Sæt champagnen på køl! I dag for præcis et år siden skød Joyride 05-touren sig afsted i Motorcity Silkeborg, det lange målrettede træk mod uafrystelig storhed og nye venner. Genkalder selv den koncert som en fifty-fifty cocktail af nervøsitet og lettelse. Ingen tvivl om vi er blevet så meget bedre siden, men allerede at stå derovre i Silkeborg og høre drengene spille Rocknroll-sangene ud i den jyske aften, var alt jeg længe havde drømt om – det føltes rigtigt. Ét år i dag!

Depeche Mode vil ikke lade os være i fred. Efter Playing The Angel, den lange efterfølgende tour, forårets genudgivelser af tidligere albums, samt forrige års store remix-udgivelse, troede de fleste nok, at septembers DVD/2CD-udgivelse “Touring The Angel”, en dokumentation af DM’s seneste Milano-koncert, ville være et absolut punktum med efterfølgende ånderum. Men nej. For 13. november sendes tilmed ovenstående julehandelsprodukt, The Best Of (Volume 1), ud at jage penge. Som kan ses på tracklistingen nedenfor, er der tale om en ukronologisk greatest hits-kavalkade, der med sikker hånd nemt styrer uden om essentielle karriere-peaks som f.eks. “Stripped”, “Freelove”, “Behind The Wheel”. De sange findes selvfølgelig mange (!) andre steder, men alligevel! Til gengæld er der så “Martyr”, en helt ny sang, hvis tilstedeværelse uden tvivl vil kommandere de trofaste DM-tilhængere ud at investere i produktet. Heldigt for Depeche Mode, deres fans er så dedikerede som tilfældet er. Ellers ville et slamprodukt a la dette, der ret beset er en rodet og amputeret udgave af de fine 81>85- og 86>98-CDsets, være på vej mod tilbudskasserne længe inden nogen kunne nå at få hvisket ordene “money love”. Eller “just can’t get enough”, som bandet selv så smukt udtrykker det…

1. Personal Jesus
2. Just Can’t Get Enough
3. Everything Counts
4. Enjoy The Silence
5. Shake The Disease
6. See You
7. It’s No Good
8. Strangelove
9. Suffer Well
10. Dream On
11. People Are People
12. Martyr
13. Walking In My Shoes
14. I Feel You
15. Precious
16. Master And Servant
17. New Life
18. Never Let Me Down Again

Der er Bob og R.E.M. og mange andre, men der er også interessant musik, der ikke er rock’n’roll i traditionel forstand. I går gæstede således det amerikanske rap-ensemble Dälek min by, og jeg måtte hen på 1000Fryd, hvor man nu har det prisværdige princip om at holde tirsdagene helt røgfri.

Forestil jer en rapper med et verbalt flow i stil med Chuck D fra Public Enemy eller KRS-One, politiske tekster og en lydbaggrund, der er samples af bl.a. My Bloody Valentine og industrial. Mest minder Dälek nok om navne som Beatnigs (forgængeren for Disposable Heroes of Hiphoprisy) og Consolidated. Usædvanligt og anbefalelsesværdigt. Og så bruger deres DJ (eller hvad vi nu skal kalde ham) 2 Powerbooks til at lave al musikken. Bagefter fik jeg en lille Mac-snak med ham.

Chancen for at høre Dälek på ANR Guld eller The Voice er nok til at overskue. Så prøv at høre nummeret “Ever Somber” her (MP3); det findes på deres seneste album, Absence fra 2005 .

Og nå ja, en dälek er en af underlige kørende robotter, man kan se i Dr. Who. Interessant at se amerikanske musikere tage navn efter et stykke britisk populærkultur.

(Hvor mange ved at denne blogs anden forfatter medvirker som gæstevokalist på en rap-udgivelse?)

Okay, vi lukker den lille parade af sange om 9-11 med en fra selve New York City, af den famøse electro-duo Suicide. Til et steady walking-beat iklædt små hissende, diskante keyboardfigurer messer Alan Vega, Suicide’s stemme, nedenstående tekst ud over 5 minutters lettere bedøvet fortvivlelse. Som musik kan viderebringe stemning, er denne sang med sit krybende mørke noget af et pletskud. Den høres på American Supreme, Suicide’s seneste album fra 2002, der iøvrigt trækker et usagt men tungt 9-11-slæbespor fra start til slut – file under feel no good. Beretningens “pyrodome” er iøvrigt et ret ubekvemt ord, nej?

