…hvor Fernando Torres hviler sig i nat. Faktisk kun godt en kilometer herfra, nede på Hotel Mariott ved Langebro. Der bor de nykårede spanske europamestre, som onsdag aften i København har en blød testkamp mod Dinamarca. Længe siden denne side har bevæget sig mod landskamp i Parken, men en aftenfuld LFC-nærhed med Det Dejlige Menneske, Alonso og Reina – plus Agger – er ikke en fristelse men et must. Den ældre mand ovenfor på billedet fra tirsdagens træning er iøvrigt Del Bosque, Real Madrid’s tidligere mestercoach, der får sin ilddåb som nationaltræner på Østerbro.

Ingen andre.

Det forekom nemt for få uger siden. Liverpool havde så godt som købt Gareth Barry, en nøglespiller af den kvalitet og sæsonudholdenhed, man lige præcis har manglet. Titeludfordringen syntes måske endelig realistisk nu, for samtidig lå Manchester United i flytterod omkring Cristiano Ronaldo, Chelsea var ved at miste Frank Lampard plus Didier Drogba, og Arsenal havde problemer med at holde håbet flydende i en større spillerudvandring.

Men Barry kom ikke til Anfield. Efter et forløb der kun kan beskrives som hovedrystende, endte Liverpool sin kurtisering med en officiel klagesang over den fra starten af Aston Villa givne købspris. Træner Benitez vil stadig have ham, men Liverpool-ledelsen mener ikke Barry er pengene værd. Ialfald ikke ved evt. videresalg om 4 år, hvor han vil være forbi de 30. At han så måske her og nu vil kunne gøre forskellen og hjælpe skaffe et prisuvurdereligt mesterskab hjem, er åbenbart ligemeget.

Crouch, Kewell og Riise er væk fra Merseyside, til gengæld er en række nye spillere, med Robbie Keane som den mest prominente, ankommet. Sidstnævnte er et køb, der næsten kun kan blive en succes. Han er en spiller, vi altid har holdt af at se i aktion, ikke mindst for Tottenham, hvor han senest har haft stor gennemslagskraft. Hvordan Liverpool vil bruge ham på længere sigt står åbent, for sidste sæsons stærke afsluttende opstilling, med Torres upfront og en hængende Gerrard lige bagved, fortæller ikke umiddelbart hvordan Keane skal placeres.

I de sidste preseasonkampe, senest i den svage CL-kvalkamp i Liege, har Benitez – uden stort held – prøvet en regulær 4-4-2 med Torres/Keane øverst. Hvor længe holdes den mon, hvis ikke målene snart kommer? En stor svaghed sidste sæson var den pludseligt opståede usikkerhed på modstandernes dødbolde. Disse setpieces, som ellers har været en forsvarslivret, bekom ikke længere Hyypia/Carragher og co. vel, efter Daniel Agger var langtidsvæk med sin vristskade. At Agger nu endelig synes tilbage står som et kæmpeplus, både for ny forsvarsstabilitet og for Liverpool’s generelle sæsonhåb, der skal kigge opad.

Den vinkel behøver de ikke bruge lidt vestpå, ovre i Manchester United. Med mesterskabstrofæ og CL-guld, sidder man anderledes på flæsket lige nu. Hvilket så ikke nødvendigvis er den nemmeste position at sublimere fra. Hvad skulle have været en jubelsommer for United, endte dog istedet i antiklimaks omkring den absoutte stjernespiller Cristiano Ronaldo og hans meget offentlige forsøg på et skifte til Madrid.

Om hans United-trætte opførsel – ‘jeg er en moderne slave’ – har slået forståelige skår i forholdet til holdkammerater og United-tilhængere skal blive interessant at følge. Indtil videre er Ronaldo ude, efter en tiltrængt fodoperation, til slutningen af september. Og da Rooney ligeledes er borte i startfasen, med en ukendt virus efter klubbens preseason-tur til Afrika, tænker man hvor målene så skal komme fra. Et svar kunne være Tevez, et andet Berbatov, Spurs’ anden stjerneangriber fra sidste sæson, som United lige nu synes meget tæt på at sikre sig. Vi taler her om et astronomisk beløb, selvfølgelig. Nævnes skal det også at Ferguson’s højre hånd, assistenttræner Carlos Quieroz er borte. Og hvorfor skrive det? Jo, granitansigtet Quieroz var efter sigende Fergusons kommunikative vej til Cristiano Ronaldo.

