Også denne blogs forfattere er skuffede over den siddende regering, der nu rutsjer baglæns i meningsmålingerne. Vi græmmes.
Men der findes et alternativ, det parti som befolkningen nu støtter op om og stoler på. De vil kunne gennemføre den politik, som den siddende regering lovede og burde have gennemført.
Men vi venter på at det parti, danskerne elsker, kan vende tilbage til mange trygge regeringsperioder, vil jeg bruge resten af mit indlæg på at fremhæve alt det gode, dette parti i deres tid i regering og siden i opposition har gjort for at afværge den økonomiske krise og for at gavne miljøet, menneskerettighederne, ligestillingen, retssikkerheden, lønmodtagernes rettigheder, den sociale retfærdighed, uddannelserne og forskningen.
Denne blogs forfattere var grundigt trætte af VC-regeringen og alt det, den gjorde sammen med Dansk Folkeparti. Det kan denne blogs læsere næppe have undgået at opdage. Denne blogs forfattere så frem til at det ville slutte. Også dette opdagede bloggens læsere. Der kom en ny regering, og denne blogs forfattere var momentant lettede, og også det skinnede igennem. I skrivende stund er i hvert fald jeg mismodig.
Lige nu står den danske regering i mudder til langt over knæene, og de hyppige meningsmålinger er med til at presse den yderligere ned. Medierne har for længst dømt regeringen ude. Lettelsen er væk.
Regeringen er ræd for at de vælgere, der flyttede sig fra Venstre, vil svigte regeringen. Det har de så godt nok gjort for længst, for svingvælgerne vil altid være ustabile. Regeringen er bange for Konservative og (især) Venstre; den gamle regering var aldrig bange for den gamle opposition eller andre, der kritiserede den. Regeringen holder mere og mere krampagtigt fast i tvivlsomme beslutninger af angst for at komme til at fremstå som tvivlende på sig selv. Det er trist at se gamle, erfarne partier ødelægge sig selv med stokkemetoder og selvbedrag. Al tale om politik er forvandlet til tanker om strategi. Det eneste gode er, at Dansk Folkeparti stadig kun ses marginalt i mediebilledet. Ikke engang Enhedslistens helt fortjente fremgang er nogen egentlig opmuntring.
Til regeringen (der næppe læser denne blog): Træd dog i karaktér og bliv igen til de partier, der i oppositionsårene udtalte sig skarpt og i et vist omfang turde holde fast på principper. Venstre har ikke noget nogen politisk substans at have deres enorme popularitet i. Lad være med at efterligne dem.
Og lad os så tale om fodbold og gamle plader igen.
Så trækker den tidligere integrationsminister sig fra Folketinget ved næste valg, kan jeg læse. Denne blogs forfattere vil ikke savne hende. I lang tid havde hun et ry som en politiker med en vis integritet – det lagde hun dog hurtigt bag sig, da hun blev minister. Én god ti g gjorde hun dog – hun var gennem sine “forglemmelser” vel i sidste instans medvirkende til at integrationsministeriet ikke længere findes.
Et af de fænomener, jeg aldrig har forstået og formodentlig aldrig vil komme til at forstå, er politikeres brug af populære sange i deres kampagner. Især i USA har dette været udbredt, men det breder sig efterhånden også til andre lande (og som så ofte før har Storbritannien været første stop på rejsen over Atlanten, men det er en anden historie). Ét er at kendte musikere aktivt støtter bestemte politikere i en valgkamp (det har bl.a. R.E.M. og Bruce Springsteen gjort), et andet er at sange bliver brugt i politisk øjemed. For ikke så længe siden skulle Venstre af med et sekscifret beløb i erstatning, fordi de uretmæssigt havde anvendt Laid Backs “Sunshine Reggae” i en kampagnevideo. Tim Stahl og John Guldberg brød sig ikke om at blive forbundet med Venstre.
