Mercy Mercy Me

Jeg fortsætter markeringen af 50-året for What’s Going On lidt endnu.

Dette er nok den sørgeligste sang, jeg kender – ikke mindst fordi også denne tekst af Marvin Gaye kunne være skrevet i 2021.

Mercy, mercy me
Things ain’t what they used to be
Where did all the blue skies go?
Poison is the wind that blows from the north and south and east

Mercy, mercy me
Things ain’t what they used to be
Oil wasted on the ocean and upon our seas
Fish full of mercury

Mercy, mercy me
Things ain’t what they used to be
Radiation under ground and in the sky
Animals and birds who live nearby are dying

Mercy, mercy me
Things ain’t what they used to be
What about this overcrowded land
How much more abuse from man can she stand?

Jubilæum: What’s Going On

Det andet legendariske album, der fylder 50 år i dette forår, er et af det albums, jeg holder allermest af – What’s Going On af og med Marvin Gaye. Ligesom London Calling og Born to Run og Revolver og Low (og en håndfuld andre udgivelser på min private pladesamlings personlige parnas) er What’s Going On et album, det altid er værd at vende tilbage til.

Her er Marvin Gaye på den anden side af de mere poppede single-hits (der også er gode, omend på en anden måde) og er på mange måder på højden af sin kreativitet. Det er samtidig sørgeligt, at teksterne med deres kritik af ulighed, krig og ødelæggelse af naturen stadig er lige så aktuelle som dengang i 1971. Ligesom Love Shop og Jens solo er dette soulmusik i ordets egentligste forstand.

Jubilæum: Blue

I dette forår er der to legendariske albums, der kan fejre 50 års jubilæum. I går er det præcis 50 år siden, Blue af og med Joni Mitchell udkom. Jeg har desværre ikke særlig stort kendskab til Joni Mitchells værk, men hendes blå album holder jeg temmelig meget af.

Schlager-Weltmeister

En slutrunde starter for alvor først den dag, det tyske landshold spiller sin første kamp. Således også med dette EM, hvor et nu i flere år uvant slingrende Die Mannschaft i aften i München har en svært stor mundfuld ved navn Frankrig foran sig. Den seneste tid har der været ikke så lidt snak om de bedste slutrundesange gennem årene. For at undgå gentagelsen af ‘den med New Order’ så herfra istedet en, jeg ti år gammel købte på 7’er-single i Vesttyskland. Kaiser Franz, Der Bomber & co serverer fra 1974 en dræberschlager, der med ubesværet lethed spiser Alphabeat til morgenmad. Breakfast for champions? Ja, naturligvis skulle vesttyskerne blive Weltmeister ovenpå den her velsmurte maskine af en sang. Ikke engang smukke Johan Cruyff’s flyvende hollændere kunne stoppe dette sort/hvide-tog…

Like I used to…

Havde han skrevet og sunget denne nye duet fra Sharon Van Etten og Angel Olsen, ville dette være den bedste Bruce Springsteen-sang siden ialfald 1987. Det er det så ikke. The sisters are doin’ it for themselves, og de gør det upåklageligt…

https://www.youtube.com/watch?v=hHRTKF7PRvw

LS kommer ud!

Fra fredag 9. april kl. 10.00 – er billetter i salg via spillestedernes hjemmesider. Vi ser frem!

Bemærk at Thisted er tilkommet Love Shop’s nye tour til efteråret. Hele køreplanen kan ses herunder. Billetter er sat i salg via spillestedernes hjemmesider. Vi ser frem!

07.10 THISTED MUSIKTEATER. Thisted
08.10 PALETTEN. Viborg
09.10 BYGNINGEN. Vejle
14.10 SKRÅEN I NORDKRAFT. Aalborg
15.10 TRAIN. Aarhus
16.10 STORE VEGA. København
19.10 BRUNDBY ROCKHOTEL. Samsø
20.10 TOBAKKEN. Esbjerg
21.10 GODSET. Kolding
22.10 FERMATEN. Herning
23.10 POSTEN. Odense
28.10 GIMLE. Roskilde
29.10 TEATERBYGNINGEN. Køge
30.10 MANTZIUSGÅRDEN. Birkerød

Ny by på touren

Thisted er tilkommet Love Shop’s nye tour til efteråret. Hele køreplanen kan ses herunder. Billetter er sat i salg via spillestedernes hjemmesider. Vi ser frem!