MISERY TRAIN

Train, train
Train, train
Misery train
Misery train
Destiny’s train
Destiny’s train
Grey train, grey train
Soul to the sky
Soul to the sky
I buried my brother today
Today, today
Forever, today

Rain, rain
Rain, rain
Rain, rain
Grey rain
Grey rain
Homes
Homes
Pyrodomes
Pyrodomes
I buried my brother today
Today, today, today
Forever, today

On the phone screams
It’s time, it’s time, it’s time
Grey rain
Damn rain
Damn train
Damn train
Grey sky
Grey rain
Damn rain
Happy on the sky
Dearest brother
Dearest brother
Fly, fly
Fly, fly
Enjoy your destiny
Your destiny

Train, train
Train, train
Train, train…

© Vega, Rev

LEAVING NEW YORK

It’s quiet now, and what it brings, is everything
Comes calling back, a brilliant night, I’m still awake
I looked ahead, I’m sure I saw you there
You don’t need me to tell you now that nothing can compare

You might’ve laughed if I told you
You might have hidden your frown
You might’ve succeeded in changing me
I might’ve been turned around.
It’s easier to leave than to be left behind
Leaving was never my proud
Leaving New York never easy
I saw the light fading out

Now life is sweet, and what it brings
I tried to take
The loneliness it wears me out
It lies in wake
And all I’ve lost, you’re in my eyes
Shatter a necklace across your thighs
I might’ve lived my life in a dream
But i swear it, this is real
Memories refuses, and it shatters like glass
Mercurial future, forget the past
But it’s you, it’s what I feel

You might’ve laughed if I told you
You might have hidden your frown
You might’ve succeeded in changing me
I might’ve been turned around
It’s easier to leave than to be left behind
Leaving was never my proud
Leaving New York never easy
I saw the light fading out

You find it in your heart, it’s pulling me apart
You find it in your heart, it’s pulling me apart

I told you, forever, I love you, forever
I told you, forever, I love you, forever
I told you, forever, I love you, forever
I told you, forever, I love you, forever

You might’ve laughed if I told you
You might have hidden your frown
You might’ve succeeded in changing me
I might’ve been turned around
It’s easier to leave than to be left behind
Leaving was never my proud
Leaving New York never easy
I saw the light fading out

Leaving New York never easy
I saw the light fading out

© Stipe, Mills & Buck

FAR AWAY

7:30 am nurse the baby on the couch
then the phone rings
“Turn on the T.V.”
watch the world explode in flames
and don’t leave the house
And the sky overhead
is silent, waiting
Clear blue holds its breath
And the heart is hit
in a city far away
but it feels so close
Don’t breathe the air today
Don’t speak of why you’re afraid
(Standing here on a one way road
and I fall down,
no other direction for this to go
so we fall down)
WHY CAN’T I GET ALONG WITH YOU?
And the president hides
while working men rush in
To give their lives
I look to the sky
and ask it not to rain
On my family tonight

© Sleater-Kinney

Det er svært at huske helt hvor anderledes og forfriskende R.E.M. lød tilbage, da vi først hørte dem, med jingle-jangle Rickenbacker-sound og mystikeren Michael Stipe på opdagelse langt nede i den da så kantede, fintfølende musik. Da var de bare et lille “college radio-band”, som det hed dengang. Senere skrev de så de rigtige hits, der bragte dem langt udover den snævre inderkreds, gjorde dem til fast inventar på alverdens bølgelængder, og faktisk åbnede døren for generel mainstream-accept af den alternative rock-musik – tak for det, R.E.M.!

I dag udkommer så opsamlingen And I Feel Fine…The Best Of 1982-1987, der som titlen antyder sætter fokus på de første vitale år. Og ved genhør overrasker det positivt, hvor grænsesøgende bandets udtryk ofte var dengang. For det R.E.M. der findes nu udsender plader, hvor netop manglen på eventyrløst og vildskab godt kan frustrere lytteren. Det mere end anes at bandets 3 tilbageværende medlemmer nu snarere fastlåser end forløser hinanden i det samarbejde, der engang stod så frugtbart. Men sådan er det vel med bands – de har deres helt egen kreative levetid.

