Der findes et univers af øl. Ed Harcourt, hvis album Back Into The Woods Jens med rette har rost, har fået brygget en signaturøl, Dark Heart, der selvfølgelig er en brown ale. Den har jeg ikke fået smagt – og det sker desværre næppe nogensinde, thi der er kun brygget 1000 flasker. Diagrammet ovenfor giver en oversigt over alle de mange slags øl derude, som det er spændende at gå på opdagelse i (lad bilen stå, hvis I har én). Hvis nogen derude har lyst til at forære mig et årsabonnement (for 2014) på trappistøl, så skriv!
TV2 News afbrød et live-interview med en intetanende Lars Barfoed og gik uden tøven i alarmberedskab. Der var snart barnegråd med vesterhavssalte tårer i københavnske gader. Folk stimlede sammen i små rådvilde grupper. På usædvanligt trængte barer blev der allerede før middag slynget skarpe og kigget dybt efter en bedre verden. Straks registrerede pladebutikker – de få overlevende – hamstringsagtige tilstande; man måtte forsyne sig. Men hurtigt stod hylderne rippet. Politibiler patruljerede talstærkt omkring magtens højborge, gennem dagen og langt ud på de sene timer, skærende sirener i nattens hjerte. Alt imens var DR forlængst gået i sort og afviklede programmeret sørgemusik på sine radiokanaler. I utålmodig novemberblæst krængede Dannebrog på halv, helt fra Esbjerg til Espergærde. Og på Københavns Rådhus’ balkon hang der allerede fra middagstid et mægtigt officielt hvidt banner med ordene ‘Ham The Man’. Ikke hver dag Verdens Bedste Band går på lang pause/opløsning/so long, måske for altid…
I denne lejligheds lave eftermiddagssol blev en Luger-pistol fundet frem og nogle flygtige ord nedfældet; en farvel-top-10 over de på dagen mest uundværlige The Walkmen-sange, samt et testamente over New York City/Philadelphia/New Orleans-bandets fem bedste albums:
01. Canadian Girl
02. Juveniles
03. What’s In It For Me
04. The House You Made
05. All Hands And The Cook
06. Southern Heart
07. Louisiana
08. Weight On My Shoulders
09. The Love You Love
10. The Witch – – – 1. You & Me 2. Heaven 3. Bows + Arrows 4. A Hundred Miles Off 5. Lisbon
I et omfattende værk af spraglet The Pogues-musik, der ofte lyder som De Gyldne Løver på polsk speed, dyppet i whisky og rullet i fjer, gemmer der sig indimellem de helt fantastiske sange med billeder af længsel og et strøg af evighed i sig. Her giver Shane MacGowan og co endnu en af dem…
I et omfattende værk af spraglet The Pogues-musik, der ofte lyder som De Gyldne Løver på polsk speed, dyppet i whisky og rullet i fjer, gemmer der sig indimellem de helt fantastiske sange med billeder af længsel og et strøg af evighed i sig. Her udlever Shane MacGowan og co en af dem…
Steven, it was really nothing, så glem det, klæd om, tag hjem, de andre kommer ikke. Mafiakartellet fra FIFA og UEFA har tørret os endnu en gang, berøvet dette efterår igen igen for over halvanden uge med klubturneringsboldens livsgivende rytme. Hvad fåes istedet? To fattige afteners landsholdsbold fra et perifert kvalifikationscirkus ude i Europa, samt en træt venskabskamp herhjemme mod Norge. Vi ses om en musegrå UEFA-sanktioneret fodboldfri uge, når rigtige hjerter slår igen.
Tilbage i juli lagde Jens denne sang med Mazzy Star op fra deres seneste comeback-album, Seasons Of Your Day. Lad os lige se den rigtige video også. I skrivende stund lytter jeg til albummet for første gang. Det er stadig ikke uptempo-numre med growlet vokal, der præger Mazzy Star, må jeg nok allerede nu røbe.
