Tror dette vil have interesse for mange af jer: Hilmer er efter sit brud med Love Shop tilbage i en ny musikalsk hovedrolle på Chancernes Allé, det snartkommende album med solo-debutanten Carsten Valentin. Sidstnævnte har tidligere sammen med Peter Sommer udgjort Skanderborg-duoen Superjeg, men udsender altså nu – ligesom Sommer – plade i eget navn. Og Hilmers andel deri? Jo, han har indspillet og produceret, er medkomponist på en enkelt sang, og kan ifølge pressematerialet tilmed opleves på guitarer, bas, tangenter, kor og percussion. Tidligere LS-kendinge Stephan Grabowski, Povl Kristian og Flemming Muus er også blandt de medvirkende. Chancernes Allé udkommer 1. maj.

www.carstenvalentin.dk

En af de bedste singler i verdenshistorien, ifølge nu afdøde BBC-legende John Peel. Jeg er kun enig. John Peel havde et karaktergivningssystem, så hans enorme pladesamling var lettere at overskue, når han hver uge skulle tilrettelægge sine shows 4 gange 2 timer: Èn prik betød “kan måske afspilles”, to betød “bør afspilles” og tre “SKAL afspilles”. Hvis han var super-entusiastisk omkring en speciel udgivelse kunne den opnå hele 4 markeringer. Men det var sjældent. På Peel’s slidte cover herover til 1978-debutsinglen med The Undertones, kan man tælle at han har givet den…….26!

TEENAGE KICKS

Are teenage dreams so hard to beat ?
Everytime she walks down the street
Another girl in the neighbourhood
Wish she was mine – she looks so good

I wanna hold you wanna hold you tight
Get teenage kicks right through the night

I’m gonna call her on the telephone
Have her over cause I’m all alone
I need excitement oh I need it bad
And it’s the best I’ve ever had

I wanna hold you …

© The Undertones

Vi skylder jer at gøre opmærksom på Henrik Hall’s tourstart på Gimle, Roskilde nu torsdag aften. Bliver uden tvivl en stor oplevelse for første gang at se Hall med sit nye band – bestående af de tre LS-legionærer Thomas Risell, Thomas Duus, Mikkel Damgaard samt ace-guitarist Lars Skærbæk – kaldet Himmelstormerne. Heinrichs Solo-sange spilles ud her:

20.04.06: Gimle, Roskilde
21.04.06: Viften, Rødovre
27.04.06: Klub Rotes Sofa, Århus
28.04.06: Studenterhuset, Aalborg
29.04.06: Pumpehuset, København

Her de alt for mange CD’s som lå ovenpå pladespilleren (hvor de ting der høres her pt. tårner sig op), da jeg lige før skulle finde den nye Yeah Yeah Yeah’s-disc:

Yeah Yeah Yeahs – “Master”, Isley Brothers – “Classic Isley Brothers”, Morrissey – “Ringleader Of The Tormentors”, The Savage Rose – “The Savage Rose”, The La’s – “The La’s”, Hank Williams – “Alone & Forsaken”, Placebo – “Meds”, Gene Pitney – “All The UK Top 40 Hits 1951-1973”, Velvet Underground – “VU”, Various Artists – “Studio One DJ’s”, Iggy Pop – “Zombie Birdhouse”, Gun Club – “Miami”, Paul Weller – “Modern Classics”, Lou Reed – “Rocknroll Heart”, Various Artists – “20 Original Mod Classics”, Death To Frank Ziyanak” – “Dirty Chords & Limericks”, T.Rex – “The Slider”, David Bowie – “Aladdin Sane”, Kira & The Kindred Spirits – “Kira & The Kindred Spirits”, Jerry Lee Lewis – “Live At The Star Club”, Brian Eno + David Byrne – “My Life In The Bush Of Ghosts”, The Lemonheads – “It’s A Shame About Ray”, Morrissey – “You Have Killed Me”, The Coral – “Magic And Medicine”, Henrik Hall – “Solo”, Gregory Isaacs – “The Early Years”, Neko Case – “Fox Confessor Brings The Flood”, King Tubby’s – “In Fine Style”, Yeah Yeah Yeahs – “Show Your Bones”, I Got You On Tape – “I Got You On Tape”, Art Brut – “Bang Bang Rock & Roll”, MC5 – “Back In The USA”, Various Artists – “Motown Chartbusters Volume 1”, New Order – “Lowlife”, Various Artists – “Femmes De Paris”, Augustus Pablo – “Original Rockers”, Talking Heads – “Remain In Light”, Roy Orbison – “Super Hits”, Elvis Presley – “Sunrise”, Scott Walker “Sings Jacques Brel”, The Afghan Whigs – “Black Love”, Ronnie Spector – “She Talks To Rainbows EP”, Dead Kennedys – “Live At The Deaf Club”, Sort Sol/Sods – “De Første År”, Rhonda Harris – “The Trouble With Rhonda Harris”, Dusty Springfield – “Classic & Collectibles”.