Vel kan R.E.M. nu i dag stadigvæk komme op med en fremragende sang – “Leaving New York” et perfekt eksempel – men de seneste 8-10 år har ret beset ikke høstet mere end 4-5 arvestykker, der tåler sammenligning med det imponerende indhold af And I Feel Fine…The Best Of 1982-1987. En del tilhængere synes skuffede, nærmest lidt opgivende, over dette formsvigt, mens andre mere optimistisk føler, at R.E.M. allerede har givet os flere store oplevelser, end man kan forlange af noget eller nogen. Her er 21 af dem (+ evt. bonus-disc med goodies):

1. Begin the Begin
2. Radio Free Europe
3. Pretty Persuasion
4. Talk About the Passion
5. (Don’t Go Back to) Rockville
6. Sitting Still
7. Gardening at Night
8. 7 Chinese Bros.
9. So. Central Rain (I’m Sorry)
10.Driver 8
11.Can’t Get There From Here
12.Finest Worksong
13.Feeling Gravity’s Pull
14.I Believe
15.Life and How To Live It
16.Cuyahoga
17.The One I Love
18.Welcome To the Occupation
19.Fall On Me
20.Perfect Circle
21.It’s the End of the World As We Know It (And I Feel Fine)

Limited edition bonus-disc:
1. Pilgrimage (Mike’s pick)
2. These Days (Bill’s pick)
3. Gardening at Night (slower electric demo; previously unreleased)
4. Radio Free Europe (Hib-tone version)
5. Sitting Still (Hib-tone version)
6. Life and How to Live It (Live at the Muziekcentrum, Utrecht, Holland 9/14/87; previously unreleased)
7. Ages of You (Live at the Paradise, Boston 7/13/83; previously unreleased)
8. We Walk (Live at the Paradise, Boston 7/13/83; previously unreleased)
9. 1,000,000 (Live at the Paradise, Boston 7/13/83; previously unreleased)
10.Finest Worksong (other mix)
11.Hyena (demo; previously unreleased)
12.Theme From Two Steps Onward (previously unreleased)
13.Superman
14.All the Right Friends (previously unreleased)
15.Mystery to Me (demo; previously unreleased)
16.Just A Touch (live in-studio version; previously unreleased)
17.Bad Day (session outtake; previously unreleased)
18.King of Birds (last song cut from the Best Of…)
19.Swan Swan H (live, acoustic from Athens,GA-Inside/Out)
20.Disturbance at the Heron House (Peter’s pick)
21.Time After Time (annElise) (Michael’s pick)

Fredag aften i webland. Er all by myself i København efter lang iMac-uge med tekster til nye sange. Burde være et sted derude, møde mennesker, drikke alkohol, men alle jeg kender er enten ude af byen, eller laver andet, så bliver her. Har så til gengæld fået ryddet op i de plader, der snart fylder alt for meget. Skulle være effektiv og smide ud, men det falder ikke nemt. Fandt en stak gamle obskure punk-vinylsingler, som blev spillet med fornøjelse: Ruts, Penetration, Gang Of Four, X-Ray Spex, den slags bands, som de fleste har glemt at huske. Hvad der videre fik mig til at høre Siouxsie & The Banshees – hvor var de dog et cool band, da de først skød frem. Ikke som nogensomhelst andre. Deres første LP The Scream er vild, så futuristisk og mørk den stadigvæk lyder. Så engang Banshees på Roskilde, da jeg var 19 og sortklædt. Kravlede op på scenen bag Steve Severin’s bassforstærker, overværede deres show derfra. Da havde de The Cure’s Robert Smith med på guitar. Han havde smurt læbestift ud i sit ansigt og brød helt sammen (!) bagefter, da han, begge hænder for ører, kom ned til skurvognene, av-av. Well okay, vil hellere gå igen, ud i køleskabets lys, hen til sofaen, ny musik på, må lade som om jeg har det spændende liv i aften – party on, brothers & sisters!

PS – Vores venner fra Death To Frank Ziyanak røg direkte ind på Liga.dk’s hitliste i går med deres uimodståelige “Sugar Sugar” – tillykke Ibber, Frank & Mads! Et lille skridt for DTFZ, men et stort for DK. Hvem skulle nogensinde have troet noget så godt kunne komme fra 8600 Motor City Silkeborg?

Vi har fået en del klager over gårsdagens fremstilling her af en ensom, udmattet Elvis. Og nej, det er heller ikke sådan vi selv ønsker at mindes ham. Så lad os istedet gå frem med et super billede fra 1969: Elvis + Memphis-mafiaen fotograferet i American-studiet, hvor indspilningerne af bl.a. come back-mesterværket From Elvis In Memphis var godt igang. Bedre bliver det ikke. God weekend!

