Ny Unmack-vinyl

unmack_single_7_med.jpg

Det tog østeuropæisk lang tid for trykkeriet i Tjekkiet, men nu er den ankommet, den første vinyl-single på Auditorium. Ser om vi kan nå at have nogle med ud i weekenden, og så vil den også kunne købes snarligst i Route 66-butikkerne i Århus og København, samt via online-musikbutikken Vibrashop. Her er singlens indhold:

A-side: Jens Unmack ‘Louise Siger’
B-side: Slagterne ‘Luis Garcia Version’

Sidtsnævnte titel, åbenbart en slet skjult markering af FCK’s UEFA-cup-trækning af Atletico Madrid, hvor Liverpool’s egen Luis Garcia nu slår sine skarpe folder, er naturligvis en Ian Cable-mixet Jamaica-instrumental af forsiden. Enjoy!

Crashed the car and left us here

b000002awr01lzzzzzzz.jpg

Vi anbefaler, evigt ung og netop teenager i dag: The London Suede’s nyklassiker Dog Man Star.

1 “Introducing the Band” – 2:38
2 “We Are the Pigs” – 4:19
3 “Heroine” – 3:22
4 “The Wild Ones” – 4:50
5 “Daddy’s Speeding” – 5:22
6 “The Power” – 4:31
7 “New Generation” – 4:37
8 “This Hollywood Life” – 3:50
9 “The 2 Of Us” – 5:45
10 “Black or Blue” – 3:48
11 “The Asphalt World” – 9:25
12 “Still Life” – 5:23

Kridhvid

whitechalk.jpg

Hvis vi kendte nogen lige nu, der fortjente en helt igennem speciel og opmuntrende gave, ville vi straks købe PJ Harvey’s nye White Chalk. Et mageløst underspillet og stemningsrigt album. Så helt anderledes end nogetsomhelst hun har udgivet før. White Chalk bærer så meget uovervindelig kvalitet og råstyrke, vi slet ikke vil støje med her, at det er PJ’s fødselsdag i dag.

Så ingen flag og kager. Gå istedet straks ind på Liga.dk her, scroll helt ned og se PJ Harvey spille 4 topsange fra White Chalk, all by herself. Der er også et interview.

Byer vi har set

fremadthumbnail.png

Ahoy, endelig tilbage. Hjemme fra venteværelser bag scenerne, fra tour-kilometres travle biler, fra sanges høje lyd.

Har haft en travl sidste uge, der begyndte foran Christiansborg, til den store 2. oktober-demonstration. Det føltes rigtigt at spille til det arrangement, for det står så klart, vi ikke længere kan holde til trekløveret Fogh/Bendtsen/Pia K. in charge. Det handler ikke om det og det parti, ikke om venstrefløj kontra højre, men udelukkende om anstændighed, værdighed, de to eneste vigtige størrelser, der er noget værd i nogens værdikamp. Og her vil hvilkensomhelst bogstavskombination være at foretrække, frem for det nuværende siddende flertals, der allerede har gjort så stor skade.

Torsdag bød på Esbjerg i gavmildt regnvejr og et helt iorden set på Tobakken. Slet ikke verdens største eller mest larmende crowd, men syntes dog åbenbart, de tilstedeværende var gladere da de gik end da de kom, ethvert bands succeskriterie. Kørte hjem under nat i endnu mere regn, med henholdsvis The Cure’s Triology og Sly & The Family Stone knaldhøjt på bussens DVD.

Fredag med anderledes høj blå himmel, på en kort tur op til Helsingør. Og uden falsk ubeskedenhed, endnu et ret optimalt show. Det jeg drømte om, da Love Shop gik til pause, når vi nu i dette band, to år efter den forsigtige og søgende live-start. Der er kommet en skarphed og autoritet over musikken, som på denne tour virkelig er vokset i format. Vi har aldrig været halvt så gode før.

Så sydpå til Vordingborg, til STARS, et fint og stort spillested, hvor vi med Love Shop ved to forrige lejligheder har været nede til tælling. Havde selv høj feber sidst vi var der, foran en skibsladning døddrukne litauiske flådematroser. Fik lørdag en anderledes fokuseret skare, der svajede og dansede, drak og lyttede. Vi kørte hjem i højt humør ovenpå oplevelsen, nu med The Bad Seeds’ Abattoir Tour på bilbiografen; ‘…I’m MISTER Stagger Lee!!!’ Cave er en vild karakter.

