– Desværre er det sådan – og det er jeg ikke den eneste, der synes – at det hér i forummet efterhånden er HUNDREDE PROCENT forbudt, at sige noget som helst, som ikke indikerer en absolut røvslikning af Jens og Pastoren. Det virker kun som om I kommer hér for at finde ting ved folk I kan rakke ned (og ja, desværre er Pastoren og Jens jo ikke meget bedre hvad det angår).
Ovenstående citat er en kommentar i en diskussion her på siden, om Mikael Simpson’s koncerter sidste weekend. Nu er det jo en lidt svær størrelse, sådan at være negativ overfor det negative, uden selv at blive en del af det man kritiserer, men lad gå.
Selv oplever jeg os ikke som åndeligt fastlåste i en ensretning. Der hersker ofte markant uenighed blandt de tilstedeværende, også mellem Pastoren og jeg, det både hvad musik og livsholdninger angår. Og heldigvis for det. Hvis man har læst lidt med, er det svært at få øje på den påståede manglende brug af selvstændig ytringsfrihed. Så den noget hånlige ‘røvslikker’-generalisering af sidens brugere skal derfor ikke tage mere plads.
En mere åben diskussion er det med den omtalte nedrakning. Synes der anbefales og skrives positivt om så meget forskellig musik her, det ofte udfra simpel, sulten, bruger-opsøgende interesse for de store øjeblikke, den kan give. Selvfølgelig vil der i det game også være skuffelser som pestilenser undervejs, og helt ærligt, hvorfor skulle vi, i sagens tjeneste, ikke også tale frit om disse?
På samme måde som man ikke klager over meteorologen der melder dårligt vejr, sendes nok heller ikke hademails til den kulturredaktion, der nu og da må bringe sine ‘negative’ 2-stjernede anmeldelser. Ofte er det ikke kritikeren, men det han/hun dumper, der fejler noget. Kan ikke være forkert, at sætte de rette ord på det, man synes er åbenbart. Synes aldrig vi der har været for urimelige eller blodtørstige. Siden ville omvendt være svag i ånden, hvis ikke den turde kalde en flad skovl for en spade.
Selvfølgelig er det også en snak om, hvad musik er for en størrelse. Den gode mand bag citatet ovenfor hudfletter i samme indlæg Mikael Simpson’s ‘politiske’ koncert-kommentarer og tekstændringer, for som han siger: ‘Jeg ved også, at når jeg kommer ud fra koncerten, så er verden fuldstændig samme sted som da jeg gik ind. At ændre texten på en sang til en koncert ændrer altså ikke noget – andet end selve sangen.’
Se, det er jo noget vrøvl. For alle der har været til nu Mikael Simpson’s shows, tager netop hans specielle sind, hans varme, hans markante holdninger, hans kontante kommentarer og observationer med ud derfra, og det er den slags fine særegenheder, der i rigt kulturelt mål og på sigt kan være med til ændring af verdensbillede som tidsånd lokalt, nationalt, globalt. Kan ikke nævne noget relevant moderne musik, der ikke, på den ene eller anden måde, har levet i en elastisk forbindelse med sin samtid, dens forhold, normer og værdier.
Hvilket også er det som er så cool omkring live-musik. At den blot er en ramme, der kan puttes hvadsomhelst ind i, alt efter afsenders temperament, behov og sindelag. Synes derfor det er en tung misforståelse at gå i brok over, at det man nu engang får til et Mikael Simpson-show, står i vejen for ’selve’ musikoplevelsen. Nix, Simpson, med Pia K-statements, med AGF-jokes, med valgkommentarer, med sit instant-karisma i sange, tekst-twists og høj lyd ER musikoplevelsen. Nyd da den og ham helhjertet, uden så puritanske forbehold. Det samme kunne måske gælde siden her.