I dag er det præcis 30 år siden Phil Ochs begik selvmord i New York City, 35 år gammel. Han startede som succesfuld topical protestsanger i samme folk-miljø som også sendte Bob Dylan afsted, men endte med at lave plader og sange, der intet konkret havde med skabelsestiden i slutningen af 60’erne at gøre, og som derfor nemt kan høres i dag. De bedste af dem (“Rehearsals For Retirement” og “Greatest Hits – 50 Phil Ochs Fans Can’t Be Wrong”, sidstnævnte trods titel IKKE en opsamlingsplade), hjemsøgt af efterårsfarvet melankoli og længsel, er båret af et sjældent melodisk talent og ditto varm, udtryksfuld stemme. Phil Ochs endte ret langt ude, besat af tanken om at være den personificerede kombination af Las Vegas-style Elvis og socialist-frihedskæmperen Che Guevara. Det gik forfærdelig galt. These days er der næsten ingen der kender ham, hvilket er stor synd og skam. For overtegnede står han langt, langt over genrebesjælede samtids-ikoner som f.eks. Tim Buckley, Nick Drake og Tim Hardin. Tjek Phil Ochs ud!

ONE-WAY TICKET HOME

I’d like a one-way ticket home, ticket home
Where I can watch television, talk on the telephone
But every town I wander there’s a billboard on a throne
Ticket home
I want a ticket home

Does anybody know my name, or recognize my face
I must have come from somewhere, but I can’t recall the place
They dropped me at the matinee, they left without a trace
Ticket home
I want a ticket home

Elvis Presley is the king, I was at his crowning
My life just flashed before my eyes, I must be drowning

Seems like only yesterday I climbed aboard the plane
Raping distance in the skies, while diving in champagne
I would be in exile now, but everywhere’s the same
Ticket home
I want a ticket home

Elvis Presley is the king, I was at his crowning
My life just flashed before my eyes, I must be drowning

Seems like only yesterday I climbed aboard the plane
Raping distance in the sky, while diving in champagne
I would be in exile now, but everywhere’s the same
Ticket home
I want a ticket home

© Phil Ochs

Som kan ses på billedet havde M afslutningsvis sin gule påskeskjorte på i Malmö i går aftes. I en snarligt sammenstyrtende håndboldhal oplevede vi i det overvejende danske (!) publikum en storsyngende M have en ret god dag på kontoret. Vi har her på siden før kritiseret hans band for dets Fajabefa-substandard, men tilføjelsen af både ny trommeslager og guitarist har gjort underværker, så selv endda Smiths-numrene nu endelig lød rigtige og sundt kraftfulde. “Life Is A Pigsty”, “In The Future When All’s Well”, “Last Night I Dreamt Somebody Loved Me”, “Still Ill”, “The Youngest Was The Most Loved”, “At Last I Am Born” var højdepunkter på en setliste, hvis mangel på dramaturgi godt kunne fortjene en overhaling eller to. Men det bliver ikke nu og herfra. For vi var kun glade da vi kørte hjem i kulsort mørke over broen til Drømmenes København.

