser, hvorfor det bør kunne blive en stor aften i 8000C.
Det blev tilsidst en ret fantastisk aften, takket være Da Boss og hans veloplagte band. Men Mr. Flemming Østergaard bør snart hentes ind til politiafhøring omkring Parkens kriminelt ringe lydforhold. Flemming, vi ved flere af dine medarbejdere læser denne side, så her en nødvendig besked til dig: Brug nu langt om længe nogle af Parken Enterfuckingtainments mange overskudspenge på en seriøs lydrenovering af Parken. Vil du gøre en forskel for din by, eller skal København bare være en større udgave af Horsens!?
1. 2 Hearts
2. Radio Nowhere
3. Out on the Streets
4. Promised Land
5. Spirit in the night
6. Blinded by the light
7. Something in the night
8. Trapped
9. Gypsy Biker
10. Working on the Highway
11. Hungry Heart
12. Because the night
13. She’s The One
14. Livin In the Future
15. Mary’s Place
16. I’m On Fire
17. Downbound Train
18. For You – piano, solo
19. The Rising
20. Last to Die
21. Long Walk Home
22. Badlands
+ + +
23. Jungleland
24. 7 nights to rock
25. Born to Run
26. Ramrod
27. Bobby Jean
28. Dancing in the Dark
29. American Land
På vej til København er lige nu Springsteen og hans sortklædte E Street Band, der i aftes havde endnu en stor aften, denne på Parc Des Princes i Paris. Springsteen har udtalt, han og bandet peaker i disse uger, hvilket reflekteres i de meget forskellige setlister fra show til show. Der fremstår ialfald et overlegent overskud til improvisation og følgen af instinkt, som øjensynligt gør det meget specielt for både band og publikum at være tilstede ved disse seneste europæiske shows. Søndag er det så Parken og hvad kan forventes udover det logisk givne…? Det svares der måske på i denne entusiastiske og begejstrede mail (om gårsdagens show), der kom ind i nat fra en god Springsteen-bekendt:
For fucks sake, en sætliste! Interessant, at Badlands for først gang i euro IKKE sluttede hovedsættet!
Men ingen ’Racing’ (kun 2 gange siden dog), ingen ’Backstreets’ (5 gange siden), ingen ’Jungleland’ (7 gange siden), ingen ’Downbound’ (8 gange siden), så de virker ikke så usandsynlige i København-tombolaen!
Fantastiske ’Rendezvous’ (dén havde jeg sgu gerne hørt i overmorgen) og ’Janey…’, han graver godt i Tracks perlerne. Man kan jo bare håbe på en-to af guld som ’Loose Ends’, ’Frankie’, ’Roulette’, ’Dollhouse’, ‘Give the Girl a Kiss’, ‘My Love…’, ‘Be True’, ‘Take ‘Em…’ og ‘This Hard Land’, mand! Whoa og ‘The Promise’!!
Check for øvrigt den håndskrevne sætliste til Paris (ffs, ’Jungleland’ SKULLE være spillet!!!), denne gang med et vedhæng (scroll ned) i form af en ”options’ liste!
http://www.brucespringsteen.net/art/setlists/062708-handwritten.pdf
Hvad har han skrevet som nr. 1 i ”Options”? Den kan jeg sgu ikke lure!
Men ellers er ’Tougher’, ’Lost in the Flood’ og ’Downbound’ på den liste. Mon ikke de er meget tæt på sætlisten i morgen, så? Og anden gang på en uge ’Downbound’ har været ”planlagt” uden at blive spillet.
Mand, kan ikke vente. Kan godt være, det kun er en uge siden. jeg har set Bruce og ESB, det føles som en evighed.
”The stunning, masterful, majestic beauty of “Racing in the Street” alone would have been reason enough to travel six hours by train, tram and foot to see this wonderful show. But Milan had everything: the old, the obscure, the moving, the thrilling, the funny and even the Summertime Blues.”
Emne: Paris – sidste før KBH
1. Adam Raised A Cain
2. Radio Nowhere
3. No Surrender
4. The Promised Land
5. Spirit In The Night
6. Rendezvous
7. Candy’s Room
8. Atlantic City
9. Janey Don’t You Lose Heart
10. Darlington County
11. Because The Night
12. She’s The One
13. Livin’ In The Future
14. Mary’s Place
15. For You – solo piano
16. Fire
17. The River
18. The Rising
19. Last To Die
20. Long Walk Home
21. Badlands
22. Out In The Street
———–
23. Girls In Their Summer Clothes
24. Tenth Avenue Freeze-Out
25. BTR
26. Bobby Jean
27. Dancing
28. American Land
Modtog i går en plade fra den anden side af verden. Dedicated To The Ones We Love fra 2001 er et coveralbum, hvor The Blackeyed Susans fra Perth, Australien tackler personlige favoritter. Over 16 tracks ramles der gennem klassiske tracks fra bl.a. Alex Chilton. The Crystals, The Triffids, Velvet Underground, Frank Sinatra, Nina Simone, Bob Dylan og Elvis Presley. Sidstnævnte repræsenteres af hele to sange, hvoraf den sidste, ‘If I Can Dream’, står som en af hans største sangbedrifter fra efter genfødslen i 1968.
