Love Shop vender hjem til Store Vega i København 2. september. Billetter er sat i salg lige her. Vi ser frem!
I Love You, Vega
Kategoriarkiv: Turnéliv
Februar er den grusomste
Februar er hårdere end noget andet, synger Thåström på dette højdepunkt fra Den Morronen (2015). Håber ikke det er sandt, for januar i år har været frysende og nådesløs, alt mere end rigeligt. Et år tilbage, stadig på Thåström-tourens første weekend, 1. februar er nu tredje aften, Örebro kommer i skarp sol og frostkulde, bor på værelse med udsigt på Stora Hotellet, præcis der hvor The Clash i 1977 var bedre end noget der kom efter, Systembolaget har de rigtige tyske øl, vi drikker os i stemning inden vi tager afsted, Thåström’s aften er i den store koncertsal Conventum ikke langt fra centrum, det er lørdag aften, et mægtigt publikum står mere levende end de to første aftener i Uppsala, sådan noget kan et band mærke og kun vokse af, det bliver godt, både svimmelt og intenst. Hør anerkendelsens massive genklang i Conventum her på 2:20, da Thåström synger om The Clash i Örebro, da han kun var 20 og Ebba Grön slet ikke på landkortet endnu…
England is their playground
Men sådan var det ikke altid. I mange år, da Britpop-bølgen sendte andre og mere leverpostejsfarvede bands til tops, skulle Suede tage til Europa for at opleve medgang. Men efter gendannelsen og specielt de seneste to overbevisende albums er de nu også blevet et navn, der kan trække folk på hjemmebane. I aften begynder således en tre ugers tour rundt i provinsen, hvor samtlige aftener på forhånd meldes udsolgt. Første show er i Folkestone, den lille kystby ved siden af Dover. Måske denne gamle banger – B-side til ‘We Are The Pigs’ – er på setlisten?
Ett simsalabim ibland är allt man behöver…
Vi var kommet op til Uppsala fra Stockholm den torsdag, blevet indlogeret på et beskedent hotel ved banegården, havde været ude at se byen, der lå indtagende og frostkold langs dens hvirvlende flod. Tidligt på aftenen fulgte vi Fyris forbi den imposante domkirke, hen til byens koncertsal. Første aften på Thåström’s tour dér blev ikke ubetinget vellykket. Bandet afviklede mere end det spillede. Og den intensitetens puls, der normalt kæder en Thåström-koncert sammen fra start til slut, var sært fraværende. Faktisk var vi lidt undervældede bagefter på lokale Kaliber Bar, da der blev evalueret, også selvom en af de stockholmske aviser på nettet straks var ude med topkarakter. Heldigvis dog faldt det hele i hak næste aften samme sted, hvor band var helt anderledes tilstede i musikkens krævende liv, så sangeren oppe foran kunne fortabe sig og tage salen med ind i sin verden. I dag for et år siden startede Thåström sin tour for Somliga Av Oss på Fyrishov i Uppsala. Her en optagelse fra første aftens sidste sang i selve settet…
Kite On Ice
Sverige bliver ved med at byde på stærk musik i mange afskygninger. Her er det synth-ensemblet Kite, der vist oprindeligt kom fra Malmö men rykkede til Stockholm, hvor de præcis for et år siden i Avicii Arena opfører koncerten Kite On Ice. Som titlen mere end antyder foregår det hele på en stor flade af is, en regulær hockeybane med publikum rundt om på alle sider. Prangende her med de koreograferede finske skøjteløbere (Helsinki Rockettes), som sværmende formationer af jagerfly næsten, og så dette nummers altid løftende gæstesanger Nina Persson alene iblandt dem dernede på den dampende hvide flade. Meget svensk egentlig at arbejde så naturligt og kunstnerisk med is, en indgroet del af kulturen deroppe med den masse af vinterkulde…
Deadletter
Besk musik til en besk tid? Deadletter fra Yorkshire udsender andet album til februar og spiller i den forbindelse snart i København, det sker på Loppen ude på Christiania. Her er deres nye single…
Blå mandag med Matt
Uanset hvem der spiller eller synger den, så er New Order’s state of the art-banger ‘Blue Monday’ altid godt selskab. The National’s Matt Berninger har haft nummeret med rundt på en tour i eget navn og har nu udsendt det i en studieversion…
Texas knows he’s miserable now
I tredje forsøg lykkedes det endelig Morrissey at få sin amerikanske januar-tour sat igang. Her er hvad blev spillet lørdag aften i Boeing Center i San Antonio, Texas:
There Is A Light That Never Goes Out
Billy Budd
Alma Matters
Suedehead
Paint A Vulgar Picture
First Of The Gang To Die
Lost
Best Friend On The Payroll
Irish Blood, English Heart
How Soon Is Now?