Og nu har den amerikanske radiovært Rush Limbaugh også leveret et eksempel. Limbaugh er – skulle man ikke vide det – en ekstremt højreorienteret politisk kommentator, der i sine stærkt polemiske udsendelser bakker op om Tea Party-bevægelsen og det republikanske parti. Han er blevet kaldt den mest magtfulde person blandt Republikanerne takket være sit radioprogram, der i høj grad taler til de allerede omvendte. I forbindelse med en diskussion om offentlige tilskud til prævention på universiteter kaldte Rush Limbaugh direkte en studerende, Sandra Fluke, der havde udtalt sig til fordel for denne slags tilskud, for en luder. Og alt dette skete til tonerne af britiske (!) Peter Gabriels “Sledgehammer”.
Peter Gabriel har nu gjort noget så usædvanligt som at udsende en pressemeddelelse i den anledning. Heri står der:
Peter was appalled to learn that his music was linked to Rush Limbaugh’s extraordinary attack on Sandra Fluke. It is obvious from anyone that knows Peter’s work that he would never approve such a use. He has asked his representatives to make sure his music is withdrawn and especially from these unfair aggressive and ignorant comments.
Forhåbentlig skal vi aldrig opleve brug og misbrug af sange i dansk politik på et tilsvarende niveau. Kunne man forestille sig f.eks. “Det bedste til mig og mine venner” i en kampagne for Liberal Alliance? (Kender jeg Jens ret, er den slags heller ikke hans kop øl.)
Der findes et univers af øl. Ed Harcourt, hvis album Back Into The Woods Jens med rette har rost, har fået brygget en signaturøl, Dark Heart, der selvfølgelig er en brown ale. Den har jeg ikke fået smagt – og det sker desværre næppe nogensinde, thi der er kun brygget 1000 flasker. Diagrammet ovenfor giver en oversigt over alle de mange slags øl derude, som det er spændende at gå på opdagelse i (lad bilen stå, hvis I har én). Hvis nogen derude har lyst til at forære mig et årsabonnement (for 2014) på trappistøl, så skriv!
TV2 News afbrød et live-interview med en intetanende Lars Barfoed og gik uden tøven i alarmberedskab. Der var snart barnegråd med vesterhavssalte tårer i københavnske gader. Folk stimlede sammen i små rådvilde grupper. På usædvanligt trængte barer blev der allerede før middag slynget skarpe og kigget dybt efter en bedre verden. Straks registrerede pladebutikker – de få overlevende – hamstringsagtige tilstande; man måtte forsyne sig. Men hurtigt stod hylderne rippet. Politibiler patruljerede talstærkt omkring magtens højborge, gennem dagen og langt ud på de sene timer, skærende sirener i nattens hjerte. Alt imens var DR forlængst gået i sort og afviklede programmeret sørgemusik på sine radiokanaler. I utålmodig novemberblæst krængede Dannebrog på halv, helt fra Esbjerg til Espergærde. Og på Københavns Rådhus’ balkon hang der allerede fra middagstid et mægtigt officielt hvidt banner med ordene ‘Ham The Man’. Ikke hver dag Verdens Bedste Band går på lang pause/opløsning/so long, måske for altid…
I denne lejligheds lave eftermiddagssol blev en Luger-pistol fundet frem og nogle flygtige ord nedfældet; en farvel-top-10 over de på dagen mest uundværlige The Walkmen-sange, samt et testamente over New York City/Philadelphia/New Orleans-bandets fem bedste albums:
01. Canadian Girl
02. Juveniles
03. What’s In It For Me
04. The House You Made
05. All Hands And The Cook
06. Southern Heart
07. Louisiana
08. Weight On My Shoulders
09. The Love You Love
10. The Witch – – – 1. You & Me 2. Heaven 3. Bows + Arrows 4. A Hundred Miles Off 5. Lisbon
I et omfattende værk af spraglet The Pogues-musik, der ofte lyder som De Gyldne Løver på polsk speed, dyppet i whisky og rullet i fjer, gemmer der sig indimellem de helt fantastiske sange med billeder af længsel og et strøg af evighed i sig. Her giver Shane MacGowan og co endnu en af dem…
I et omfattende værk af spraglet The Pogues-musik, der ofte lyder som De Gyldne Løver på polsk speed, dyppet i whisky og rullet i fjer, gemmer der sig indimellem de helt fantastiske sange med billeder af længsel og et strøg af evighed i sig. Her udlever Shane MacGowan og co en af dem…
Steven, it was really nothing, så glem det, klæd om, tag hjem, de andre kommer ikke. Mafiakartellet fra FIFA og UEFA har tørret os endnu en gang, berøvet dette efterår igen igen for over halvanden uge med klubturneringsboldens livsgivende rytme. Hvad fåes istedet? To fattige afteners landsholdsbold fra et perifert kvalifikationscirkus ude i Europa, samt en træt venskabskamp herhjemme mod Norge. Vi ses om en musegrå UEFA-sanktioneret fodboldfri uge, når rigtige hjerter slår igen.