Quieroz har forladt United til fordel for et job som landstræner i Portugal. Den tjans er ledig efter Felipe ‘Big Phil’ Scolari har taget over i Chelsea. Havde Kings Road-holdet vundet straffekonkurrencen i CL-finalen mod United – John Terry gled afgørende i det nypålagte Moskva-græs – havde Avram Grant måske fået lov lidt længere. Men klubejer Abramovich lod ikke tvivlen komme sin israelske ven til gode, ud og farvel, kun 6 måneder efter underskrivelse af en dyr 4-årig kontrakt.

Så nye tider igen på The Bridge, hvor succes befales nu og ikke i morgen. Hvordan Scolari vil tackle det diktat, og den nye udfordring fra Premier League, er et åbent spørgsmål. Indtil videre er Deco hentet fra Barcelona, og der bydes heftigt på Real Madrid’s Robinho. Ferguson har været fremme og afskrive Chelsea’s sæson på forhånd. En flok pensionsiter, har han kaldt den blå spillertrup, der – skal det nævnes – stadigvæk indeholder både Drogba og Lampard.

Nordpå i London, hos Arsenal, er der atter ro, efter panikken først på sommeren, da så vigtige spillere som Flamini og Hleb (!) pludselig skred uden forvarsel. Adebayor syntes også på vej bort, men dette er nu forhindret, med en kontraktforlængelse og et efterfølgende symbolsk Adebayor-kys på kamptrøjens klubmærke, da han scorede i en testmatch forleden. Eneste nævneværdige nyanskaffelse er unge Nasri, et af de få lyspunkter på det svage franske EM-hold i forsommeren, men det lader vi os ikke narre af. For Arsene Wenger’s hold er spækket med unge supertalenter, klar til at træde i karakter. Sidste år var vi vel mange der på forhånd afskrev da netop Henry-løse Arsenal, hvorefter fulgte nogle måneder med helt igennem forrygende bold fra Emirates-holdet.

Her er denne sides bud på en top-5 i den kommende sæson:

1. Manchester United
2. Chelsea
3. Liverpool
4. Arsenal
5. Portsmouth

Ville gerne have haft et vist rødt hold højere oppe, men Liverpool skal have større consistency gennem sæsonen, samt få langt flere points i tete-a-tete-dysterne mod de andre store hold, skal den absolutte top nåes. Og ikke et ord mere her om Gareth Barry’s eventuelle funktion i den sammenhæng. Portsmouth er en outsider som 5’er, men imponerede ofte sidste sæson, gerne i kontrafase på udebanerne. Benjani forsvandt, men afløseren fra Tottenham, Jeremy Defoe, er allerede en solid succes. Og nu er Crouchinho så tilmed kommet ned fra Liverpool!

Netop Tottenham burde have kæmpet med helt oppe, havde man holdt på profilerne fra sidste års hold, det der bl.a. overbevisende slog Chelsea på Wembley i den mindre pokalturnering. Men Keane er altså borte, Berbatov synes tabt, og så har man afgivet vistnok hele 3 A-spillere til Sunderland, der herefter bør hedde Sunderland Hotspurs. Tottenham har investeret i en bunke nye talenter, der nok ikke kan forventes helt store ting fra lige med det samme. Barcelona’s Ronaldinho-lookalike Giovani er blandt de indkøbte, der også tæller kroatiske Luka Modric og – kuriøst – tidligere Real Madrid-keeper Cesar.