Top 5-sange fra American-indspilningerne:
1. Suspicious Minds
2. Long Black Limousine
3. Wearin’ That Loved On Look
4. Any Day Now
5. Without Love

Faldt over dette klip fra Rapid City, South Dakota, d. 21. juni, 1977. Elvis overrækkes lokal æresbevisning backstage, umiddelbart før aftenens show. Forventningsfulde klapsalver ude fra salen. Længe siden vi her har set noget så ensomt. Stakkels Elvis…

http://www.youtube.com/watch?v=jqaKUhNZdyc

Dirty old river, must you keep rolling
Flowing into the night
People so busy, makes me feel dizzy
Taxi light shines so bright
But I dont need no friends
As long as I gaze on Waterloo sunset
I am in paradise

Every day I look at the world from my window
But chilly, chilly is the evening time
Waterloo sunsets fine

Terry meets Julie, Waterloo Station
Every friday night
But I am so lazy, dont want to wander
I stay at home at night
But I dont feel afraid
As long as I gaze on Waterloo sunset
I am in paradise

Every day I look at the world from my window
But chilly, chilly is the evening time
Waterloo sunsets fine

Millions of people swarming like flies ’round Waterloo Underground
But Terry and Julie cross over the river
Where they feel safe and sound
And the dont need no friends
As long as they gaze on Waterloo sunset
They are in paradise

Waterloo sunsets fine…

© Ray Davies

Til gengæld er det en god dag for kvinderne. I dag bliver Gloria Gaynor 57, Chrissie Hynde (der trods sit efternavn er en hård nyser) bliver 55 og Gunda Niemann-Stirnemann bliver 40. Hun er den mest vindende tyske skøjteløber i hurtigløb gennem tiderne med hele 8 olympiske medaljer, heraf 3 af guld. Og hvor mange andre nulevende personer får en sportshal opkaldt efter sig?

Den 6. september kan være en dårlig dag for musikere. På denne dag i 1962 døde den tyske komponist Hanns Eisler. Han flygtede fra Hitler og havnede efter krigen i McCarthy-tidens heksejagt. Til sidst tog han tilbage til Tyskland – og havnede i DDR. Det var ham, Billy Bragg og Wilco sang om på Mermaid Avenue-albummet i sangen “Eisler On The Go”.

I 1990 døde Tom Fogerty, John Fogertys storebror, der var rytmeguitarist i Creedence Clearwater Revival – og endnu et eksempel på hvor stormfuldt et forhold brødre kan have til hinanden, selv om de spiller musik sammen – Bob og Tommy Stinson, Neil og Tim Finn, Jim og William Reid, Ray og Dave Davies… listen er lang.

Og i 1994 døde Nicky Hopkins, kendt som pianist på et hav af optagelser med de allerstørste britiske rocknavne fra tresserne og halvfjerdserne – og ikke mindst fra Rolling Stones’ Exile On Main Street.

Både LS’s egen Henrik Hall og Vermouth – og tilmed EB’s Horsensskeptiske Henrik Queitsch – beretter om en fremragende aften med Rolling Stones i søndags. Vi lagde et “Gimme Shelter”-link ud i forbindelse med dagen, og fremhævede den sang som en af favoritterne, hvis en liste skulle laves over bedste rocktracks nogensinde. Nu ser vi at det amerikanske online musik-magasin Pitchfork her i august netop har haft en liste kørende, hvor man løbende er kravlet mod toppen – dog kun! – af “The 200 Greatest Songs of the 1960s”. Vi tager her de 20 øverste tracks, hvor iøvrigt netop “Gimme Shelter”‘s placering skuffer fælt. Personligt ville jeg også godt have haft Sam Cooke’s “A Change Is Gonna Come” en eller to pladser længere op – det er jo en gigantisk sang! Og hvor er iøvrigt The Kinks’ “Waterloo Sunset” blandt de øverste 20? Og Velvet Underground? Og er hele 3 sange med Beach Boys ikke ca. 2 for meget? Og hvorfor er Jackson 5 inviteret med? Og hvor er Elvis’ “If I Can Dream”? Og var der ikke også en helt uimodståelig musik fra start-/midt-60’erne, der gik under fællesbetegnelsen Tamla-Motown? Og man kan blive ved. Listens indhold afslører om noget, at den – for better or worse – er lavet af amerikanere. En lignende europæisk gennemgang ville se meget anderledes ud. Hvilket måske kan bekræftes, hvis såfremt vi får personlige top-5’ere fra nogle af jer på banen…