Sinéad O’Connor har offentliggjort et langt åbent brev til Miley Cyrus, efter at sidstnævnte, oven på den enorme opmærksomhed med den berygtede VMA-optræden og så “Sledgehammer”-videoen bagefter, i et Rolling Stone-interview har erklæret O’Connor som noget af et personligt forbillede. Og ja, ved godt Sinéad O’Connor ofre fremstår bindegal og i den grad har mistet den kunstnerisk de seneste mange år, men hun får alligevel sat nogle interessante ord på popbranchen anno 2013. Læs med over skulderen på Miley lige her:
Dear Miley,
I wasn’t going to write this letter, but today i’ve been dodging phone calls from various newspapers who wished me to remark upon your having said in Rolling Stone your “Wrecking Ball” video was designed to be similar to the one for “Nothing Compares” … So this is what I need to say … And it is said in the spirit of motherliness and with love.
I am extremely concerned for you that those around you have led you to believe, or encouraged you in your own belief, that it is in any way “cool” to be naked and licking sledgehammers in your videos. It is in fact the case that you will obscure your talent by allowing yourself to be pimped, whether it’s the music business or yourself doing the pimping.
Nothing but harm will come in the long run, from allowing yourself to be exploited, and it is absolutely NOT in ANY way an empowerment of yourself or any other young women, for you to send across the message that you are to be valued (even by you) more for your sexual appeal than your obvious talent.
I am happy to hear I am somewhat of a role model for you and I hope that because of that you will pay close attention to what I am telling you.
The music business doesn’t give a sh– about you, or any of us. They will prostitute you for all you are worth, and cleverly make you think its what YOU wanted.. and when you end up in rehab as a result of being prostituted, “they” will be sunning themselves on their yachts in Antigua, which they bought by selling your body and you will find yourself very alone.
None of the men oggling you give a sh– about you either, do not be fooled. Many’s the woman mistook lust for love. If they want you sexually that doesn’t mean they give a f— about you. All the more true when you unwittingly give the impression you don’t give much of a f— about yourself. And when you employ people who give the impression they don’t give much of a f— about you either. No one who cares about you could support your being pimped.. and that includes you yourself.
Yes, I’m suggesting you don’t care for yourself. That has to change. You ought be protected as a precious young lady by anyone in your employ and anyone around you, including you. This is a dangerous world. We don’t encourage our daughters to walk around naked in it because it makes them prey for animals and less than animals, a distressing majority of whom work in the music industry and its associated media.
You are worth more than your body or your sexual appeal. The world of showbiz doesn’t see things that way, they like things to be seen the other way, whether they are magazines who want you on their cover, or whatever.. Don’t be under any illusions.. ALL of them want you because they’re making money off your youth and your beauty.. which they could not do except for the fact your youth makes you blind to the evils of show business. If you have an innocent heart you can’t recognise those who do not.
I repeat, you have enough talent that you don’t need to let the music business make a prostitute of you. You shouldn’t let them make a fool of you either. Don’t think for a moment that any of them give a flying f— about you. They’re there for the money.. we’re there for the music. It has always been that way and it will always be that way. The sooner a young lady gets to know that, the sooner she can be REALLY in control.
You also said in Rolling Stone that your look is based on mine. The look I chose, I chose on purpose at a time when my record company were encouraging me to do what you have done. I felt I would rather be judged on my talent and not my looks. I am happy that I made that choice, not least because I do not find myself on the proverbial rag heap now that I am almost 47 yrs of age.. which unfortunately many female artists who have based their image around their sexuality, end up on when they reach middle age.
Real empowerment of yourself as a woman would be to in future refuse to exploit your body or your sexuality in order for men to make money from you. I needn’t even ask the question.. I’ve been in the business long enough to know that men are making more money than you are from you getting naked. It’s really not at all cool. And it’s sending dangerous signals to other young women. Please in future say no when you are asked to prostitute yourself. Your body is for you and your boyfriend. It isn’t for every spunk-spewing dirtbag on the net, or every greedy record company executive to buy his mistresses diamonds with.
As for the shedding of the Hannah Montana image.. whoever is telling you getting naked is the way to do that does absolutely NOT respect your talent, or you as a young lady. Your records are good enough for you not to need any shedding of Hannah Montana. She’s waaaaaaay gone by now.. Not because you got naked but because you make great records.
Whether we like it or not, us females in the industry are role models and as such we have to be extremely careful what messages we send to other women. The message you keep sending is that it’s somehow cool to be prostituted.. it’s so not cool Miley.. it’s dangerous. Women are to be valued for so much more than their sexuality. we aren’t merely objects of desire. I would be encouraging you to send healthier messages to your peers.. that they and you are worth more than what is currently going on in your career. Kindly fire any motherf—er who hasn’t expressed alarm, because they don’t care about you.