Og helt tilfældigt er det netop i denne uge 40 år siden, Elvis gjorde en ende på sine år med elendige Hollywood-komedier og ligeså håbløse soundtracks, med TV-optagelserne til den siden så berømte comeback-special. Drevet af lyst efter igen at finde den musik han følte andet end penge for, gik Elvis til comeback-showet med al den sult og intensitet, han ikke havde vist siden før han drog til Tyskland og blev soldat for USA. Showet er splittet i to dele. Den ene sekvens, den mest kendte, foregår med Elvis i det sorte læderoutfit på en lille scene foran et endnu mindre publikum. Den anden består af en samling scenograftunge orkestersnumre, og er ikke ubetinget vellykket.
Til at runde det hele af, skulle Elvis tilsidst optræde med et nyt nummer. Meget mod Colonel Parker’s vilje insisterede både TV-producerne og Elvis her på ‘If I Can Dream’, en sang der med klare referencer til borgerrettighedsissues og Martin Luther King, myrdet kun to måneder tidlgere, var alt, alt for kontroversiel i oberstens øjne. Parker frygtede sangtekstens så radikale budskab om fred og mellemfolkelig forståelse ville fremmedgøre Elvis for almindelige hvide amerikanere.
Som det blev var ‘If I Can Dream’ comeback-showets store øjeblik. Elvis, nu i hvidt jakkesæt, synger som for livet i det orgelberusende nummer. Kuldegysfremkaldende hvordan han, der syntes tabt for musikken og dens sjæl, her vinder det hele tilbage i en helhjertet satsning. Med ét betyder Elvis Presley noget igen, genindsat på det musikalske landkort af de indtrængende 3 minutter og 14 sekunder. Til oberstens store forundring blev ‘If I Can Dream’ endda Elvis’ første hitsingle i adskillige år, da sangen endelig udkom i november ’68.
Inden den store personlige nedtur senere satte igang, skulle de næste år byde på adskillige karrieremæssige højdepunkter. Ikke mindst de American Studio-sessions i vinteren 1968-69, der afstedkom albummet From Elvis In Memphis bør nævnes. Det var der man også, udover den plades fremragende soulfarvede sange, fik sublime singler som ‘Kentucky Rain’ og ‘Suspicious Minds’ indspillet. En suveræn periode for Elvis, måske hans allerbedste, og længe før han atter blev ‘caught in a trap’. Men det er senere historie. Se, hør og nyd ‘If I Can Dream’ lige her.
IF I CAN DREAM
There must be lights burning brighter somewhere
Got to be birds flying higher in a sky more blue
If I can dream of a better land
Where all my brothers walk hand in hand
Tell me why, oh why, oh why can’t my dream come true
Oh why
There must be peace and understanding sometime
Strong winds of promise that will blow away
the doubt and fear
If I can dream of a warmer sun
Where hope keeps shining on everyone
Tell me why, oh why, oh why won’t that sun appear
We’re lost in a cloud
With too much rain
We’re trapped in a world
That’s troubled so much with pain
But as long as a man
Has the strength to dream
He can redeem his soul and fly
Deep in my heart there’s a tremblin’ question
Still I am sure that the answer, answer’s gonna come somehow
Out there in the dark, there’s a beckoning candle
And while I can think, while I can talk
While I can stand, while I can walk
While I can dream, please let my dream
Come true……right now
På Nørrebro med Nørlund at få en bid indisk mad og se semifinale. Startede på tyskernes side, men endte som ærgelig taber sammen med tyrkerne. Umuligt ikke at tage deres fight og opsøgende spil til sig på aftenen, hvor de endnu en gang fandt sig bagud i store problemer. Desværre røg de denne gang endeligt bort. Deres gejst vil helt sikkert være savnet i finalen.
Vi har set bold fra hele verden gennem de seneste mange år og aldrig oplevet TV-tekniske udfald, som dem fra Schweiz i aftes. To gange forsvandt transmissionen i flere minutter over hele Europa, og det fra selve kukurets præcisionspotente hjemland. Måske en præventiv ide at lægge næste EM i Togo, Ny Guinea eller hvorsomhelst derude, så vi en anden gang kan slippe for så graverende tekniske snitsår i en uigenkaldelig semi.