Tilbage i juli lagde Jens denne sang med Mazzy Star op fra deres seneste comeback-album, Seasons Of Your Day. Lad os lige se den rigtige video også. I skrivende stund lytter jeg til albummet for første gang. Det er stadig ikke uptempo-numre med growlet vokal, der præger Mazzy Star, må jeg nok allerede nu røbe.
Sinéad O’Connor har offentliggjort et langt åbent brev til Miley Cyrus, efter at sidstnævnte, oven på den enorme opmærksomhed med den berygtede VMA-optræden og så “Sledgehammer”-videoen bagefter, i et Rolling Stone-interview har erklæret O’Connor som noget af et personligt forbillede. Og ja, ved godt Sinéad O’Connor ofre fremstår bindegal og i den grad har mistet den kunstnerisk de seneste mange år, men hun får alligevel sat nogle interessante ord på popbranchen anno 2013. Læs med over skulderen på Miley lige her:
Dear Miley,
I wasn’t going to write this letter, but today i’ve been dodging phone calls from various newspapers who wished me to remark upon your having said in Rolling Stone your “Wrecking Ball” video was designed to be similar to the one for “Nothing Compares” … So this is what I need to say … And it is said in the spirit of motherliness and with love.
I am extremely concerned for you that those around you have led you to believe, or encouraged you in your own belief, that it is in any way “cool” to be naked and licking sledgehammers in your videos. It is in fact the case that you will obscure your talent by allowing yourself to be pimped, whether it’s the music business or yourself doing the pimping.
Nothing but harm will come in the long run, from allowing yourself to be exploited, and it is absolutely NOT in ANY way an empowerment of yourself or any other young women, for you to send across the message that you are to be valued (even by you) more for your sexual appeal than your obvious talent.
I am happy to hear I am somewhat of a role model for you and I hope that because of that you will pay close attention to what I am telling you.
The music business doesn’t give a sh– about you, or any of us. They will prostitute you for all you are worth, and cleverly make you think its what YOU wanted.. and when you end up in rehab as a result of being prostituted, “they” will be sunning themselves on their yachts in Antigua, which they bought by selling your body and you will find yourself very alone.
None of the men oggling you give a sh– about you either, do not be fooled. Many’s the woman mistook lust for love. If they want you sexually that doesn’t mean they give a f— about you. All the more true when you unwittingly give the impression you don’t give much of a f— about yourself. And when you employ people who give the impression they don’t give much of a f— about you either. No one who cares about you could support your being pimped.. and that includes you yourself.
Yes, I’m suggesting you don’t care for yourself. That has to change. You ought be protected as a precious young lady by anyone in your employ and anyone around you, including you. This is a dangerous world. We don’t encourage our daughters to walk around naked in it because it makes them prey for animals and less than animals, a distressing majority of whom work in the music industry and its associated media.
You are worth more than your body or your sexual appeal. The world of showbiz doesn’t see things that way, they like things to be seen the other way, whether they are magazines who want you on their cover, or whatever.. Don’t be under any illusions.. ALL of them want you because they’re making money off your youth and your beauty.. which they could not do except for the fact your youth makes you blind to the evils of show business. If you have an innocent heart you can’t recognise those who do not.