Plejer også her at pege på hvordan de 5 nederste placeringer vil falde, i år ingen undtagelse. Efter Manchester City’s fiasko hjemme mod FC Midtjylland, burde de måske være med, men City kan selvfølgelig mere end de viste torsdag, specielt nu med Mark Hughes som træner. Newcastle figurerer heller ikke, hvilket måske er vel optimistisk på træner Kevin Keegan’s vegne. Ej heller er West Ham, som vi herfra spår en fornuftig sæson, på. Everton’s spillertrup synes lige nu så papirstynd, at klubben muligvis ikke længere råder over noget andethold? Der har ingen køv været over sommeren, hvor man endda har sagt farvel til både Andy Johnson og Lee Carsley. Home of the blues, indeed, men Everton bør have styrke blandt de førstudvalgte 11 mand til ikke at havne i problemer. Hvilket efterlader 3 sårbare oprykkere og 2 mindre klubber…

Den omvendte top-5 af Premier League:

16. Bolton
17. West Bromwich
18. Stoke City
19. Wigan
20. Hull

Enjoy!

Det har været en lang sommer, så et kort minuts hengiven stilhed her for den store begivenhed, at en ny sæsonfuld engelsk Premier League, kalenderårets egentlige omdrejningspunkt, starter op i weekenden. Åbningsrunden går i denne inciterende rytme:

Arsenal : West Bromwich
Bolton : Stoke City
Everton : Blackburn
Hull City : Fulham
Middlesbrough : Tottenham
West Ham United : Wigan
Sunderland : Liverpool
Chelsea : Portsmouth
Aston Villa : Manchester City
Manchester United : Newcastle United

Cristiano Ronaldo behøver ikke se så misbilligende på overskriften, for dens betegnelse er helt hans egen, om sig selv og sit 1,8 mill kr. om ugen-job i Manchester United. Efter en sommer med entydige udtalelser om hvor lidt han har lyst til at spille på Old Trafford, og om hvor gerne han istedet vil gå i hvidt for Real Madrid, står det nu klart han alligevel, for ialfald et år mere, bliver i Nordenglands regn. Meget svært at finde en passende grimasse for de stakkels United-tilhængere, der nok gerne vil mandens +40 mål igen i den nye sæson, men samtidig – og naturligvis – føler sig pisset hårdt på, med en så åbenlys ydmygelse af klubstoltheden. Og det endda fra deres egen vævre guldfugl, Den Moderne Slave.

Fernando Torres scorede det enlige sejrsmål og gjorde dermed Spanien til Europamestre for første gang siden 1964. Flere engelske aviser havde ellers på det nærmeste erklæret hans karriere for færdig, efter ‘kun’ ét mål i de første fire EM-kampe. Så selv tilfældigt det skarpe finale-mål i aftes direkte på et TV i Parken, kort nede i en bar i starten af Springsteen-koncerten. Så smukt, så smukt. Rørende med Torres. Tillykke til ham og til Spanien!

Og Spanien blev klar til søndagens fineale om europamesterskabet for landshold. Det eneste hold af de oprindelige 16 uden nederlag, tonede rent flag og angreb fra start de på aftenen overmatchede russere. Da først Xavi-scoring havde fundet sted i starten af 2. halvleg, syntes det nemt for spanierne at sønderflå elleve forvirrede modstandere med kontraangreb af bedste skuffe. Så i denne omskiftelighedernes 08-turnering er der nu lagt op til en finale, som på forhånd synes langt mere åben og lovende, end den for fire år siden i Portugal, da Luis Figo’s hjemmebanedrenge løb hovederne ind i den berygtede græske mur. Spanien synes for nu langt skarpere og bedre spiludviklet end Tyskland, men tyskerne værende tyskere værende tyskere skal aldrig nogensinde afskrives på så løst et grundlag. Det ved de alt om nede i Tyrkiet efter i forgårs.

Tyskland-Spanien, søndag aften, kl. 20.45, ARD

Et stort ¡¡¡Viva España!!! skal næsten lyde som tak i den anledning. For det var et så gennemført uelskeligt italiensk EURO08-landshold Spanien tilsidst tog ud, at ikke engang Preben Elkjær vil kunne savne det. Og dog. Semifinaler onsdag/torsdag hermed på plads:

Tyskland – Tyrkiet
Rusland – Spanien

Det stod ikke skrevet nogen steder, da russerne sneg sig fra banen efter deres første EURO08-kamp, et 1-4 nederlag til Spanien, at de skulle kunne nå langt i turneringen. Omvendt måtte Holland leve med en pludselig opstået favoritrolle i manges øjne, ovenpå to indledende og smukt orkestrerede sejre mod verdensmestrene Italien og VM-sølvvinderne Frankrig. I går aftes blev de roller byttet, da Rusland gav hollænderne en lektion i totalfodbold og sendte dem ud af turneringen.