Mens tyrkerne kæmpede for sagen tikkkede sms’er ind om andre vigtige begivenheder. I Milano var Springsteen på besøg og fortsatte vanen tro med sine omskíftetlige marathon-setlister. Aftenen på San Siro bliver svær at overgå i København på søndag, så meget guld den bød på. Ikke bare klassiske men ret sjældne ‘Racing In The Streets’, men også en vild raritet som ‘None But The Brave’ blev spillet. Og ‘Twist & Shout’! Her er hvad de heldige milanesere modtog gennem godt tre timer på aftenen d. 25 juni, 2008:
Summertime Blues
Out in the Streets
Radio Nowhere
Prove it all Night
Promised Land
Spirit in The Night
None But The Brave
Candy’s Room
Darkness on the Edge of Town
Hungry Heart
Darlington County
Because the Night
She’s the One
Livin’ in the Future
Mary’s Place
I’m on Fire
Racing in the Streets
The Risng
Last to Die
Long Walk Home
Badlands
+ + +
Girls in Their Summer Clothes
Detroit Medley
Born To Run
Rosalita
Bobby Jean
Dancing in the Dark
American Land
+ + +
Twist & Shout
Vi har allerede mødt Rascals-frontfigur Miles Kane, som ham i duoen The Last Shadow Puppets, der ikke er fra Arctic Monkeys. TLSP-albummet står i den grad som en af forårets musikalske overraskelser. Forventet var en legestue, et typisk fritidsprojekt, og slet ikke den fuldkomne samling luftbårne popsange, The Age Of The Understatement-albummet så imponerende viste sig som.
Kane’s ‘rigtige’ band The Rascals lever ikke op til det samarbejde med Alex Turner. Debutalbummet Rascalize kommer desværre uden samme kvalitet og sans for detalje, der gør TLSP så specielle. Rascalize er småpsykedelisk scouser-indie, slet ikke ulig The Coral, bare et par etager eller tre under i sangskrivningsafdelingen. Kane selv står som en vindende sanger, men har nemt vundet langt mere på en vis anden plade, end han lykkes med her. Ikke sjovt for Miles Kane at skulle konkurrere med sin egen strålende nutid.
The Last Shadow Puppets har iøvrigt hørt vores ønsker og spiller i Vega til september. Billetter er netop sat til salg.
There’s no stronger wind than the one that blows
Down a lonesome railroad line
No prettier sight than looking back
On a town you left behind
There is nothin’ that’s as real
As a love that’s in my mind
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while
There’s lots of things along the road
I’d surely like to see
I’d like to lean into the wind
And tell myself I’m free
But your softest whisper’s louder
Than the highways call to me
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while
All the mountains and the rivers
And the valleys can’t compare
To your blue lit dancin’ eyes
And yellow shining hair
I could never hit the open road
And leave you layin’ there
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while
Lay your head back easy, love,
Close your cryin’ eyes
I’ll be layin’ here beside you
When the sun comes on the rise
I’ll stay as long as the cuckoo wails
And the lonesome bluejay cries
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while
R.E.M. kom forbi New York i nat, spillede Madison Square Garden 36 år + 9 dage siden Elvis indtog samme scene. Det var næstsidste nordamerikanske show for nu. Herefter venter kun en hjemstavnsaften i Atlanta, GA’s Lakewood Amphithetre, før menuen står på Europa, med start i Amsterdam 2. juli. Hvem der har fulgt med her på siden, vil vide, at setlisterne på den nye tour afspejler et revitaliseret band. Et andet positivt tegn herpå kan købes via iTunes, hvor R.E.M.’s coverversion af Beat Happening’s indie-klassiske ‘Indian Summer’ netop er sat til salg som ekstraspor til ‘Hollow Man’, den nye single fra Accelerate. På ‘Indian Summer’s to tålmodige akkorder bevæger R.E.M. sig ufortrødent ind i klassisk Velvet Underground-territorie, med kølig tambourin, dissonant guitardrone, simpelt orgel, afsted i fem minutters faldende mørke og stigende intensitet. En vellykket version. Her er settet fra New York i nat:
Living Well’s The Best Revenge
These Days
What’s The Frequency, Kenneth?