PS – Simpson, Pitbull og jeg gik før koncerten ind på hvad vi fejlagtigt troede var en bar, lige ved siden af Malmö Stadion. Kom ind i et grisekødstinkende folkekøkken, hvor 20-30 af Zlatan I’s fætre spiste aftensmad og havde højrøstet (!) diskussion. Det cool ved stedet var, at alle væggene stod beklædt med vimpler fra alle de mange udenlandske klubber Malmö FF har mødt i internationale turneringer gennem årene. Den falmede mørkerøde Liverpool-vimpel fra 1967 havde jeg meget, meget gerne hjulpet ud derfra. For slet ikke at snakke om en ditto LFC-ting fra maj, 1939. Av, hvor gjorde det ondt at gå fra dem igen, fanget der på murene i madhelvedet!

PPS – På efterfølgende link ligger en optagelse af M’s verdenspremiere igår af det gamle Magazine-nummer “Song From Under The Floorboards”: http://www.badongo.com/file/445746

Og det gør det halve København vel også. Her er setlisten fra i går aftes i Oslo:

First Of The Gang To Die / Still Ill / You Have Killed Me / The Youngest Was The Most Loved / In The Future When All’s Well / I Like You / I Will See You In Far-off Places / My Life Is A Succession Of People Saying Goodbye / Girlfriend In A Coma / Let Me Kiss You / Life Is A Pigsty / Trouble Loves Me / How Soon Is Now? / At Last I Am Born / I Just Want To See The Boy Happy / Irish Blood, English Heart // Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me

For alle der finder at popmusik og melodrama bør hænge uløseligt sammen, er verden blevet en stor sanger fattigere. Gene Pitney blev i går morges fundet død på et hotelværelse i Cardiff, Wales. Han blev kun 65 år gammel. Her en instant personlig top-5 over GP-sange:

1. Something’s Gotten Hold Of My Heart
2. Somewhere In The Country
3. Backstage
4. A Street Called Hope
5. 24 Sycamore

Siger Ronnie Spector i Observer-interviewet i dag. Hun lyver, selvklart. For alt Veronica har rørt ved siden fjerne Ronettes-dage, har haft en em af usagt beklagelse og skønne spildte muligheder over sig. The Last of the Rock Stars, hendes nye plade, udsendes 10. april og indeholder bl.a. sange som Ramones-romancen “Here Today, Gone Tomorrow”, Johnny Thunders-klassikeren “You Can’t Put Your Arms Around A Memory” og “Ode To LA”. Sidstnævnte ringer da vist en meget tung Raveonettes-klokke. Lyden af stor rocknroll-fortid er tilstede: Patti Smith, Keith Richards, endda Joey Ramone medvirker.

http://observer.guardian.co.uk/review/story/0,,1739548,00.html

– Var Solo således en Love Shop-cd, ville den styre direkte ind på Top 3 over sådanne. Stor, stor kunst fra en varm, vild og vedkommende kunstner, der hermed endegyldigt beviser, at det aldrig er for sent at tage hul på en gloriøs solokarriere.

De bemærkelsesværdige ord er Klaus Lynggaard’s i dagens udgave af Information, der bringer hans omfattende og på alle måder euforiske anmeldelse af Henrik’s spritnye Solo. Sammenholdt med de 5 stjerner i Ekstra Bladet i lørdags, de ligeledes 5 i Berlingske Tidende i går, cementerer Lynggaard’s uforbeholdne begejstring det offentlige indtryk, at Henrik på Solo har begået en storbedrift af en debutplade.

Om den lyder en del som Love Shop, hvad flere allerede har hintet, kan disse ører ikke bedømme objektivt, men sikkert er det da, at Henrik’s og Mikkel D’s teknologiske støbning af Solo-sangene danner langt klarere soniske paralleller til LS, end f.eks. vores Vejen Hjem Fra Rocknroll-plade gør. Uanset hvad, så er det Hall’ske udtryk ialfald stærkt nok til at klare sig mod den slags sammenligninger.