1. The Beach Boys – “God Only Knows”
2. The Jackson 5 – “I Want You Back”
3. Sam Cooke – “A Change Is Gonna Come”
4. Bob Dylan – “Like A Rolling Stone”
5. The Beatles – “A Day In The Life”
6. The Ronettes – “Be My Baby”
7. The Beach Boys – “Wouldn’t It Be Nice”
8. Johnny Cash – “Folsom Prison Blues (Live at Folsom Prison)”
9. The Who – “I Can’t Explain”
10. Desmond Dekker & The Aces – “Israelites”
11. Led Zeppelin – “Dazed And Confused”
12. The Rolling Stones – “Gimme Shelter”
13. The Band – “The Weight”
14. The Beach Boys – “Don’t Worry Baby”
15. Aretha Franklin – “Think”
16. The Stooges – “I Wanna Be Your Dog”
17. Creedence Clearwater Revival – “Fortunate Son”
18. The Crystals – “Then He Kissed Me”
19. The Beatles – “Tomorrow Never Knows”
20. The Shangri-Las – “Out In The Street”

Se samtlige 200 sange med begrundelser:
www.pitchforkmedia.com/article/feature/37901/The_200_Greatest_Songs_of_the_1960s/page_1

Efter dels at være kommet mere ind i Modern Times, dels at have overværet et for barnagtigt karaktermord på personen Bob Dylan og hans nye disc i TV-programmet Smagsdommerne, synes vi det må være på sin plads, at tage en tur gennem endnu en af albummets mange givende sange. Og nej, det er ikke fordi vi her på siden opfatter os som fundamentalister indenfor Dylanisme, slet ikke, sagen er blot den, at manden vist har begået en af sine mest inspirerede udgivelser nogensinde. So here goes:

THUNDER ON THE MOUNTAIN

Thunder on the mountain, and there’s fires on the moon
A ruckus in the alley and the sun will be here soon
Today’s the day, gonna grab my trombone and blow
Well, there’s hot stuff here and it’s everywhere I go

I was thinkin’ ’bout Alicia Keys, couldn’t keep from crying
When she was born in Hell’s Kitchen, I was living down the line
I’m wondering where in the world Alicia Keys could be
I been looking for her even clear through Tennessee

Feel like my soul is beginning to expand
Look into my heart and you will sort of understand
You brought me here, now you’re trying to run me away
The writing on the wall, come read it, come see what it say

Thunder on the mountain, rollin’ like a drum
Gonna sleep over there, that’s where the music coming from
I don’t need any guide, I already know the way
Remember this, I’m your servant both night and day

The pistols are poppin’ and the power is down
I’d like to try somethin’ but I’m so far from town
The sun keeps shinin’ and the North Wind keeps picking up speed
Gonna forget about myself for a while, gonna go out and see what others need

I’ve been sittin’ down studyin’ the art of love
I think it will fit me like a glove
I want some real good woman to do just what I say
Everybody got to wonder what’s the matter with this cruel world today

Thunder on the mountain rolling to the ground
Gonna get up in the morning walk the hard road down
Some sweet day I’ll stand beside my king
I wouldn’t betray your love or any other thing

Gonna raise me an army, some tough sons of bitches
I’ll recruit my army from the orphanages
I been to St. Herman’s church, said my religious vows
I’ve sucked the milk out of a thousand cows

I got the porkchops, she got the pie
She ain’t no angel and neither am I
Shame on your greed, shame on your wicked schemes
I’ll say this, I don’t give a damn about your dreams

Thunder on the mountain heavy as can be
Mean old twister bearing down on me
All the ladies in Washington scrambling to get out of town
Looks like something bad gonna happen, better roll your airplane down

Everybody going and I want to go too
Don’t wanna take a chance with somebody new
I did all I could, I did it right there and then
I’ve already confessed – no need to confess again

Gonna make a lot of money, gonna go up north
I’ll plant and I’ll harvest what the earth brings forth
The hammer’s on the table, the pitchfork’s on the shelf
For the love of God, you ought to take pity on yourself

© Bob Dylan