Life Is A Pigsty
I Know It’s Over
Let Me Kiss You
Everyday Is Like Sunday
The Loop
Jack The Ripper
I Will See You In Far Off Places
Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me
Tre ting: 1.) Den setliste er virkelig strammet op i kvalitet siden sommerens europæiske tour. 2.) ‘Make-Up Is A Lie’, hans horrible nye single, blev ikke spillet. 3.) For første gang siden 1997 er The Smiths’ Strangeways-højdepunkt ‘Paint A Vulgar Picture’ på en Moz-setliste. Da var den hjerteskærende sang om musikbranchens råddenskab med dén lørdag aften i Store Vega. Samt to dage efter i Lisebergshallen i Göteborg, hvor nogen heldigvis trykkede på record…
The thrill of the chase…
Havde i 1980 aldrig hørt nogen sang, der lød så kold, opgivende og fuld af frysende vinter som ‘Decades’, finalen på Joy Division’s afskedsalbum Closer (1980). Svært i den forbindelse at tale rosende nok om producer Martin Hannett, for hvor langt mere ordinær havde Joy Division’s musik ikke lydt uden hans da så radikalt nytænkende tilgang til lyd og musik? De tre overlevende bandmedlemmer har således siden fortalt om chokket de fik, første gang det endelige mix af debuten Unknown Pleasures (1979) blev spillet for dem. For Joy Division opfattede sig selv som et rockband, men efter Hannett’s stemningsmalende bearbejdning blev de til noget ganske andet. Således også her på ‘Decades’, som passende kan markere det i dag er 47 år siden Joy Division livedebuterede i London, det skete på ølhullet Hope & Anchor i Islington. Billedet herover er taget på aftenen, Ian Curtis tydeligvis allerede trådt i Ian Curtis-karakter på dette tidlige tidspunkt…
Bryan F. from London
Det er lige før jul i London, 1974. Den travleste mand i engelsk rocknroll-showbiz lige da er muligvis Roxy Music-frontfiguren Bryan Ferry, der siden bandets debut i sommeren 1972 har udsendt hele fire studiealbums med Roxy. Som om det ikke er mere end rigeligt, har han også fundet tid til at indspille og lancere to soloalbums i samme periode, glimrende plader, der med en enkelt Ferry-sangs undtagelse består af covers fra populærmusikkens sangskat. Årets sidste store opgave for travle Ferry er tre solokoncerter – Newcastle > Birmingham > London – med stort band, der 19. december konkluderer med en aften i selveste Royal Albert Hall. Denne sidste koncert af de tre fik en forsinket men velkommen pladeudgivelse for fem år siden. Liveplader lever sjældent op til det de gerne skal, nemlig at bringe lytteren den vitale nærhedsfølelse af næsten at være tilstede, men det formår den optagelse fra Royal Albert Hall med en storsyngende Ferry og hans sublimt spillende band, hvor ikke mindst den hårdtslående Roxy-trommeslager Paul Thompson lægges positivt mærke til. Her er det Bob Dylan, der fortolkes på aftenen. Den heftige sangtekst er virkelig noget udover det sædvanlige og kan ses under kommentarer.
Hesten kommer ud
Koncertsektionen på denne side er netop blevet opdateret, så det kommende forårs aftener landet over med Duus, Tyrrestrup, Kjeldsen, Damgaard og Unmack nu kan tjekkes og sættes kryds i kalenderen ud fra.
Den tour vil naturligvis præsentere det nye LS-album I Love You, Goodbye, der nu har fået endnu et positivt vidnesbyrd med sig. Det står journalist Erik Jensen for på det seriøse musiksite allthat.dk, hvor den hvide hest tildeles fem stjerner i en anmeldelse på 5438 anslag, der kan læses lige her.
Årets julegave? Giv en hest.
Kirsty
Engelske Kirsty MacColl døde dags dato for 25 år siden ved en ulykke i Mexico. Her er hun i sin mest elskede sangrolle, som duetpartner med Shane MacGowan på The Pogues’ ‘Fairytale Of New York’. Den sang er lige nu netop blevet genudsendt som single og med på 12″er-versionen er en liveversion optaget 17. december 1987 i Glasgow. Den fornemt komponerede/arrangerede sang er da blevet udsendt for første gang et par uger tidligere og nu på vej op af hitlisten, men slet endnu ikke den selvskrevne sæsonklassiker, juledramaet står som overalt i dag. Den aften på Barrowlands spilles ‘Fairytale Of New York’ live for allerførste gang. Kirtsy MacColl har ligget underdrejet af sceneskræk en tid, men hun overtales af The Pogues til at komme op til Glasgow og synge med foran et rowdy skotsk publikum. Det lyder som en god idé…
Orionstjernen
Hov, kalenderen åbner hukommelsen. Tre år siden dags dato og det kan med -14 grader have været årets koldeste aften i Stockholm. Vi gik skælvende i snevejret, sneen og mørket ude på det sydligste Söder og fandt frem til Orionteatern, hvor Thåström med band spillede næstsidste aften på den klubtour, der havde været forbi med afsnit i Helsingborg, GBG, Oslo, og nu sluttede med en håndfuld koncerter på Orion, et lille teater med meget højt til loftet. Der var udsolgt til allersidste mand med 500 mennesker, Thåström og band var på hjemmebane elektrisk sitrende, virkelig en sund, solid aften.
Senere gennem frostdampende Stockholm til hotellet ved Centralstationen, men ikke i seng før jeg alene et godt stykke bag midnat havde været ude at vandre på Sveavägen – forbi Olaf Palme’s mordsted og mindetavle – til Roslagsgatan op gennem Sibirien, hvor Hilmer og jeg en anden kold STHLM-vinter så mange år inden, sammen med Imperiet/Thåström-producer Stefan Glaumann, havde mixet sange i Mistlurs Studio til LS’s debutplade. Men det er en anden historie, og den her er bedre. Her en optagelse af de musikalske begivenheder i Orion på Söder den omtalte aften med sang nummer to og tre på setlisten…
All the young punks…
…er blevet en smule ældre nu. Også The Clash’s bassist og stilikon Paul Simonon, der i dag runder de 70. Her bytter han instrument med Joe Strummer i New Jersey i 1980, så han kan koncentere sig bedre om at levere ‘The Guns Of Brixton’ med ret attitude. Stort tillykke til Paul!
I aften København…