Bad Day
Drive
Hollow Man
Ignoreland
Man Sized Wreath
Leaving New York
Disturbance At The Heron House
Houston
Electrolite
(Don’t Go Back To) Rockville
Driver 8
Harborcoat
The One I Love
Until The Day Is Done
Let Me In
Horse To Water
Pretty Persuasion
Orange Crush
I’m Gonna DJ
——————–
Supernatural Superserious
Losing My Religion
Begin The Begin
Fall On Me
Man on the Moon
Så røg Sverige, de skuffende naboer, der gjorde spillet til en gordisk knude, endelig ud. Havde ikke været okay, skulle det ideforladte blågule løberi have nået kvartfinalerne. Rusland kørte dem af banen i aftes og skulle fortjent have vundet langt større. De møder Oranje på søndag, mens Ibra & co. nu må rejse slukørede hjem. Ærgelsen forståelig, men der er ingen grund til skam. For i Schweden er de gode til andre ting. Musik for eksempel. Her en top-10 over de bedste svenske albumudgivelser nogensinde:
01. Håkan Hellström – Känn Ingen Sorg For Mig Göteborg
02. Ebba Grön – Kärlek & Uppror
03. Kent – Isola
04. Broder Daniel – Broder Daniel Forever
05. Kent – Hagnesta Hill
06. Lill Lindfors – Du Är Den Ende
07. Moneybrother – To Die Alone
08. Abba – The Visitor
09. The Radio Dept – Lesser Matters
10. Ulf Lundell – Fanzine
En interessant nyhed, sikkert herinde udelukkende til iben, men alligevel. Echo & The Bunnymen udsender til oktober The Fountain, et nyt John McLaughlin-produceret album. En single-forløber ved navn ‘Think I Need It Too’ meldes klar allerede august. Nævnes skal det, Coldplay’s Chris Martin har samarbejdet med bandet på et af albummets numre. Til efteråret opfører Bunnymen iøvrigt milepælen Ocean Rain i sin helhed ved symfoniorkesterbelagte shows i London, New York City og Liverpool. På sidstnævnte hjemmebane foregår showet 27. november i byens til lejligheden passende opkaldte nye koncertsal, Echo Arena, kun et halvt stenkast fra en stor flod ven navn Mersey. All at sea again…
En af The Clash’s fineste singler har fra i går 30 år på B-siden. Joe Strummer brugte sin disillusion fra oplevelsen af en steril reggae-allnighter ude i Hammersmith, som baggrund for et undrende angreb på flere fløje i det England der var. Ikke at sangens adresseringer er blevet mindre relevante med tiden; der er stadig skarp race- og kulturadskillelse blandt unge som ældre, der er stadig nye bands med størst empati for egen karriere – denne sangs ord derom gik for at være en slet skjult hilsen til The Jam, Paul Weller’s Burton-iklædte trio – og der er stadig en fokekær højrefløj med parallel til tysk historie, år tilbage.
Strummer’s 1978-utilfredshed ville sikkert være glemt og borte, var den ikke blevet sendt afsted ovenpå et af de mest vellykkede ægteskaber nogensinde mellem militant hvid rock og åben mørk reggae. Det var her The Clash med et blev så meget mere end ‘bare’ et fremragende punkband, det var her Strummer/Jones sprang ud som tidens bedste britiske sangskrivere, det var her Joe Strummer fandt sin helt egen stemme. Den er blevet hørt lige siden. Her de levende ord fra ‘the all night drug-prowling wolf’ i Hammersmith Palais:
WHITE MAN (IN HAMMERSMITH PALAIS)
Midnight to six man
For the first time from Jamaica
Dillinger and Leroy Smart
Delroy Wilson, your cool operator
Ken Boothe for UK pop reggae
With backing bands sound systems
And if they’ve got anything to say
There’s many black ears here to listen
But it was Four Tops all night with encores from stage right
Charging from the bass knives to the treble
But onstage they ain’t got no roots rock rebel
Onstage they ain’t got no…roots rock rebel
Dress back jump back this is a bluebeat attack
‘Cos it won’t get you anywhere
Fooling with your guns
The British Army is waiting out there
An’ it weighs fifteen hundred tons
White youth, black youth
Better find another solution
Why not phone up Robin Hood
And ask him for some wealth distribution
Punk Rockers in the UK
They won’t notice anyway
They’re all too busy fighting
For a good place under the lighting
The new groups are not concerned
With what there is to be learned
They got Burton suits, ha you think it’s funny
Turning rebellion into money
All over people changing their votes
Along with their overcoats
If Adolf Hitler flew in today
They’d send a limousine anyway
I’m the all night drug-prowling wolf
Who looks so sick in the sun
I’m the white man in the Palais
Just lookin’ for fun
I’m only
Looking for fun
10. ‘I Close My Eyes And Count To Ten’ – Dusty Springfield
09. ‘Nine Pound Hammer’ – Townes Van Zandt
08. ‘Eight Dead Boys’ – Babyshambles
07. ‘Seven And Seven Is’ – Love
06. ‘Six Feet Of Chain’ – Lee Hazlewood
05. ‘Five Years’ – David Bowie
04. ‘It’s Four In The Morning’ – Faron Young
03. ‘We Three’ – The Patti Smith Group
02. ‘Two Hearts In Two Weeks´’ – The Last Shadow Puppets
01. ‘One More Time’ – The Clash
– The director Jim Jarmusch once told me, “Fast, Cheap, and Good… pick two. If it’s fast and cheap, it won’t be good. If it’s cheap and good, it won’t be fast. If it’s fast and good, it won’t be cheap.” Fast, cheap and good… pick two words to live by.