Hermed har tre gruppetoere nu slået tre gruppeettere i kvartfinalerne. Fortsætter den trend bliver Spanien elimineret i aften, og Italien, der i åbenlys svaghed fremstod som sin egen værste fjende i gruppespillet, står klar til en semi. Hvilket siger ikke så lidt om en afslutningsrundes specielle logik: Man skal ikke toppe for tidligt, og derved risikere at brænde ud i træthed når det virkelig gælder, men hellere spille sig op i form undervejs. Tyskland er i årets turnering, som i utallige tidligere, et slående eksempel herpå. Ofte har tyskerne nærmest kravlet gennem deres indledende runde, til spot og hån i hjem- og udland, for tilsidst alligevel at stå finaleklare, da store og mægtige.

Danmark lavede det omvendte trick i Mexico86, med sejre og især et spil der gav genlyd fra start. 1-0 over Skotland, 6-1 over Uruguay og 2-0 over et indledningsvist blegt tysk landshold, som naturligvis senere nåede finalen, der dog trods alt blev tabt til Argentina og Diego Maradona. Den slutkamp på kolosale Estadio Azteca i Ciudad de Mexico blev spillet længe efter vi selv – i vores ubekymrede fodboldrus – var løbet over en landmine ved navn Spanien, det med fatale følger.

Da DK vandt Sverige92 havde turneringen modsat formkurve. En fattig 0-0-indledning mod England, et selvudslettende nederlag mod Sverige og så – ingen så dén komme på forhånd – den knebne sejr over Frankrig, der gav adgang til semifinale mod Holland. Resten er historie. Det kan EURO08 også være allerede i aften for de hidtil så imponerende og derfor logiske favoritter fra Spanien, hvis altså Italien mener det alvorligt med sit formstigende comeback ind i de fodboldspillende landes udtyndede rækker.

...er rollerne byttet. De blåklædte vil da ligge ned fortabte, mens de røde skal fejre, som gælder det livet. Så lunefuldt er spillet. Måske man aldrig skal danse amokrus, som ovre i baggrunden, før slutfløjtet har lydt – eller hvad, jakkesætsklædte Kroatien-træner Slaven Bilic!? I skrivende stund er det sent fredag, et forkert tidspunkt at tage sig af en så ringe boldkamp på, som tilfældet var i aften, så vi gør det ovenfra og ned, hurtigt.

Her udenfor i København høres nu tudende bilhorn i stor stil. Tyrkerne er på gaden med sejr, efter en mere end heldig udgang af deres kvartfinale mod Kroatien. FC Balkan kom foran i forlænget spilletid, da der kun manglede ét sølle minut af den latterligt kedelige dyst. Men Tyrkiet tilkæmpede sig desperat – deres nye EURO08-vane tro – en scoring i allersidste sekund, og vandt derefter i psykisk medvind på de fem efterfølgende straffespark.

Og mange tak for det. For mens tyrkerne gerne ville men ikke kunne i aften, kunne kroaterne muligvis godt men ville bare slet ikke. Var Kroatien gået til semi, kunne de sikkert have lukket kampen mod Tyskland ned på samme måde som de gjorde det her. Men heldigvis ikke at opleve igen. De ‘nye grækere’ lykkedes ikke med deres sovepille-mission, så istedet byder første semifinale onsdag nu på noget så landsholdssjældent som berlinsk lokalderby: Tyrkiet møder Tyskland.

Ikke mere herfra nu. Der er fredag nat og vi lukker ned. Må de kolde øl bekomme vel, derude i den danske sommernat.

PS – Tag lige chancen og se de EM-kampe på tysk ARD. Fußballekspert Günter Netzer har sjælden stjernekvalitet, det både for øre og øje. En vild mand, på sin egen brontosaurusagtige måde!

– When one is 20 years old, the old men all are schmucks.

Raymond Domenech, kommende fransk eks-landstræner, om stort internt splid i sin trup.