I repeat, you have enough talent that you don’t need to let the music business make a prostitute of you. You shouldn’t let them make a fool of you either. Don’t think for a moment that any of them give a flying f— about you. They’re there for the money.. we’re there for the music. It has always been that way and it will always be that way. The sooner a young lady gets to know that, the sooner she can be REALLY in control.
You also said in Rolling Stone that your look is based on mine. The look I chose, I chose on purpose at a time when my record company were encouraging me to do what you have done. I felt I would rather be judged on my talent and not my looks. I am happy that I made that choice, not least because I do not find myself on the proverbial rag heap now that I am almost 47 yrs of age.. which unfortunately many female artists who have based their image around their sexuality, end up on when they reach middle age.
Real empowerment of yourself as a woman would be to in future refuse to exploit your body or your sexuality in order for men to make money from you. I needn’t even ask the question.. I’ve been in the business long enough to know that men are making more money than you are from you getting naked. It’s really not at all cool. And it’s sending dangerous signals to other young women. Please in future say no when you are asked to prostitute yourself. Your body is for you and your boyfriend. It isn’t for every spunk-spewing dirtbag on the net, or every greedy record company executive to buy his mistresses diamonds with.
As for the shedding of the Hannah Montana image.. whoever is telling you getting naked is the way to do that does absolutely NOT respect your talent, or you as a young lady. Your records are good enough for you not to need any shedding of Hannah Montana. She’s waaaaaaay gone by now.. Not because you got naked but because you make great records.
Whether we like it or not, us females in the industry are role models and as such we have to be extremely careful what messages we send to other women. The message you keep sending is that it’s somehow cool to be prostituted.. it’s so not cool Miley.. it’s dangerous. Women are to be valued for so much more than their sexuality. we aren’t merely objects of desire. I would be encouraging you to send healthier messages to your peers.. that they and you are worth more than what is currently going on in your career. Kindly fire any motherf—er who hasn’t expressed alarm, because they don’t care about you.
Det finns en krog vid Elbes Kaj I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak Här hänger vi som har mönstrat av Här hänger vi och kramar våra glas Folk ifrån syd, och folk ifrån nord Rund um die uhr, rund um die uhr
Nordlicht, Nordlicht I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak…
Thåström sang på sit fritidsprojekt Sällskapet’s første album om en søsyg undergangsbar i den nordtyske havneby ved navn Nordlicht. Og ja, den findes sgu’ i virkeligheden. Ligger på Balduinstrasse 28 i St. Pauli, naturligvis tæt ved floden, og ser så indbydende forblæst ud udefra…
Ligesom ubådsbaren Guldregn i Öehlenschlägergade på Vesterbro er det, må Nordlicht også klart være et oplagt Thåström-mytologisk sted at besøge en kold aften, næste gang i hansestaden ved Elben. I sangens sidste vers forklarer han endda vejen derhen…
…Om du nån gång vill komma hit, hör på min sång ska jag berätta vad jag nästan aldrig berättat för nån Ta U-bahn och stig av vid Millerntor Platz Rulltrappan upp till dit där Bismarck står givvakt Passera förbi Astras gamla bryggeri Gå längst ner för gatan där hororna skriker ut sitt pris Sväng upp till vänster, till kyrkan fast mittemot Precis där ja just det, där ligger vår krog
Nordlicht, Nordlicht I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak…
Jeg hører de sovende ånde med ryggen mod dagens kniv søvnens æter der siver gennem de halvåbne munde svøber sig tungt om kroppenes dans hænderne gentager tøvende drømmen i strøg over huden og håret læbeme hvisker punktvis ord der blir sagt et sted bag de klistrede øjne
Nætter hvor byen er et bål af lys i alle ruder men ingen kroppe bevæger sig over glassets ild
Som et maskingevær skydes s-toget frem langs stationernes serie de der endnu er vågne pejler sig frem gennem rusens net gennem fodgængertunnelernes klingende rør langs bygningers blinkende plader af lys de berusedes vej mod en søvn uden drømme