Det finns en krog vid Elbes Kaj I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak Här hänger vi som har mönstrat av Här hänger vi och kramar våra glas Folk ifrån syd, och folk ifrån nord Rund um die uhr, rund um die uhr
Nordlicht, Nordlicht I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak…
Thåström sang på sit fritidsprojekt Sällskapet’s første album om en søsyg undergangsbar i den nordtyske havneby ved navn Nordlicht. Og ja, den findes sgu’ i virkeligheden. Ligger på Balduinstrasse 28 i St. Pauli, naturligvis tæt ved floden, og ser så indbydende forblæst ud udefra…
Ligesom ubådsbaren Guldregn i Öehlenschlägergade på Vesterbro er det, må Nordlicht også klart være et oplagt Thåström-mytologisk sted at besøge en kold aften, næste gang i hansestaden ved Elben. I sangens sidste vers forklarer han endda vejen derhen…
…Om du nån gång vill komma hit, hör på min sång ska jag berätta vad jag nästan aldrig berättat för nån Ta U-bahn och stig av vid Millerntor Platz Rulltrappan upp till dit där Bismarck står givvakt Passera förbi Astras gamla bryggeri Gå längst ner för gatan där hororna skriker ut sitt pris Sväng upp till vänster, till kyrkan fast mittemot Precis där ja just det, där ligger vår krog
Nordlicht, Nordlicht I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak…
Jeg hører de sovende ånde med ryggen mod dagens kniv søvnens æter der siver gennem de halvåbne munde svøber sig tungt om kroppenes dans hænderne gentager tøvende drømmen i strøg over huden og håret læbeme hvisker punktvis ord der blir sagt et sted bag de klistrede øjne
Nætter hvor byen er et bål af lys i alle ruder men ingen kroppe bevæger sig over glassets ild
Som et maskingevær skydes s-toget frem langs stationernes serie de der endnu er vågne pejler sig frem gennem rusens net gennem fodgængertunnelernes klingende rør langs bygningers blinkende plader af lys de berusedes vej mod en søvn uden drømme
Et fantastisk men tragisk billede: 46 år siden i dag at England’s daværende stjernerytter Tom Simpson omkom på Mont Ventoux i Tour de France, på en fatal blanding af amfetamin, alkohol og varme. Mon ikke også der dengang efterfølgende må været blevt talt højt og helligt om behovet for en ren sport? Mere om Simpson og hans endeligt her i The Telegraph.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne blogs forfattere har indtil flere U2-albums og har også rost flere af dem her. Til gengæld har vi et noget anstrengt forhold til sangerens i mere end én forstand umusikalske gerninger. Der er nu kommet en særdeles biografi om Paul Hewson, og den bliver anmeldt i The Guardian af den ikke helt ukendte britiske litterat Terry Eagleton. Han skriver bl.a.
In fact, as Browne points out, he has cosied up to racists such as Jesse Helms, whitewashed architects of the Iraqi adventure such as Tony Blair and Paul Wolfowitz, and discovered a soulmate in the shock-doctrine economist Jeffrey Sachs. He has also brownnosed the Queen, sucked up to the Israelis, grovelled at the feet of corporate bullies and allied himself with rightwing anti-condom US evangelicals in Africa. The man who seems to flash a peace sign every four seconds apparently has no problem with the sponsorship of the arms corporation BAE. His consistent mistake has been to regard these powers as essentially benign, and to see no fundamental conflict of interests between their own priorities and the needs of the poor. They just need to be sweet-talked by a charmingly bestubbled Celt. Though he has undoubtedly done some good in the world, as this book readily acknowledges, a fair bit of it has been as much pro-Bono as pro bono republico.
Det er egentlig derfor, jeg er så træt af “verdensmanden” Bono. Om han er kynisk eller naiv, ved jeg ikke. Formodentlig rummer han begge egenskaber; det kræver sit at leve med kombinationen af Make Poverty History og skattely. Paul Hewson ender under alle omstændigheder med at legitimere en masse ubehagelige individer og organisationer, og det er de tydeligvis glade for. Det er ikke noget tilfælde at Harry Brownes bog hedder The Frontman.