Nu venter sidste weekend i denne omgang, med start på torsdag, hvor vi endelig spiller i Odense. Mange af jer derfra har klaget over, hvorfor vi rammer lige det sted vi gør, nu vi endelig kommer. Well, det er simpelt; hvis vi ikke spillede dér, var der slet ingen mulighed for overhovedet at kunne besøge Fyn. Så kom ud og få en aften med os! Når først sangene løfter, skal det hele nok blive større end omgivelsernes rammer, I promise. Aftenen efter lander vi på Månen i Haderslev og lørdag har vi så klar hjemmebanefordel i Pumpehuset, København, dog med ændret starttidspunkt – nu kl. 22.30! – pga. dén fodboldlandskamp mod Spanien. Vi glæder os så hurtigt vi kan til det hele – so bring it on, brothers & sisters!

Hæ.

regnfuld.jpeg

En regnfuld aften i Aalborg, ingen mål scoret – og alligevel er jeg alt andet end utilfreds. Jeg så et dansk superligahold, der var betragteligt bedre end et italiensk Serie A-hold. Lad mig ikke forfalde til FCK-agtig selvfedme, blot konstatere, at det var helt fortjent,  at AaB gik videre.

Da Boss

I mandags udkom, hvad vi her synes er Springsteen’s nok mest vellykkede plade siden Nebraska. Magic, som den hedder er godtnok et værk af emmende nostalgi og bærer lyden af en svunden tid – omkring 1979 or so – men rider samtidig en sangkvalitet og nerve, der for det meste hæver tingene langt op over det kun tilbageskuende. I nat begyndte Springsteen og E Street Band den tour, der om 2 måneder og 5 dage runder Forum i København. Her er settet fra første aften på The Magic Tour:

2007-10-02, Civic Center, Hartford, CT:
Radio Nowhere
The Ties that Bind
Lonesome Day
Gypsy Biker
Magic
Reason to Believe
Night
She’s the One
Livin’ in the Future
The Promised Land
Town Called Heartbreak
Darkness on the Edge of Town
Darlington County
Devil’s Arcade
The Rising
Last to Die
Long Walk Home
Badlands
Girls in Their Summer Clothes
Thundercrack
Born to Run
Waitin’ on a Sunny Day
American Land

Christiansborg i går

joemortensen.jpg
© Joe Mortensen

For 10 måneder siden spillede vi 5 sange i – og for – Ungdomshuset på Jagtvej. I går havde vi en lignende kort optræden. Denne gang foran Christiansborg, til demonstrationen for et bedre DK. Vi kunne ikke selv se det, for alle faner og bannere op mod scenen, men politiet, hvis forbund selv deltog i demoen, anslår der var omkring 50.000 mennesker på slotspladsen. Arrangørerne siger 90,000, så et tal omkring 70.000 er vel ikke helt galt. Så mange har vi aldrig spillet for før. Tak til jer som var der og tog imod følgende:

Happy Ending
Sønder Boulevard
Der Kommer En Morgen
Satans Yngel
København I Dine Øjne

PS – På luftfotoet ovenfor er scenen under den hvide teltdugs-firkant, umiddelbart bag menneskehavet og lige foran indgangen til Statsministeriet…

Han hedder Morten Larsen

bilde.jpg

Han har taget et utal af stjerneportrætter for og til musikmagasinet GAFFA. Og har siden 1999 endvidere været Love Shop’s helt fortrukne fotograf. I de seneste tre år har han også taget billeder ‘solo’ af både Henrik Hall og Jens U. Det er således ham der står bag Vejen Hjem Fra Rocknroll-coveret, hvor Jens går mutters alene i Tempelhof-lufthavnen i Berlin. Nu udsendes en gavmild buket af hans stemningsladede billeder – bl.a. ovenstående korsfæstelse af Love Shop, samt flere soloskud af Hall og Unmack – under titlen Any Colour You Like, som coffee table book på GAFFA Forlag. Bogen, med forord skrevet af Jens, kan læses mere om og købes her.

I aften: Herning City

aeautumn.jpg

I går på vej mod Roskilde brændte motoren i den spritnye Mercedes-tourbus sammen. Det betød seriøse forsinkelser før showet og en sen hjemtur i nattog mod København. I dag går turen så mod Jylland, forhåbentlig i et par bedre fungerende nye lejebiler. Under alle omstændigheder kommer Jens U og Slagterne i aften til Herning og spiller for første gang nogensinde. Det sker på Fermaten kl. 21.

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.