Som varm anbefaling af Henrik’s plade, til de der endnu ikke har hørt den, tager vi her en instant Top-5 over dens sange:

Top-5 i Solosange:
1. Langt fra den nye by
2. Den sidste terminal
3. Solo
4. Baby
5. Bibi’s mund

Lang tid undervejs og nu endelig ankommet i pladebutikker landet over. Taler selvfølgelig om Solo, Henrik’s debutplade, der udkommer netop i dag. Ekstra Bladet tildelte den i lørdags 5 lysende stjerner, i en begejstret anmeldelse af dét talent, der på Solo viser sig istand til så meget andet stort, end at blæse dramatisk mundharpe og danse Bellavista ud til folket. Kæmpe tillykke og god vind med Solo herfra til vores Heinrich!

Ordene ovenfor var Ian McCulloch’s, da Echo & The Bunnymen d. 16 marts 1983 DK-debuterede på 3 Falke Scenen, ved Falkonerteatret i København. Og jo, det var vist egentlig en biograf, men ikke denne sjældne aften, hvor Liverpool’s fineste var på besøg. Den lille sal havde sikkerhedsvagter, der krævede folk ned i sæderne, noget de 500 fremmødte først satte sig udover, da McCulloch efter 4-5 numre endnu en gang bad alle om at rejse sig op. Setlisten til koncerten, hvor Pete De Freitas’ trommer stod placeret helt fremme til venstre på scenen, og hvor Sort-Hvide Landskaber først havde varmet lidt op på jysk, så så sublim ud:

Going Up
With a Hip
Gods Will be Gods
Show of Strength
All My Colours (Zimbo)
The Cutter
Rescue
My White Devil
Porcupine
Crocodiles
All That Jazz
Heads Will Roll
The Back of Love
Heaven up Here
Over the Wall
+ + +
Do It Clean
Villiers Terrace
+ + +
No Dark Things

Små 4 måneder senere, søndag d. 3. juli om aftenen, indtog Echo & the Bunnymen igen Danmark, nu via den orange Canopy-scene på Roskilde, bag tyk røg og dronende gregoriansk munkesang. Under sjællandsk sommeraften blev helt nyskrevne sange som “The Killing Moon”, “Never Stop” og “Silver” prøvet af foran et meget større, vindende publikum. Men det er en anden historie…

Sent mandag nat begyndte Morrissey i Tulsa, Oklahoma den tour, der i april kommer forbi Malmö City, og et helt forår senere også aflægger DK – i form af Roskilde Festival 06 – et besøg. Her nedenfor står førsteaftenens setliste. Ringleader of the Tormentors, den kommende plade, der, efter en på disse kanter bekymrende svag oplevelsesstart, nu heldigvis er ved at vokse sig mægtig, var selvfølgelig stærkt repræseneteret. Det var The Smiths’ bagkatalog også; i Cain’s Ballroom var der blandt de 4 spillede Morrissey/Marr-sange solodebut til både “Still Ill” og “Girlfriend in a Coma”.

You Have Killed Me
Still Ill
The Youngest Was The Most Loved
In The Future When All’s Well
Irish Blood, English Heart
My Life Is A Succession Of People Saying Goodbye
Girlfriend In A Coma
I Have Forgiven Jesus
I Just Want To See The Boy Happy
Reader Meet Author
Life Is A Pigsty
Let Me Kiss You
Trouble Loves Me
How Soon Is Now?
First Of The Gang To Die
I Will See You In Far-off Places
Suedehead
At Last I Am Born
+ + +
Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before

BTW – Morrissey’s intro-musik i Oklahoma var amerikanske Smoking Popes’ rawknroll-version af “You’ll Never Walk Alone” – ikke ret meget Manchester at finde i det valg. Smoking Popes-udgaven, som på sin egen ligefremme throwaway-måde er ret rørende, kan fås for hele 8. kr på iTunes…