07.10 THISTED MUSIKTEATER. Thisted
08.10 VIBORG. Paletten.
09.10 BYGNINGEN. Vejle
14.10 SKRÅEN I NORDKRAFT. Aalborg
15.10 TRAIN. Aarhus
16.10 STORE VEGA. København
19.10 BRUNDBY ROCKHOTEL. Samsø
20.10 TOBAKKEN. Esbjerg
21.10 GODSET. Kolding
22.10 FERMATEN. Herning
23.10 POSTEN. Odense
28.10 GIMLE. Roskilde
29.10 TEATERBYGNINGEN. Køge
30.10 MANTZIUSGÅRDEN. Birkerød

Meddelelse fra PDH Music

Efter et år med lockdown melder Love Shop klar til en tour på landets spillesteder i efteråret 2021. Nedlukningen er blandt andet blevet brugt på at turnere med “Love Shop 3”, hvor frontmand Jens Unmack var ene på scenen med Mikkel Damgaard og Mika Vandborg. Men heldigvis er nye sange også kommet til, og det enkle LS3-setup har i høj grad også inspireret til den nye musik.

Til efteråret, når vi – forhåbentlig – er nogenlunde på den anden side af restriktioner, melder Love Shop, for første i 2 år, klar til at turnére med fuld besætning, bestående af det klassiske hold bag Unmack med Mikkel Damgaard (keys), Thomas Duus (trommer), Mika Vandborg (guitar) og Nis Tyrrestrup (bas). Det seneste års opsparede energi og frustration peger mod en række forløsende koncerter landet over. Om det udtaler Jens Unmack:

‘Det seneste år har været en lang vandring uden alle de ting, der normalt lyser tilværelsen op. At samles til rockkoncerter er en af dem. Vi glæder os i Love Shop usigeligt til at komme ud og indtage de vitale oplevelser, vi før kun har taget for givet. Det har denne tid lært os, at de ikke er. De er derimod en luksus vi hver eneste gang skal værdsætte og dele sammen, som var det både første og allersidste gang. Jeg er sikker på, det kun kan blive uforglemmelige, berusende og fantastiske aftener. Vi ser frem.’

Turnéplanen er:

Billetsalg starter fredag d. 9 april kl. 10.00 via spillestedernes hjemmesider.

Kære venner, holder meget af at poste musik, verdens sære galskab og ting, men den efterhånden sparsomme kommunikation her bliver i længden sært demotiverende. Forstår fuldt ud, hvem som helst har mere travlt med andre ting. Men måske tiden er kommet til, at siden her bør lægges ned? Vi tager en tænkepause omkring det for os alle, tænker jeg. Take care.

For Ivy’s kærlighed

The Cramps’ kvindelige guitarist Poison Ivy Rorschach havde fødselsdag lørdag. Værd at markere, så der er undskyldning for righoldig nydelse af The Gun Club’s hyldestsang til hende fra deres storslåede debutalbum Fire of Love (1981). Siden her oplevede iøvrigt Ivy med The Cramps i Saltlageret, København i 1986, og det var præcis ligeså Elvis-i-Helvede-eksplosivt som denne Jeffrey Lee Pierce-sang…

Dreaming of DM

Husker at det føltes lidt kunstigt med et nyt engelsk band opkaldt efter et fransk modemagasin. Men deres debutsingle lød dødfrisk og spændende, positivt som en slags ungdomsklubudgave af Kraftwerk. Stilen var strictly keyboard/rytmebox-baseret og blev kaldt synth pop. En ny lyd til en ny tid. 70’erne var uigenkaldeligt forbi. I dag er det 40 år siden Depeche Mode’s debutsingle ‘Dreaming Of Me’ blev udsendt…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.